Tag temperaturen på virksomheden med Porter’s Five Forces

I mange brancher er konkurrencen hård og intens. Porter’s Five Forces er et værktøj, der kan skabe et overblik over en virksomheds position i forhold til konkurrenter og potentielle udfordringer.

Uddannelseledelseforretning

De fleste virksomheder holder skarpt øje med konkurrenterne – men hvordan sikrer man, at man ikke overser noget? Et godt udgangspunkt for at tage temperaturen på konkurrencesituationen er en gennemgang af modellen Porter’s Five Forces.

Modellen er udviklet af Michael Porter, professor på Harvard Business School, og dækker fem parametre, der sikrer et helhedsperspektiv på mulige trusler og udfordringer for forretningen. Overser virksomheden potentielle konkurrenter uden for branchen? Er kunderne loyale? Er der alternativer til virksomhedernes produkter? Og hvilken indflydelse har leverandørerne?

I videoen ovenfor gennemgår Jimmy Kevin Pedersen, underviser på kurset Forretning og Ledelse på IT-Universitetet, Porter’s Five Forces med flybranchen som eksempel.

En analyse baseret på Porters model kan give et mere komplekst billede af en virksomheds konkurrencesituation og måske give anledning til en ny strategi, som kan imødegå en stigende og intensiveret konkurrence.