ITU Labs

IT-Universitetet i København har et antal laboratorier, der frit kan benyttes af dig som studerende.

Her kan du lave eksperimenter, bygge prototyper, få hjælp til dine projekter og kurser samt møde ligesindede studerende og ansatte.



Affective Interaction and Relations (AIR) Lab udforsker affektivt design, der belyser hvordan vi lever med digitale teknologier og hvordan sådanne affektive interaktioner kan ændre vores relationer til verden, os selv og hinanden.

AIR Lab supporterer bachelorprojekter, kandidatprojekter, og forskningsprojekter. I labbet kan man udvikle prototyper, udføre tests, låne udstyr samt få hjælp og vejledning til prototyping og anvendelse af vores udstyr ssamt tekniske infrastrukturer.




Læs mere om Air Lab

BUILD Connections Lab hjælper med at skabe forbindelse mellem undervisere, studerende og erhvervslivet. 



Læs mere om BuILD Lab

I DASYA (Data-Intensive Systems and Applications) Lab bygger vi data science infrastruktur. Vi fokuserer på skalerbare og effektive systemer, som understøtter data livscyklus herunder indsamling, overførsel, oplagring, behandling og analyse.

Her kan du få hjælp og ressourcer til alt fra Arduino til Android, fra Raspberry til regulære udtryk, fra UI til IoT, fra 3D-print til dataportaler, fra lodning til sensorer over smarte kreationer og servere.

 

Læs mere om DASYA Lab

Dette lab fokuserer på at bygge bro mellem det akademiske samfund og industrien og gøre studerende og forskere i stand til at arbejde med data fra den virkelige verden og med banebrydende metodologier. DSS ønsker at udforske grænserne for, hvordan data science skaber og får viden og spiller sammen med det sociale liv.


Læs mere om DSS Lab

ETHOS Lab er et eksperimentelt rum for udforskning af data og datalandskaber i nutidens samfund. Her kan du finde plads til metodologisk og analytisk undersøgelse. Hvert semester udbyder ETHOS Lab workshops og kurser i forskellige værktøjer og danner ramme for offentlige talks om metode. Studerende kan ansøge om en stilling som Junior Researcher i laboratoriet og være med i en af vores studiegrupper.

Facebook: facebook.com/EthosITU
Twitter: twitter.com/ethosITU 
Instagram: instagram.com/ethositu

Læs mere om ETHOS Lab

Game Lab er stedet, hvor legesyge idéer udforskes. Hvad enten du vil arbejde på et VR-spil, lave eksperimenter inden for machine learning eller teste et multiplayer-legetøj på stor skærm, har Game Lab udstyret til rådighed for dig, der vil arbejde på dine spil.

Hvert semester danner Game Lab også ramme for et antal workshops og talks, og her afholdes også Demo Night hver anden måned, hvor både studerende og professionelle viser og diskuterer ufærdige projekter.





Læs mere om Game Lab

I IxD Lab fokuserer vi på fysisk interaktionsdesign, materialeundersøgelse og moderne fabriksteknologier. Vi hjælper til ved kurser, som kræver værktøjer i form af eksempelvis 3D-print, lasercutting, Arduino eller Raspberry Pi og vi har et lager af sensorer og aktuatorer.

IxD Lab tilbyder også kurser og vejledning i tekniske aspekter af hurtig prototyping og materialevalg og lejlighedsvist danner laboratoriet også ramme om talks inden for interaktionsdesign.

Læs mere IxD Lab

REAL (Robotics, Evolution and Art Laboratory) er et lab for projekter, som involverer robotteknik, bio-inspireret kunstig intelligens, kunst og mekatronik.

Vi har ressourcer til at bygge prototyper og robotter: En industriel robotarm (URS), 8 små robotter på hjul (Thymio) og to væskehandlende robotter. Vi kan også give adgang til klyngecomputere og højeffektive GPUer.

Kontakt et medlem af REAL for at få adgang til laboratoriet.

Læs mere om REAL Lab

Study Lab er stedet, hvor ældre studerende hjælper bachelorstuderende med kursusindhold, som de studerende finder svært.



Læs mere om Study Lab