ITU Business Development

ITU Business Development A/S støtter forskere og studerende, som ønsker at udvikle nye ideer med kommercielt potentiale.

ITU Business Development A/S støtter forskere og studerende, som ønsker at udvikle nye ideer med kommercielt potentiale. Støtten kan være rådgivning, udviklingsforløb, kontakter og mindre investeringer.

Virksomheden blev etableret i 2014 og har siden støttet en række studentervirksomheder samt bidraget til kommercialisering af forskning fra IT-Universitetet. ITU Business Development er baseret på en investering på fem mio. kr. fra IT-Universitetet, men har også modtaget donationer fra andre organisationer.

ITU udklækker flest iværksættere

Mere end 100 virksomheder er udsprunget fra IT-Universitetet. De fleste er startet af studerende, mens godt en håndfuld meget succesfulde virksomheder er startet af tidligere ansatte, for eksempel Configit, Serious Games Interactive og Monsenso. Tilsammen har de mange virksomheder i dag en omsætning, som er mange gange større end IT-Universitetets omsætning på ca. en kvart milliard kroner. IT-Universitetet har den højeste iværksætterfrekvens blandt de studerende af alle danske universiteter.

ITU Business Development har et stærkt netværk både til de studerende på IT-Universitetet og til de centrale aktører i det danske start-up miljø.

Kontakt

For mere information om ITU Business Development A/S og muligheder for et eventuelt samarbejde er du velkommen til at kontakte direktør Kristine Helen Falgren på 5191 3177 eller khfa@itu.dk.