ITU Professional Courses

Om ITU Professional Courses

IT-Universitetet har etableret ITU Professional Courses, som udbyder kortere, intensive kurser på højt fagligt niveau henvendt til it-professionelle. Kurserne beskæftiger sig med højaktuelle og konkrete behov for kompetencer. De udbydes inden for alle aspekter af it, herunder forretning, design, teknologi, brugervenlighed og processer.

Fælles for kurserne er, at de
  • forløber over en til fem dage
  • adresserer fremtidens udfordringer
  • undervises af forskere, eksterne lektorer og erfarne professionelle
  • er baseret på den nyeste viden

Eksempler på kurser: Ledelse og styring af digitalisering, Big data/data mining, digitale forretningsmodeller, sikkerhed og softwareudvikling.

ITU Professional Courses arrangerer også specialkurser tilpasset en enkelt virksomheds behov. Disse kurser kan afholdes hos virksomheden eller på IT-Universitetet og på tidspunkter, der passer til virksomhedens ønsker. Du er velkommen til at kontakte os og diskutere indhold og rammer for et specialkursus.

Deltagere på ITU Professional Courses får et kursusbevis, når kurset er afsluttet.

 

Skræddersyede kurser under ITU Professional Courses udvikles i tæt samarbejde og dialog med virksomheder og tilpasses deres individuelle og specifikke behov for læring og faciliteter (tidspunkter og placering).

På den måde understøtter kurserne organisatorisk udvikling samtidig med at den nødvendige viden bliver forankret på individniveau.

Kurserne baserer sig på samme høje akademiske niveau og erhvervsnære praksis som øvrige kurser under ITU Professional Courses og kan være alt fra individuel læring til undervisning af faglige grupper.  

Herunder kan du læse om og lade dig inspirere af de seneste undervisnings- og workshopforløb, vi har tilrettelagt sammen med virksomheder.

Klik her for mere information om skræddersyede kurser til virksomheder

Workshop med Systematic om datavisualisering

Systematic bygning DK
Foto: Systematic


»

Vi blev præsenteret for ”best practises” inden for datavisualisering og historiefortælling med data. De to lektorer udfordrede vores traditionelle måder at visualisere data på ved at bringe kontekst fra Systematic ind i workshoppen – på den måde blev det hele virkelig relaterbart og let af omsætte til praksis

Julie Sohn, Data Scientist, Systematic

«

Læs her om det faglige udbytte det gav, da Systematic holdt faglig workshop for sine medarbejdere om datavisualisering og datadrevet beslutningstagning. Workshoppen bød på undervisning og faglige oplæg holdt af to af IT-Universitetets lektorer og Data Science-undervisere.

Systematic er en dansk it-virksomhed, der udvikler og sælger software og it-systemer til bl.a. forsvaret, militæret og sundhedssektoren.

Du kan gå til hele artiklen om workshoppen her.

Kursus med Vestegnen HF & VUC om brugersamarbejde

»

Det gav ekstra stor værdi, at opgaverne var designet efter vores projekt. Det var ikke en fiktiv case. Vi fløj ikke rundt i en metahelikopter på kurset, men kunne direkte udvælge og forholde os til personer, målgrupper og projektkriterier i projektet. Når vi sidder og taler om projektet idag, kan vi referere til det. Det var netop også ét af mine mål – at vi kunne lægge en fælles base

Jakob Fischer Jørgensen, chef for digitalisering og studieservice ved Vestegnen HF & VUC

«

Da Vestegnen HF & VUC indledte et omfattende it-projekt for at højne den virtuelle undervisning, deltog organisationen i et fælles kursusforløb. Kurset, udbudt af ITU Professional Courses, omhandlede brugersamarbejde og brugen af adfærdsdesign i projekter og tog udgangspunkt i Vestegnen HF & VUC’s eget projekt.

Vestegnen HF & VUC, også kaldet VUCV, er et moderne uddannelsescenter målrettet unge og voksne, der gerne vil videre. Vestegnen HF og VUC er ét af landets 30 VUC'er og dygtiggør sig bl.a. inden for digital dannelse samt digital understøttelse af undervisning, administration og kommunikation.

Læs mere om Vestegnen HF & VUC her.

Vestegnen HF og VUC - foto af H+ Arkitekter Foto: H+ Arkitekter

Vil du, eller din virksomhed, lære mere om adfærdsdesign og få værktøjer til at forbedre brugersamarbejdet i jeres projekt? Så kunne kurset Digitalisering i praksis: forretning, forandringer og menneskers adfærd måske være noget for jer.

Læs mere her.

Er din virksomhed rustet til at modstå cyberkriminelle?

Flere undersøgelser viser, at danske virksomheder ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod it-kriminalitet. Særligt de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) har svært ved at vurdere risikoen for cyberangreb og har ofte ikke de rette kompetencer til at sikre et forsvarligt sikkerhedsniveau. 

T-Universitetets CSSME-kurser er et gratis tilbud dig, som arbejder i en lille eller mellemstor virksomhed. På kurserne får du konkrete metoder og enkle værktøjer til at forebygge, identificere og håndtere cyberkriminalitet - uden at det vælter budgettet.

Læs mere cybersikkerhedskurserne



DIG

Kurserne er henvendt til dig, der ønsker at styrke din faglighed inden for specifikke it-relaterede områder. Du har sikkert allerede en del erfaring, som du ønsker at bygge videre på inden for fx områder som forretning, design, teknologi, brugervenlighed eller processer. Det kan også være, at du gerne vil opdage nye emner eller have teori på den praksis, du udfører i din hverdag.

Kurserne er relevante for alle, der arbejder med softwareudvikling, it-arkitektur, digital forretningsudvikling, digitalt design, it-ledelse eller andre områder, hvor it spiller en central rolle.

ITU Professional Courses tilbyder også skræddersyede kurser til virksomheder. Læs mere om den type kurser her.

Praktisk info

Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling på alle kurser under ITU Professional Courses. Prisen for et kursus varierer (længde, underviser og omkostninger), prisen er normalt ca. 5000 kr. ekskl. moms per kursusdag. Kurser er typisk på mellem en og fire dage. 

Adgangskrav og tilmelding
Kurserne udløser ikke ECTS-point og knytter sig ikke til IT-Universitetets øvrige uddannelser. Derfor er der heller ingen adgangskrav til kurser under ITU Professional Courses.


Undervisningen

Undervisningen er en kombination af præsentation, øvelser og gruppearbejde. Ud over det teoretiske og faglige bidrag fra undervisere, erhvervsfolk og eksperter vil også deltagernes egne  professionelle erfaringer blive inddraget i undervisningen.

Kurserne undervises af forskere, eksterne lektorer, erfarne professionelle og eksperter inden for det område, som kurset beskæftiger sig med.

Længden på kurserne varierer efter emnet, men vil normalt være mellem en og fem dage.

Faciliteter
ITU Professional Courses undervises primært på IT-Universitetet uden for almindelig arbejdstid som fx aftentimer og weekender. Vi bestræber os på at yde en særlig service og forplejning som fundament for et godt læringsmiljø.