Klar til AI-forordningen

Klar til AI-forordningen

1-dags kursus

Om kurset

Dette kursus giver dig den AI-forståelse, der er nødvendig for at kunne overholde kravene i EU’s AI-forordning. Du får også værktøjer til at sikre en ansvarlig implementering af AI i din organisation.
Med kurset får du en grundlæggende forståelse af AI-teknologien, dens juridiske rammer, etiske overvejelser, samt risikovurdering og dokumentationskrav, som er nødvendige i organisationer, der udvikler, implementerer eller bruger AI-systemer. Du får desuden konkrete metoder til hvordan kunstig intelligens indføres ansvarligt i din organisation, så der sikres meningsfuld og værdigivende AI-anvendelse, både i egen organisation og for jeres kunder, borgere og brugere.

Ved afslutning af kurset modtager du et certifikat fra ITU, der beskriver kursets læringsmål og dokumenterer, at du har opnået de nødvendige kompetencer til at arbejde i overensstemmelse med AI-forordningen.

Kurset kører flere gange, og nye datoer kommer løbende.

Dette får du ud af kurset

En klar forståelse af kravene i EU's AI-forordning

Evne til at navigere i etiske spørgsmål, så du kan træffe informerede beslutninger om anvendelse af AI

En helhedsorienteret tilgang til AI-teknologi og dens anvendelsesmuligheder i din organisation

Insist I, hvordan AI kan bruges til at løse konkrete udfordringer

Evne til at vurdere, hvilke rammer, en ansvarlig og effektiv implementering af AI kræver

Praktisk info

Ny dato kommer snart
Varighed: 1 dag
Sted: IT-Universitetet i København
Undervisningssprog: Dansk
Fuld forplejning
Åbent for alle
Pris: 6.100 kr

Ledige pladser


Download den fulde kursusbeskrivelse her

Har du spørgsmål? om korte kurser?
Kontakt mig endelig

Phillip Sønderberg

Philip Sønderberg
Head of ITU Professional Courses
phiso@itu.dk
+45 30457834

Jeg er blevet klogere på det juridiske og hvordan, vi kan fortolke nogle af de nye lovgivninger, der kommer fra EU og hvordan, jeg kan bruge det i mit eget arbejde. Jeg har fået tips og tricks til, hvordan vi kan implementere AI hos os.

Rune Gråbæk, digitaliseringschef i Gladsaxe Kommune


Underviser: Louise Harder Fischer
Mød din underviser

Louise Harder Fischer

Louise Harder Fischer er lektor, sektionsleder for Digital Business Innovation og medstudieleder af MSc. i Digital Innovation and Management på IT-Universitetet i København. Hun har en baggrund som cand.merc.dat. fra CBS i Datalogi og business administration (1996) og en ph.d. i informationssystemer fra IT-Universitetet (2018). Hun har både haft leder- og konsulentjobs i industrien og i en lang årrække undervist i og skrevet bøger om IT-ledelse.

Siden 2007 har Louise Harder Fischer også været ekstern lektor på CBS i IT-forandringsledelse i kombination med forskningspartneransættelser i tech- virksomheder. Omdrejningspunktet for Louises forskning er ledelse og digital transformation, herunder New Ways of Working, som udforsker sammenhængen mellem adfærd, teknologi og kultur samt forandringsledelse, processer og mennesker.

Charlotte Bagger Tranberg
Mød din underviser

Charlotte Bagger Tranberg

Charlotte Bagger Tranberg er en pioner inden for databeskyttelse i Danmark og Norden med over 20 års erfaring. Hun grundlagde konsulentvirksomheden Lex Futura i 2023, som fokuserer på digital compliance.

Charlotte er kendt for sin dybe faglighed og unikke teknologiforståelse, der gør hende i stand til at se muligheder i teknologien og formidle komplekse emner på alle niveauer i en organisation. Hun har en bred karrierebaggrund fra advokatbranchen, konsulentbranchen og universitetsverdenen, og har skrevet flere bøger og artikler om databeskyttelse.

Charlotte fik i 2022 en udmærkelse fra organisationen Women in Data og er medlem af bestyrelsen i Dansk Forening for Persondataret.

Anne underviser
Mød din underviser

Anne Brink Pedersen

Anne er partner i Bridge Consulting, hvor hun til daglig rådgiver offentlige og private institutioner og ledere om IT, digitalisering og digital modenhed.

I hendes daglige virke er hun i kontakt med ledere og medarbejdere på tværs af sektorer, som arbejder med digitalisering, eller som ønsker at blive klogere på, hvordan de udnytter mulighederne ved fx AI.

Hun er tidligere administrerende direktør i IT-virksomheden IST Danmark, som er den største private leverandør af IT-systemer og data til dagtilbuds- og undervisningsområdet i
Danmark. Herfra har hun konkrete erfaringer, som hun drager nytte af i både sin rådgivning og undervisning.

Derudover er hun drevet af en passion for data samt at udnytte de muligheder, som teknologien giver os.

ITU Inspire

ITU Inspire er vores inspirationsunivers, hvor du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, finde vores podcast Tech-away, læse forskningsnyheder og meget mere.

Gå til inspirationssiden