På dette kursus bliver de studerende i stand til at udarbejde og vurdere evidensbaserede beslutningsgrundlag.
Kurset gør dig i stand til at udarbejde og vurdere evidensbaserede beslutningsgrundlag, herunder hvilke metoder der er mest velegnede i forhold til at skabe det ønskede beslutningsgrundlag, samt forståelse for beslutningsgrundlagets tyngde og begrænsninger.
Det første seminar introducerer evidensbaseret beslutningstagning og grundlæggende data-indsamling og -analyse. Første seminar omhandler også, hvad evidensbaseret ledelse er, samt kvantitative og statistiske dataindsamlings- og analysemetoder.
Kvalitative metoder som interview, observation, samt perspektiver på metodekritisk læsning af raporter mv. arbejdes der med på det andet seminar. Der arbejdes også med på tværs med, hvordan analyseresultater kan indgå som grundlag for ledelsesbeslutninger.
Således introduceres den studerende til en dybere forståelse af forskellige typer evidens, data og viden og udvikling af et undersøgelsesdesign, herunder formuleringen af et forskningsspørgsmål som hænger sammen med undersøgelsesmetoden.
På kurset får du desuden de nødvendige forudsætninger for at skrive akademiske opgaver baseret på et velfunderet metodegrundlag.