Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Åbent Hus 2022
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Hvordan er det at være studerende på ITU?
    • Kvinder i tech
    • Labs for studerende
    • Spørg en studerende
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Studie- og karrierevejledning
    • #lifeatITU
    • Besøg ITU
    • Studerende for en dag
    • Coding Café for kvindelige gymnasieelever
    • IT-Camp for kvindelige gymnasieelever
    • Gymnasiebesøg
    • Studiepraktik i uge 43
    • Åbent Hus
    • Få besøg af ITU
    • Digital Dannelse
    • Coding Classes
  • Efteruddannelser
    • Master i it
    • Master i it-ledelse
    • Studiestart
    • Nyhedsbrev
    • Talks om it-ledelse: ITU ESPRESSO
    • Besøg IT-Universitetet
    • Kontakt
    • Enkeltfagskurser
    • Se alle kurser
    • Kontakt
    • ITU Professional Courses
    • Om ITU Professional Courses
    • Kommende kurser
    • Tidligere kurser og forløb
    • Skræddersyede kurser for virksomheder
    • Mød vores undervisere
    • Finansiering
    • Kontakt
  • Forskning
    • Institutter
    • Institut for Business IT
    • Institut for Datalogi
    • Institut for Digital Design
    • Forskningsgrupper og labs
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningscentre
    • Center for Computer Games Research
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • European Blockchain Centre
    • Forskningscenter for offentlig it
    • Centre for Information Security and Trust
    • Research Institutes
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Udvalgte forskningstemaer
    • Big data
    • Blockchain
    • Computerspil
    • Klima IT
    • It-sikkerhed
    • Kunstig intelligens
    • Digitalisering
    • Find en forsker
    • Faculty Search
    • Ph.d.-skole
    • Ledige ph.d.-stillinger
    • Om ph.d.-uddannelsen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Kandidatportrætter
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Samarbejde om forskning
    • Licenser teknologi
    • Samarbejde om forskning
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en ErhvervsPhD
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU Startup programme
    • Startup historier
  • Om ITU
    • Stillinger
    • Presse
    • ITU Alumni
    • Nyheder
    • Events
    • Kontakt
    • Om ITU
  • ENG
Coronakrisen har fået ledere til at slippe tøjlerne og finde empatien frem
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Coronakrisen har fået ledere til at slippe tøjlerne og finde empatien frem

Coronakrisen har fået ledere til at slippe tøjlerne og finde empatien frem

Da coronaen ramte og medarbejderne blev sendt hjem, måtte lederne slippe kontroltrangen og i stedet fokusere på den enkeltes unikke situation, siger Louise Harder Fischer, som forsker i ledelse og digital transformation på ITU. Her er første artikel i en ny serie, hvor forskere fra ITU sætter ord på coronaens aftryk på den digitale omstilling.

ForskningInstitut for Business ITdigitaliseringledelseLouise Harder Fischer

Skrevet 23. november 2020 08:49 af Vibeke Arildsen

For ledere gav forårets lynomstilling til digitalt drevet hjemmearbejde anledning til markante ændringer i tilgangen til deres medarbejdere, mener Louise Harder Fischer, forsker ved ITU’s Institut for Business IT.

Hun er i øjeblikket i gang med at interviewe en række ledere i større danske virksomheder om de ledelsesmæssige konsekvenser af den hurtige omstilling fra fysisk til digital ledelse i forbindelse med coronakrisen.

Corona og den digitale omstilling

Coronaepidemien har sendt store dele af den danske arbejdsstyrke hjem foran skærmen. I den nye hverdag er fysiske møder erstattet af onlinemøder, lange mailkorrespondancer, livestreamede begivenheder og kollegasnak via chatten. Har coronaen givet den digitale udvikling et kærkomment skub fremad, eller risikerer vi at glemme noget i farten? 

I en ny artikelserie giver en række ITU-forskere deres bud på, hvad den digitale lynomstilling har betydet for bl.a. trivsel, ledelse, it-sikkerheden og vores måder at arbejde på. 

”Som udgangspunkt har ledere et behov for at føle kontrol, at have overblik og at kunne få indblik i, hvad der foregår, men i denne situation måtte de slippe tøjlerne lidt. Det er fuldstændig umuligt at have en fornemmelse af, præcist hvad der foregår, når man pludselig er frataget det fysiske samvær i det daglige. Derfor er lederne begyndt at arbejde mere med, hvordan medarbejderne kan blive mere selvdrevne og selvledende,” siger Louise Harder Fischer.

Øget fokus på den enkelte

De foreløbige analyser af interviewene tyder på, at coronakrisen har fået lederne til i stigende grad at fokusere på den enkelte medarbejders unikke situation.

»

De ledere, vi har interviewet, er begyndt at se medarbejderne som meget unikke individer, som har forskellige betingelser og kompetencer, men som også er i forskellige faser af deres liv, hvilket har en indvirkning på, hvordan de arbejder virtuelt.

«
”De ledere, vi har interviewet, er begyndt at se medarbejderne som meget unikke individer, som har forskellige betingelser og kompetencer, men som også er i forskellige faser af deres liv, hvilket har en indvirkning på, hvordan de arbejder virtuelt,” siger hun.  

Under coronakrisen har privatlivet fået stor betydning for den enkeltes arbejdsdag. Nogle har små børn hjemme fra børnehaven, andre er alene. Nogle har plads til at indrette et kontor, mens andre arbejder i stuen med familielivet i baggrunden. Nogle har en stor skærm, mens andre sidder foroverbøjet over laptop’en ved spisebordet. Alt sammen faktorer, der spiller ind på den enkeltes forudsætninger for at arbejde effektivt virtuelt.

Derudover er lederne blevet opmærksomme på, hvor god den enkelte er til at strukturere sin hverdag. Nogle har svært ved at motivere sig selv, når de sidder derhjemme, og nogle har sværere ved at afgrænse arbejdsdagen.

”Det betyder, at lederen bliver som en coach, som også skal minde medarbejderen om at tage pause og fokusere på velvære – for eksempel ved at gå en tur og få noget frisk luft,” siger Louise Harder Fischer

Trivsel er blevet et mål

I det hele taget kom medarbejdernes trivsel i fokus som konsekvens af coronakrisen, mener Louise Harder Fischer.

»

Før corona havde man ikke i lige så høj grad de personlige elementer med, når man vurderede, hvordan en medarbejder skulle ledes.

«
”Før corona havde man ikke i lige så høj grad de personlige elementer med, når man vurderede, hvordan en medarbejder skulle ledes. Ledelse er blevet mere individuel, og der er nogle medmenneskelige mål, som nu spiller en større rolle. Der er kommet en forståelse af, at trivsel faktisk er vigtigt, og at trivsel er indviduelt. Hvis en medarbejder trives, tror jeg som leder på, at vedkommende også kan udføre sine arbejdsopgaver. Trivsel er altså ikke længere blot en sag for HR og den årlige trivselsmåling, den ligger nu direkte i relationen mellem leder og medarbejder,” siger hun.

Lederne er desuden blevet opmærksomme på den tavse information, de plejer at få om medarbejderne, når man er fysisk sammen på arbejdspladsen, og som man ikke på samme måde får i et virtuelt miljø.

”Derfor vælger lederne i højere grad at tage individuelle samtaler med medarbejderne om, hvordan de har det. Empatien er simpelthen blevet trænet. Lederne har lært deres medarbejdere meget bedre at kende og ved, hvad der skal til for at de trives. Det er helt i tråd med de nye ledelsesfilosofier om, at empatisk og situationsbetinget ledelse er vigtig. Det har bare været svært at lave den omstilling, før coronaen ramte,” fortæller Louise Harder Fischer.

Hun forventer, at større fleksibilitet og et skarpere blik for den enkelte medarbejder bliver en varig effekt af coronakrisen.

»

Nogle trives bedre med at arbejde hjemme, mens andre trives bedre med at komme ind på arbejdspladsen. Fremover bliver det i højere grad op til medarbejderen selv at vurdere, hvordan de vil arbejde.

«
”Lederne sidder nu og tænker i, hvordan de både kan sikre trivsel og større medbestemmelse i forhold til at tilrettelægge deres arbejdsdag. Nogle trives bedre med at arbejde hjemme, mens andre trives bedre med at komme ind på arbejdspladsen. Fremover bliver det i højere grad op til medarbejderen selv at vurdere, hvordan de vil arbejde,” siger hun.

Alt er til forhandling

Ledere skal dog være opmærksomme på, at den store grad af frihed og medbestemmelse, medarbejderne har oplevet under coronakrisen, også kan have negative konsekvenser, understreger Louise Harder Fischer.

»

Det er hårdt at arbejde i et miljø, hvor alt hele tiden er til forhandling. Når man skal møde ind fra 9 til 17 hver dag, har arbejdsdagen en enkelthed og en forudsigelighed, og man behøver for eksempel ikke diskutere, om mødet skal foregå fysisk eller på Teams.

«
”Det er hårdt at arbejde i et miljø, hvor alt hele tiden er til forhandling. Når man skal møde ind fra 9 til 17 hver dag, har arbejdsdagen en enkelthed og en forudsigelighed, og man behøver for eksempel ikke diskutere, om mødet skal foregå fysisk eller på Teams,” siger hun. 

Hun peger på, at der kan opstå en råhed blandt medarbejderne, når arbejdet foregår virtuelt, og når ledelsen i så høj grad tager udgangspunkt i den enkeltes situation.

”En konkret situation kunne være, at en bestemt medarbejder får lov til at rejse frem og tilbage til kunder, fordi det er den måde, der fungerer bedst for vedkommende, mens andre kollegaer ikke får lov til det, fordi de bedre er i stand til at arbejde virtuelt. Der kan forekomme forskelsbehandling, som vækker misundelse, og det bliver tydeligere i denne situation,” siger hun.

Virtuel talk med Louise Harder Fischer

Hvordan følger organisationen med, når der indføres ny teknologi - og hvad betyder teknologien for arbejdsglæden og effektiviteten? Deltag i en ITU ESPRESSO Live Talk med Louise Harder Fischer torsdag d. 26. november.

Læs mere og tilmeld dig her.

Og så er der spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet har lyst til at være så personlige i vores arbejdsrelationer, som vi er blevet i løbet af coronakrisen.

”Selvom lederne nu i højere grad ser det hele menneske der varetager den hele opgave, ønsker vi måske ikke at det skal være med hud og hår og hele hjemmet ind på arbejdspladsen,” siger hun.

Vi kan forandre os

En af de største indsigter, ledere kan tage med sig fra coronakrisen er, at forandringsevnen faktisk er stor. Den viden kan bruges, når virksomheden igen befinder sig i en krise, mener Louise Harder Fischer.

»

Vi har lært, at vi kan forandre os overnight ved at reagere rettidigt og samtidig. Vi kan godt håndtere en krise, så længe vi alle sammen er med og kærer os om det, vi har tilfælles. Og så kan vi i virkeligheden give folk en enorm frihed.

«
”Vi har lært, at vi kan forandre os overnight ved at reagere rettidigt og samtidig. Vi kan godt håndtere en krise, så længe vi alle sammen er med og kærer os om det, vi har tilfælles. Og så kan vi i virkeligheden give folk en enorm frihed,” siger hun.

Louise Harder Fischer håber derfor, at coronakrisen bliver en anledning for ledere og virksomheder til at kigge de gamle vaner efter i sømmene.

”Vi kan arbejde på mange andre måder end ved at møde op i et glasmausoleum hver dag og sidde sammen. Nu skal vi bare have modet til at blive ved. Det ville være fantastisk, hvis vi bruger krisen som anledning til at fokusere mere på trivsel, for det har haltet længe, hvilket er kommet til udtryk gennem stressede og syge medarbejdere. Det her er et window of opportunity, hvor vi kan etablere arbejdspladser, hvor trivsel er lige så vigtig som produktiviteten,” siger hun.

Topfoto: Jacob Nielsen

Mere information

Louise Harder Fischer, adjunkt, email louf@itu.dk

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk

Nyheder

Digital genskabelse af lydbilledet fra 1600-tallets Helsingør

Digital genskabelse af lydbilledet fra 1600-tallets Helsingør

24. maj 2022

Forskere fra IT-Universitetet har været med til at udvikle tre digitale installationer, som forbinder fortid og nutid i Helsingør by. Formålet er at undersøge nye og mere kropslige former for historiefortælling, fortæller lektor Jonas Fristch.

Konference: Hvordan sikrer vi etisk forsvarlig kunstig intelligens?

Konference: Hvordan sikrer vi etisk forsvarlig kunstig intelligens?

10. maj 2022

D. 20. maj inviterer ITU og Nationalt Center for Etik til konferencen "Etik som vejviser i AI-landskabet", hvor der stilles skarpt på etisk anvendelse af kunstig intelligens. Professor på IT-Universitetet, Brit Ross Winthereik forklarer, hvorfor det er nødvendigt at tale om etik og kunstig intelligens ved konferencen, hvor også EU-Kommissær Margrethe Vestager præsenterer et oplæg.

Rasmus Ejlers Møgelberg og Jonas Fritsch modtager bevillinger fra DFF

Rasmus Ejlers Møgelberg og Jonas Fritsch modtager bevillinger fra DFF

10. maj 2022

De to forskere fra hhv. Datalogi og Digital Design på IT-Universitetet, har hver sikret en bevilling på godt 2,8 millioner kroner til deres respektive forskningsprojekter.

Margrethe Vestager vil tale om etik og kunstig intelligens ved konference på ITU

Margrethe Vestager vil tale om etik og kunstig intelligens ved konference på ITU

4. maj 2022

Den 20. maj løber konferencen "Etik som vejviser i AI-landskabet" af stablen på IT-Universitetet i København. Den teknologiske udvikling udfordrer samfundet. Hvordan løses nye problemstillinger på etisk vis? Oplev bl.a. EU-Kommissær Margrethe Vestager give sit perspektiv på kunstig intelligens i fremtidens Europa.

European Blockchain Center annoncerer nyt partnerskab

European Blockchain Center annoncerer nyt partnerskab

28. april 2022

IT-Universitetet i Københavns European Blockchain Center starter nyt partnerskab med SupraOracles. Ambitionen er at udforske samarbejdets muligheder for at skabe værdi for blockchain-industrien på verdensplan.

Nyt samarbejde gør det lettere at finde efteruddannelsestilbud

Nyt samarbejde gør det lettere at finde efteruddannelsestilbud

22. april 2022

Danske virksomheder har et stort behov for efteruddannelse af akademisk uddannede medarbejdere inden for it og digitalisering. Nu skal et nyt samarbejde mellem Dansk Industri og en række danske universiteter – herunder IT-Universitetet – gøre det lettere for virksomheder at finde det rette efteruddannelsestilbud.

Professor Sebastian Risi modtager bevilling til at udvikle neurale netværk

Professor Sebastian Risi modtager bevilling til at udvikle neurale netværk

20. april 2022

Professor i Digital Design på IT-Universitet Sebastian Risi har modtaget en bevilling på ca. 550.000 kroner fra GoodAI Grants Program til at udvikle komplekse neurale netværk.

Studiestart: ”Man skal ikke være bange for at disrupte hyggen”

Studiestart: ”Man skal ikke være bange for at disrupte hyggen”

19. april 2022

Hvordan skaber man en inkluderende studiestart på et universitet? IT-Universitetets tutorgruppe deltager i et workshopforløb, der skal hjælpe dem med at skabe gode rammer omkring opstart for nye bachelorstuderende.

IT-Universitetet lancerer gratis onlinekursus i it-sikkerhed for små og mellemstore virksomheder

IT-Universitetet lancerer gratis onlinekursus i it-sikkerhed for små og mellemstore virksomheder

19. april 2022

Uanset om du er selvstændig frisør eller maler, eller arbejder med it til dagligt i en mellemstor virksomhed, er det vigtigt at overveje, hvilken værdifuld data din virksomhed lagrer, og hvordan du beskytter det mod hackerangreb. IT-Universitetet lancerer nu et gratis læringsforløb om it-sikkerhed, der hjælper dig i gang med at ruste din virksomhed mod angreb.

Kan robotter forebygge angstanfald hos børn?

Kan robotter forebygge angstanfald hos børn?

6. april 2022

Morten Roed Frederiksen fra Computer Science på IT-Universitetet har modtaget 1,6 millioner kroner fra DFF til et forskningsprojekt, der skal gøre robotter i stand til at aflæse menneskers følelser. Målet er at skabe teknologi, der kan hjælpe bl.a. børn med angst.

Nye forskningsresultater kan bruges til at forbedre Københavns cykelinfrastruktur

Nye forskningsresultater kan bruges til at forbedre Københavns cykelinfrastruktur

28. marts 2022

En netop offentliggjort forskningsartikel viser, hvordan analyser af netværk kan bruges som et billigt og effektivt værktøj til at gøre byer mere cykelvenlige. Forskningen tager udgangspunkt i København, som bl.a. er blevet analyseret med data fra OpenStreetMap.

Professor: ”Velfærd skal ikke være betinget af, at man har en lang uddannelse”

Professor: ”Velfærd skal ikke være betinget af, at man har en lang uddannelse”

21. marts 2022

Danmark har den mest digitaliserede offentlige sektor i verden, men selvom der er fokus på digital inklusion, har mange borgere svært ved at navigere i den digitale verden. I en ny podcast taler leder af Center for Digital Velfærd på IT-Universitetet Brit Ross Winthereik om løsninger på problemet.

Professor Steffen Dalsgaard vinder stort legat til forskningsprojekt om grøn it

Professor Steffen Dalsgaard vinder stort legat til forskningsprojekt om grøn it

17. marts 2022

Professor ved Business IT på IT-Universitetet i København Steffen Dalsgaard har netop modtaget det Europæiske Forskningsråds Consolidator Grant på næsten 15 millioner kroner til et femårigt, globalt forskningsprojekt, der går kritisk til grønne it-løsninger.

Professor efterlyser mod til at skabe et bølgeeventyr: ”Det her virker tosset, men vi går all in!”

Professor efterlyser mod til at skabe et bølgeeventyr: ”Det her virker tosset, men vi går all in!”

3. marts 2022

Der mangler hverken bølger eller pionerer indenfor bølgeenergi i Danmark. Professor ved IT-Universitetet, Brit Ross Winthereik, stod i spidsen for en undersøgelse af bølgeenergikulturen og giver sit bud på, hvorfor vi stadig venter på det store bølgeeventyr.

IT-Universitetet indstiller samarbejde med Rusland og Belarus

IT-Universitetet indstiller samarbejde med Rusland og Belarus

2. marts 2022

Sammen med landets øvrige universiteter indstiller ITU fremadrettet bilaterale, institutionelle samarbejder med statslige aktører i Rusland og Belarus. Nuværende udvekslingsstuderende og -forskere påvirkes ikke af beslutningen.

Ny blockchain governance-standard skaber tillid og troværdighed i markedet

Ny blockchain governance-standard skaber tillid og troværdighed i markedet

1. marts 2022

Den nye standard, der er udviklet af professor ved IT-Universitetet Roman Beck og Dansk Standard, sætter internationalt anerkendte retningslinjer for bl.a. ansvarlig og transparent anvendelse af blockchain og DLT-systemer. Roman Beck har for nyligt modtaget AIS’s Impact Award for sit arbejde på området.

Kan Minecraft bruges til klimaundervisning i folkeskolen?

Kan Minecraft bruges til klimaundervisning i folkeskolen?

8. februar 2022

I mange af de populære computerspil færdes de unge spillere i en virtuel verden, hvor den fysiske verdens problemer, fx klimaforandringerne, hverken spiller en stor eller realistisk rolle. Man kan imidlertid også bruge nogle af de mere populære spil til at undervise om klimaproblemerne, mener lektor ved IT-Universitetet, Hans-Joachim Backe, som er i gang med at udvikle nogle værktøjer til folkeskolelærere, som bruges til klimadiskussioner i klassen på baggrund af fx Minecraft.

Digitaliseringen i Amazonas: Hvordan kan vi bruge regnskoven uden at ødelægge den?

Digitaliseringen i Amazonas: Hvordan kan vi bruge regnskoven uden at ødelægge den?

8. februar 2022

Der er håb om, at Den fjerde industrielle revolutions digitale, fysiske og biologiske opfindelser vil kunne bruges til at skabe en bæredygtig bioøkonomi i Amazonas. Forskere fra IT-Universitetet skal undersøge effekten af Amazônia 4.0.

Kan man sikre kritisk nødvendig teknologi ved at sende den i kredsløb om jorden?

Kan man sikre kritisk nødvendig teknologi ved at sende den i kredsløb om jorden?

20. januar 2022

På IT-Universitetet i København arbejder lektor Bernardo David på et projekt, der ved hjælp af satellitter i kredsløb om jorden skal sikre kryptografi- og blockchain-baserede teknologier mod hackerangreb.

Dansk forsker skal undersøge amerikanernes tillid til beskyttelsen af deres sundhedsdata

Dansk forsker skal undersøge amerikanernes tillid til beskyttelsen af deres sundhedsdata

14. januar 2022

Professor på IT-Universitetet, Louise Barkhuus, skal sammen med en forsker på Columbia University undersøge dårligt stillede amerikaneres tillid til beskyttelsen af deres sundhedsdata. Forskningsprojektet er netop blevet tildelt støtte af Danmarks Frie Forskningsfond.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53

Denne side er udskrevet fra https://en.itu.dk/research/portalplaceholder?layoutfraction=top&langRef=https://pure.itu.dk/portal/da/clippings/nu-faar-danmark-ny-digital-post-800000-privatansatte-faar-loenseddel-et-nyt-sted(43731c68-eb5c-4d81-be58-0876ac4c734f).html