Erhvervssamarbejde med forskere

Næsten alle forskningsprojekter på IT-Universitetet sker i samarbejde med eksterne partnere. Vi tror på, at forskning i et dynamisk samarbejde med erhvervsliv, organisationer og det offentlige skaber mest værdi for Danmark.

IT-Universitetet ønsker at skabe værdi for Danmark i tæt samarbejde med erhvervslivet, både når vi organiserer vores uddannelser, og når vi lancerer nye forskningsprojekter. Vi tror på, at anvendelighed og indsigt kan kombineres, og derfor sker vores forskning i et dynamisk samarbejde med erhvervsliv, organisationer og det offentlige.

Samarbejde med eksterne lektorer

Samarbejde med eksterne lektorer kan foregå på mange måder, for eksempel praktikker, financiering af forskningsprojekter, workshops, seminarer og gæsteforelæsninger. IT-Universitetet gør også flittigt brug af eksterne undervisere fra erhvervslivet.

Den tætte kontakt er gavnlig for begge parter. Erhvervslivets erfaringer, muligheder og behov er med til at sikre forskningens anvendelighed og praktiske relevans, ligesom det altid er motiverende at se idéer blive til virkelighed. Til gengæld får virksomhederne adgang til den nyeste viden, der blandt andet kan hjælpe til at udvikle og måske effektivisere forretningen.

Samarbejde med virksomheder

Samarbejde med virksomheder kan bestå af et eller flere delfinansierede forskningsprojekter eller stipendier, hvor virksomheden stiller medarbejdere, produkter, viden og erfaring til rådighed.

IT-Universitetet har samarbejdsaftaler med mere end 25 virksomheder, og mere end 70 procent af vores kandidater har arbejdet på eksterne projekter gennem deres studietid.

ITU's samarbejdspartnere tæller blandt andre A.P. Møller-Mærsk, Grundfos, DHI, KMD, Danfoss, Bispebjerg Hospital, Edlund A/S, Exformatics m.fl., ligesom kulturinstitutioner som Bornholms Museum, Den Danske Filmskole og Hammershus samarbejder med forskere på IT-Universitetet.

Eksempler på samarbejder

Kontakt os

Hvis du har spørgsmpål til, hvordan din virksomhed kan indgå samarbejde med ITU, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Camilla Rosengaard på 72 18 52 00 eller camr@itu.dk.