Digitale trends i 2018: Dataetik, it-sikkerhed og selvkørende biler

Hvilke teknologiske tendenser vil præge det kommende år? Vi har bedt fem ITU-forskere om at komme med deres bud.

Institut for Business ITInstitut for DatalogiInstitut for Digital DesignRasmus PaghKasper StøyIrina ShklovskiSøren DeboisLone Malmborg

Krav om gennemskuelige algoritmer

Rasmus Pagh
I 2018 kommer der fokus på at gøre algoritmer mere gennemskuelige, forudsiger professor Rasmus Pagh.
“I 2018 kommer der et øget fokus på at gøre processer, hvor algoritmer laver vigtige valg, mere gennemskuelige. Algoritmiske beslutninger påvirker mange aspekter af samfundet i dag, for eksempel hvilke reklamer og anbefalinger vi møder på nettet, de resultater, der vises, når vi søger på nettet, hvordan politiet og skattevæsenet prioriterer sine ressourcer og hvordan kreditværdighed vurderes.

EU’s persondataforordning, der træder i kraft i maj 2018, kræver en grad af gennemskuelighed i visse automatiske beslutninger. Spørgsmål om, hvordan man i praksis kan implementere algoritmisk gennemskuelighed kommer til at holde mange politikere, jurister og dataloger travlt beskæftiget i 2018."

Rasmus Pagh, professor ved Institut for Datalogi

Bilindustrien satser på selvkørende biler

Kasper Støy
Ifølge professor Kasper Støy vil selvkørende teknologi hovedsageligt gøre indtog i transportsektoren næste år.
"I 2018 vil selvkørende teknologi fortsat være i fokus, idet alle de store aktører inden for bilindustrien er i gang med at eksekvere deres plan for udvikling af teknologien. Forhåbentlig vil en del af hypen også forsvinde, så vi kan se, hvad fremtiden egentlig vil bringe. Vil selvkørende teknologi hovedsageligt blive brugt i transportsektoren på motorvejene, eller er det muligt at overvinde de sidste forhindringer mod fuldt autonome private biler? Mit gæt er, at det første kommer til at ske i 2018.

De veletablerede husholdningsrobotter vil også fortsætte deres langsomme udvikling. Måske 2018 er året, hvor de endelig overbeviser dig om, at de er gode nok til dig."

Kasper Støy, professor ved Institut for Datalogi

Svære etiske diskussioner

Irina Shklovski
Persondataforordningen giver anledning til svære snakke om dataetik, forudsiger lektor Irina Skhlovski.
"2018 bliver et år med vanskelige samtaler om privatliv, etik og teknologiens rolle i vores liv og samfund. Med begejstringen for stemmeaktiverede digitale assistenter, Smart Cities og datadrevet effektivisering følger en stigende bekymring både blandt almindelige brugere, organisationer og myndigheder. Flere spørgsmål vil opstå om, hvilke data, der egentlig er personlige, hvilke data der er nødvendige for innovation, og om de fremtidige konsekvenser ved at dele sine data. Debatten vil delvist opstå i anledning af, at persondataforordningen træder i kraft. Den kræver et skift fra tankegangen ’hvad kan vi gøre med alle disse data?’ henimod ’hvilke data har vi brug for til netop dette formål?’

Persondataforordningen er dog ikke det eneste, der sætter skub i debatten. Ved næsten alle events i it-branchen bliver der produceret manifester skrevet af praktikere og brancheledere. I mit forskningsprojekt VIRT-EU har vi indsamlet og analyseret disse dokumenter, og det er tydeligt, at netop datasikkerhed, etik og teknologiens rolle i fremtiden er hovedbekymringerne blandt europæiske tech-innovationsfolk.”

Irina Shklovski, lektor ved Institut for Business IT

Et vendepunkt for it-sikkerhed

Søren Debois
Lektor Søren Debois håber, at 2018 bliver året, hvor offentligheden indser, hvor usikre it-systemer er.
"2017 vil blive husket som året, hvor vi lærte ikke at stole på computere. Ransomware som WannaCry og Petya skabte kaos på blandt andet hospitaler og i den offentlige transport i hele Europa, hackerværktøjer skabt af statslige organisationer som CIA og NSA blev brugt af kriminelle, massive datalæk fra f.eks. Equifax blotlagde halvdelen af ​​den amerikanske befolknings sygesikringsnumre, og den russiske efterretningstjeneste udnyttede antivirus-firmaet Kaspersky til cyberspionage.

Jeg tror, ​​at vi i 2018 vil se endnu flere vellykkede cyberangreb. Teknologien er ikke blevet forbedret, og mange virksomheder og offentlige institutioner gør sig stadig ikke klart, hvor udsatte de rent faktisk er. Jeg håber, at 2018 bliver et vendepunkt, hvor offentligheden endelig indser, hvor usikre it-systemer er. Med persondataforordningen bliver både offentlige og private organisationer nødt til at tage IT-sikkerhed mere alvorligt på grund af de store bødestraffe.” 

Søren Debois, lektor ved Institut for Datalogi

Menneskelige værdier i centrum

Lone Malmborg
Vi vil se en bevægelse mod menneskelige værdier i digitale teknologier, mener institutleder Lone Malmborg.
”Jeg tror vi vil se en tydeligere bevægelse mod menneskelige værdier i både vores design og anvendelse af digitale teknologier. Det betyder for eksempel, at forskning i robotteknologi udover tekniske landvindinger vil fokusere på etiske og samfundsmæssige problemstillinger. På ældreområdet vil vi se flere services udviklet med mennesket i centrum. Kommunerne kalder robotstøvsugerne hjem og satser i stedet på sociale relationer som et primært menneskeligt behov, der for eksempel kan imødekommes af medieplatforme, som understøtter dannelsen af nye fællesskaber.

Endelig vil vi stille flere kritiske spørgsmål om adgangen til og anvendelse af vores personlige data. Jeg tror for eksempel, at kommercielle spillere vil udnytte nye forretningsmuligheder baseret på handel med sundhedsdata, men samtidig også en modbevægelse, hvor mange bliver mere opmærksomme på, hvilke personlige data, man sætter i uendeligt kredsløb i det sociale medieunivers.”

Lone Malmborg, Institutleder, Institut for Digital Design

Mere information

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk