Skip to main content ITU
ITU
  • Eng
  • Stillinger
  • Presse
  • ITU Alumni
  • Nyheder
  • Events
  • Kontakt
  • Om ITU
  • English
  • Om ITU
x
  • Uddannelser
    • Bachelor
      • BSc i Global Business Informatics
      • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
      • BSc i Softwareudvikling
      • BSc i Data Science
      • Sådan søger du ind
      • Gæstestuderende på bachelorniveau
      • ITU Summer University på bachelorniveau
      Kandidat
      • MSc i Data Science
      • MSc i Digital Innovation & Management
      • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
      • MSc i Datalogi
      • MSc i Softwaredesign
      • MSc i Spil
      • Sådan søger du ind
      • Gæstestuderende på kandidatniveau
      • ITU Summer University på kandidatniveau
      Studieliv
      • Hvordan er det at være studerende på ITU?
      • Kvinder i tech
      • Labs for studerende
      • Spørg en studerende
      • Studenterorganisationer
      • Studiestart
      • Studie- og karrierevejledning
      • #lifeatITU
      Besøg ITU
      • Studerende for en dag
      • Coding Café for kvindelige gymnasieelever
      • IT-Camp for kvindelige gymnasieelever
      • Gymnasiebesøg
      • Studiepraktik i uge 43
      • Åbent Hus
      • Få besøg af ITU
        • Digital Dannelse
        • Coding Classes
  • Efteruddannelser
    • Master i it
      • Master i it-ledelse (opstart 2021)
      • Master i it-ledelse (sidste optag 2020)
      • Studiestart
      • Besøg IT-Universitetet
      • Kontakt
      • Nyhedsbrev
      Enkeltfagskurser
      • Se alle kurser
      • Kontakt
      ITU Professional Courses
      • Om ITU Professional Courses
      • Alle kurser
      • Skræddersyede kurser
      • Kontakt
  • Forskning
    • Institutter
      • Institut for Business IT
      • Institut for Datalogi
      • Institut for Digital Design
      • Forskningsgrupper og labs
        • Forskningsgrupper
        • Labs
      Forskningscentre
      • Center for Computer Games Research
      • Center for Computing Education Research
      • Center for Digital Velfærd
      • European Blockchain Centre
      • Forskningscenter for offentlig it
      • Centre for Information Security and Trust
      • Forskningsetik og -integritet
        • God forskningspraksis
      Udvalgte forskningstemaer
      • Big data
      • Blockchain
      • Computerspil
      • It-sikkerhed
      • Kunstig intelligens
      • Digitalisering
      • Find en forsker
        • Faculty Search
      Ph.d.-skole
      • Ledige ph.d.-stillinger
      • Om ph.d.-uddannelsen
      • Ph.d.-kurser
      • Ph.d.-forsvar
      • Tekniske rapporter
        • Tekniske rapporter
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
      • Projektsamarbejde
      • Projektmarked
      • Studiejob
      • Projektopslag
      • Job- og projektbank
      • Kandidatportrætter
      Employer Branding
      • IT Match Making
      • Sådan ansætter du en ITU'er
      • Lav opslag i Jobbanken
      Samarbejde om forskning
      • Licenser teknologi
      • Samarbejde om forskning
      • ErhvervsPhD
        • Ansæt en ErhvervsPhD
      Innovation og iværksætteri
      • ITU Business Development
      • ITU Startup programme
      • Startup historier
      • CSSME
        • Introduktion til it-sikkerhed for virksomheder
        • It-sikkerhed i praksis for virksomheder
  • Uddannelser
    • Forside: Uddannelser
    • Besøg ITU
    • Studieliv
    • Bacheloruddannelser
    • Kandidatuddannelser
  • Efteruddannelser
    • Forside: Efteruddannelser
    • Kvalifikationsforloeb
    • Master i it
    • Enkeltfagskurser
    • ITU Professional Courses
  • Forskning
    • Forside: Forskning
    • Institutter
    • Forskningsgrupper og centre
    • Labs
    • Forskningsetik og -integritet
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skolen
  • Erhvervssamarbejde
    • Forside: Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med studerende
    • Employer Branding
    • Samarbejde om forskning
    • Erhvervs-ph.d.
    • Employer Branding
    • Innovation og iværksætteri
  • Genveje
    • Stillinger
    • Presse
    • ITU Alumni
    • Nyheder
    • Events
    • Kontakt
    • Om ITU
  • English
Nobelprisvindende algoritme afgør, om du kommer ind på drømmestudiet
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Nobelprisvindende algoritme afgør, om du kommer ind på drømmestudiet

Nobelprisvindende algoritme afgør, om du kommer ind på drømmestudiet

Hvert år søger næsten 100.000 unge ind på en uddannelse via KOT, og der er mange myter om, hvordan de eftertragtede studiepladser fordeles. Nogle tror, at det hjælper at tænke strategisk med prioriteringen, men faktisk er ærlighed den bedste strategi. Der ligger nemlig en snedig algoritme bag fordelingen, som sikrer dig en plads på den bedste, mulige uddannelse, skriver Troels Bjerre Lund, lektor på ITU.

Institut for DatalogiTroels Bjerre Lundalgoritmer

Skrevet 9. marts 2017 14:19 af Troels Bjerre Lund

Artiklen er også bragt på Videnskab.dk. 

For nogle er det omgærdet af mystik, præcist hvordan studerende bliver fordelt på de danske videregående uddannelser.

Selvom systemet med Den Koordinerede Tilmelding, KOT, har været brugt de sidste 50 år, er der stadig misforståelser omkring fordelingen og dermed ansøgere, der måske ikke skriver deres sande ønsker på ansøgningen i håb om derved at komme ind på en bedre uddannelse. Efter fordelingen ringer forundrede forældre så ind til Uddannelses- og Forskningsministeriet for at få at vide, hvorfor netop deres barn ikke kom ind på drømmeuddannelsen. 

Sådan fungerer KOT-algoritmen til din fordel
Heldigvis har vi i Danmark et system, der sikrer, at alle ansøgere får den studieplads, de ønsker sig mest, hvis altså karaktergennemsnittet er tilstrækkeligt højt. KOT fordeler studiepladserne ved hjælp af en algoritme, der gør strategisk tænkning unødvendig, ja endda direkte skadelig, for dine chancer.

I et land uden computere ville algoritmen fungere således:

Hver ansøger går den lange vej hen til deres foretrukne uddannelse og spørger rektor ‘Har I plads til mig?’

Enten er svaret ‘Nej, desværre. Vi er allerede fyldt op med ansøgere, som alle har højere karakterer end dig,’ eller ‘Ja, måske. Lige nu kan vi lave plads til dig, men hvis vi senere fylder pladserne op med ansøgere, der alle har højere karakterer end dig, får du et nej i stedet. Sæt dig her og vent.’

En ansøger, der har fået et nej, må så gå videre til en anden uddannelse, som vedkommende kunne tænke sig at læse og spørge, om de har plads. 

Denne stoleleg vil fortsætte i et par dage, indtil alle enten har fået en midlertidig plads, eller er gået hjem efter at være blevet sendt videre af alle de uddannelser, de var interesserede i. Når ansøgerne er holdt op med at traske rundt, slutter processen med, at de midlertidige pladser bliver gjort endelige.

Bag om algoritmen

Hvor præcis er algoritmen, tænker du måske? Præcis nok til at Lloyd Shapley og Alvin Roth modtog Nobelprisen for deres arbejde med 'teorien om stabile allokeringer og markedsdesign i praksis'. 

Roth har bl.a. udviklet allokeringsalgoritmer til uddannelsesvalg og nyredonationer.

Se hans nobelforelæsning her.

Ud over at denne proces ville give god motion til ungdommen, er det naturligvis spild af tid at skulle trave rundt mellem uddannelserne. Heldigvis kan hele processen simuleres af en computer, hvis bare vi ved, hvilken rækkefølge ansøgerne vil besøge uddannelserne i, samt hvordan uddannelserne rangerer ansøgerne.

Det er netop det, ansøgerens prioriterede liste over uddannelser bruges til i Den Koordinerede Tilmelding.

Når alle håbefulde ansøgere har sendt deres prioriterede lister ind, bliver hver uddannelse bedt om at rangordne ansøgerne. De rangordnede lister bliver sendt tilbage til ministeriet, som så simulerer processen beskrevet ovenfor. Denne simulering kaldes for 'clearingen'.

Alligevel findes der en række sejlivede myter om fordelingen af studiepladser og om kvote 1 og kvote 2.

Myte 1: Hvis man kun angiver ét ønske, er chancen for at blive optaget højere
Fakta: Det hjælper dig ikke at udelade ønsker fra din liste. Clearingen giver dig ikke en højere prioritet, bare fordi du ikke har flere ønsker. Hvis du løber tør for ønsker undervejs i clearingen, bliver du ikke optaget på en uddannelse.

Omkring én ud af tre ansøgere har kun en enkelt uddannelse på ansøgningen, selvom man kan søge helt op til otte uddannelser. Det kan selvfølgelig være, at der kun er én uddannelse, der dur. Det hjælper bare ikke på chancerne for at blive optaget på netop dén uddannelse, at man ikke har en plan B.

Myte 2: Førsteprioriteten skal være 'det sikre valg'
Fakta: Ansøgere kan finde på at angive en førsteprioritet, som man er sikker på at kunne blive optaget på. Det behøver man ikke. Man kan fint angive et ‘risky’ drømmestudieønske som førsteprioritet, for det går ikke ud over dine chancer for at komme ind på de andre uddannelser på din liste (medmindre du kommer ind på drømmestudiet, selvfølgelig).

Jeg kan selv huske, at en studievejleder for snart tyve år siden rådede mine gymnasiekammerater og mig selv til at sætte vores ‘sikre’ uddannelsesønske som førsteprioritet, da vi ellers efter sigende risikerede, at uddannelsen blev fyldt op med ansøgere, der havde den som førsteprioritet.

Det er noget vrøvl. Man får kun nej fra en uddannelse, hvis den er fyldt op med ansøgere med højere gennemsnit end en selv. Det afhænger ikke af, om man blev forsøgt optaget på en anden uddannelse først.

Det betyder desværre ikke, at man endeløst kan fylde ansøgningen op med drømmeuddannelser, for man kan højst søge otte uddannelser ad gangen. Det er der rent praktiske årsager til, da hver eneste ansøgning skal checkes for, om ansøgeren lever op til uddannelsernes formelle krav.

Myte 3: Otte ønsker skal nok sikre en plads på én af uddannelserne.
Fakta: Nej. Især ikke, hvis du ønsker uddannelser, som du ikke opfylder kravene til. Der er altså ikke en god idé, at fylde op med ‘urealistiske’ uddannelser, ud fra forestillingen om, at én af dem da må gå igennem.

Kvote 1 og kvote 2
Alle uddannelser deler deres samlede antal pladser op i to optagekvoter. Antallet af pladser i hver er forhandlet mellem uddannelsen og ministeriet.

På kvote 1 bliver man optaget ud fra karaktergennemsnittet fra den adgangsgivende uddannelse, og ansøgere med samme snit bliver valgt tilfældigt ud fra et lotteri.

I kvote 2 bliver ansøgerne rangordnet efter udvælgelseskriterier, der er fastsat af det enkelte uddannelsessted.

Adgangskvotienten for uddannelsen bliver fastsat af det laveste karaktergennemsnit, hvor ingen kvote 1-ansøgere med mindst dette gennemsnit er blevet afvist.

Myte 4: En høj adgangskvotient er lig med en god uddannelse
Fakta: Kvotienten er et resultat af udbud og efterspørgsel og er udelukkende beregnet på baggrund af optaget via kvote 1. Hvis der er få pladser på kvote 1 i forhold til ansøgere, vil kvotienten være høj. Hvis en uddannelse optager mange via kvote 2, er en høj kvotient ikke engang et tegn på høj efterspørgsel.

På alle uddannelser har man også muligheden for at søge ind på kvote 2, men antallet af pladser varierer fra uddannelse til uddannelse. På nogle uddannelser, for eksempel journalistuddannelsen, er der udelukkende kvote 2-pladser.

På kvote 2 kan uddannelserne mere frit vælge, hvordan de rangordner ansøgerne, så længe de offentligt fortæller, hvilke kriterier de lægger vægt på.

Det er ofte tidskrævende arbejde at vurdere og rangordne, hvilket er årsagen til, at deadlinen for kvote 2 allerede er den 15. marts, mens den er 5. juli for kvote 1.

Myte 5: Kvote 2 er et lotteri
Fakta: Kvote 2-pladser fordeles efter samme algoritme som kvote 1, men ’karaktergennemsnittet' indeholder nu en vægtning af flere ting, blandt andet den motiverede ansøgning. 

Når du søger via kvote 2, bliver din ansøgning automatisk fortolket som ‘Jeg vil helst læse kvote 1 og derefter helst læse kvote 2.’

Mange ansøgere, der søger ind til fristen for kvote 2, bliver i virkeligheden optaget på kvote 1. Det kræver dog stadig en gymnasial uddannelse at blive optaget på kvote 1.

Myte 6: Hvis bare kvote 2 var større, ville flere blive optaget
Fakta: Det ændrer ikke på det samlede antal pladser, at man flytter dem fra kvote 1 til kvote 2. Det ændrer bare på, hvem der bliver optaget hvor. Til gengæld giver det undertegnede forsker grå hår at se de halvårlige læserbreve i aviserne, der påstår det modsatte.

Stol på algoritmen
Det bedste råd, når du skal vælge uddannelse via KOT-systemet er altså:

Drop den strategiske tænkning og lav i stedet en ærlig prioritering af de uddannelser, du ønsker at blive optaget på. KOT’s fordelingsalgoritme har nemlig en ret fantastisk egenskab: alle ansøgere bliver optaget på deres højst prioriterede mulige uddannelse. 

Det matematiske bevis går som følger
En fordeling af ansøgere på uddannelser siges at være ‘ustabil’, hvis den tildeler de to ansøgere Anna og Bo pladser på uddannelserne A (Anna) og B (Bo), selvom Bo foretrækker at læse A fremfor B, og A hellere vil optage Bo end Anna.

Centrale fordelinger som Den Koordinerede Tilmelding er nødt til at lave ‘stabile’ fordelinger. Ellers ville nogle uddannelser og ansøgere have fordel af ikke at følge fordelingen. Hvis der findes en stabil fordeling, hvor Anna læser på uddannelse A, er uddannelse A ‘mulig’ for Anna.

Lad os antage, at op til et vist punkt i processen har ingen uddannelse afvist en mulig ansøger. Antag nu, at for eksempel medicinstudiet afviser ansøgeren Anna. Vi kan nu vise, at medicinstudiet ikke er ‘muligt’ for Anna. Medicinstudiet afviser kun Anna, hvis det allerede er fyldt op med bedre kvalificerede ansøgere.

Vi ved, at alle de andre ansøgere til medicinstudiet foretrækker medicinstudiet fremfor alle andre uddannelser, de endnu ikke er blevet afvist af. Hvis algoritmen alligevel giver Anna en plads på medicinstudiet, vil mindst én af de oprindeligt optagne ansøgere, f.eks. Bo, blive tildelt en uddannelse, han synes dårligere om end om medicinstudiet.

Denne fordeling er ‘ustabil’, da Bo hellere vil læse medicin, og medicinstudiet hellere vil optage Bo end Anna. Eftersom alle fordelinger, der optager Anna på medicinstudiet er ustabile, er medicinstudiet ikke ‘muligt’ for Anna.

Det samme gælder også andre uddannelser end medicin og andre studerende end Anna, og samme argument kan bruges til de studerende, der bliver afvist, når en bedre kvalificeret ansøger får deres plads.

Proceduren afviser kun ansøgere fra uddannelser, som ikke er ‘mulige’ for dem.

Dermed bliver alle ansøgere optaget på den første mulige uddannelse, de når til i deres prioriterede liste. Eller på den lange gåtur rundt i uddannelseslandskabet.

Kilder
  • Mere om Troels Bjerre Lund

  • 'Optagelse på videregående uddannelser', UddannelsesGuiden

  • 'College Admissions and the Stability of Marriage', The American Mathematical Monthly (1962), DOI: 10.2307/2312726

Mere information

Troels Bjerre Lund, lektor, telefon +45 7218 5142, email trbj@itu.dk

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk

Nyheder

Ny rapport: Cybersikkerhed er underprioriteret i danske virksomheder

Ny rapport: Cybersikkerhed er underprioriteret i danske virksomheder

12. januar 2021

Danske virksomheder ser cybersikkerhed som vigtigt, men prioriterer området lavt, viser en ny rapport udarbejdet af forskere fra IT-Universitetet og Syddansk Universitet. En del af forklaringen er, at topledere har for lidt viden om cybertruslen, mener forskerne bag rapporten.

IT-Universitetets blockchain-professor får topplaceringer på to internationale ranglister

IT-Universitetets blockchain-professor får topplaceringer på to internationale ranglister

22. december 2020

Ifølge to internationale ranglister er professor på IT-Universitetet, Roman Beck, blandt de mest betydningsfulde akademikere inden for sit felt.

”Hvis man vil lykkes med digitale løsninger, er det afgørende at tage kundens perspektiv.”

”Hvis man vil lykkes med digitale løsninger, er det afgørende at tage kundens perspektiv.”

18. december 2020

Digitalisering bliver ofte set som løsningen, hvis man både vil effektivisere og samtidig yde digital service for sine kunder. Men at lykkes med digitalisering kræver, at de digitale løsninger giver værdi for kunden. Ellers ringer kunder i stedet til kundeservice.

Meddelelse om sikkerhedsbrud

Meddelelse om sikkerhedsbrud

16. december 2020

En fil indeholdende personlige oplysninger om censorer og en række ansatte har ligget tilgængelig på et af ITU’s interne netværksdrev. Sikkerhedsbruddet er anmeldt til Datatilsynet, og de berørte personer er blevet underrettet.

It-studerende lærer unge at programmere på YouTube

It-studerende lærer unge at programmere på YouTube

11. december 2020

IT-Universitetet går i luften med en ny YouTube-kanal, hvor it-studerende inspirerer andre unge til at lære at programmere og se muligheder i teknologien. ’Tænk i Tech’-projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og omfatter desuden undervisning på blandt andet ungdomsskoler.

It-fag i gymnasiet kan være nøglen til ligestilling i techbranchen

It-fag i gymnasiet kan være nøglen til ligestilling i techbranchen

9. december 2020

Debatindlæg bragt på Altinget.dk den 7. december 2020.

Coronakrisen gør os mere sårbare over for hackere

Coronakrisen gør os mere sårbare over for hackere

8. december 2020

It-sikkerheden er under pres, når vi arbejder hjemme og al vigtig kommunikation foregår over nettet. Hackere forsøger at udnytte vores psykologiske og tekniske sårbarheder i forbindelse med coronakrisen, fortæller Oksana Kulyk, som forsker i de menneskelige faktorer ved it-sikkerhed på ITU.

På hjemmekontoret er du din egen it-medarbejder – og det stresser

På hjemmekontoret er du din egen it-medarbejder – og det stresser

2. december 2020

Coronakrisen har bundet os til vores computere i endnu højere grad end tidligere. Det bør være en anledning til at tale åbent om, hvordan teknologien kan være en stressfaktor, mener Raluca Stana, som forsker i technostress på IT-Universitetet.

Studie: Kvindelige forskere er lige så produktive som mænd – men har kortere karrierer

Studie: Kvindelige forskere er lige så produktive som mænd – men har kortere karrierer

30. november 2020

Et omfattende studie af 1,5 millioner forskeres karrierer viser, at kvinder og mænd i gennemsnit producerer lige mange videnskabelige artikler årligt, men at kvinderne forlader forskerkarrieren tidligere. ITU-forsker Roberta Sinatra, som er medforfatter til studiet, mener at beslutningstagere bør kigge nærmere på årsagerne til, at kvinderne forlader den akademiske verden.

IT-Universitetet bliver en vigtig del af nyt nationalt forskningscenter for digitale teknologier

IT-Universitetet bliver en vigtig del af nyt nationalt forskningscenter for digitale teknologier

26. november 2020

Innovationsfonden har bevilliget 100 mio. kr. til et nationalt forskningscenter for digitale teknologier. Centerets konsortium består af syv danske universiteter, deriblandt IT-Universitetet, samt Alexandra Instituttet.

Unge ITU-forskere har stor succes med Sapere Aude-bevillinger

Unge ITU-forskere har stor succes med Sapere Aude-bevillinger

25. november 2020

Selvom IT-Universitetets datalogi-forskere kun fylder 0,4 procent i det samlede danske universitetslandskab, har de fået mere end 8 procent af årets Sapere Aude-bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Coronakrisen har fået ledere til at slippe tøjlerne og finde empatien frem

Coronakrisen har fået ledere til at slippe tøjlerne og finde empatien frem

23. november 2020

Da coronaen ramte og medarbejderne blev sendt hjem, måtte lederne slippe kontroltrangen og i stedet fokusere på den enkeltes unikke situation, siger Louise Harder Fischer, som forsker i ledelse og digital transformation på ITU. Her er første artikel i en ny serie, hvor forskere fra ITU sætter ord på coronaens aftryk på den digitale omstilling.

IT-Universitetet igangsætter arbejde for større kønsdiversitet blandt de ansatte

IT-Universitetet igangsætter arbejde for større kønsdiversitet blandt de ansatte

12. november 2020

Med en ny handlingsplan vil ITU arbejde systematisk og strategisk for at fremme kønsdiversiteten ved at sikre lige muligheder for alle ansatte.

Bliv klogere i kaffepausen: ITU lancerer samtalerække om digital transformation

Bliv klogere i kaffepausen: ITU lancerer samtalerække om digital transformation

12. november 2020

I en ny serie af livestreamede samtaler vil IT-Universitetet formidle indsigter fra it-forskningen til professionelle, der arbejder med digitalisering. Under overskriften ITU ESPRESSO vil serien forløbe som en række koncentrerede kaffepauser, der gør dig klogere på alt det, der rører sig på digitaliseringsagendaen. Første talk går i luften 26. november.

Software-studerende vinder pris for lærerigt spil om techmonopoler

Software-studerende vinder pris for lærerigt spil om techmonopoler

11. november 2020

Lily Li og Olivia Winkel afsluttede deres bachelorgrad i Softwareudvikling med et projekt om spilbaseret læring. Opgaven har netop modtaget FA’s bachelorpris – og med anerkendelsen følger en check på 30.000 kroner.

Ny uddannelseschef til ITU

Ny uddannelseschef til ITU

9. november 2020

IT-Universitetet har ansat Pernille Rydén som uddannelseschef per 1. januar 2021.

Forelæsning via liveradio: Corona baner vej for nye undervisningsformer

Forelæsning via liveradio: Corona baner vej for nye undervisningsformer

5. november 2020

De logistiske udfordringer, der følger med coronarestriktionerne, giver anledning til nytænkning blandt underviserne på ITU. Halvdelen af forelæsningerne på kurset ’Navigating Complexities’ er i dette semester forvandlet til et live-radioprogram med både nyheder, diskussioner og musikpauser. Radioformatet giver nye muligheder for at formidle kompleks viden til de studerende, mener underviserne.

Populært it-sikkerhedskursus for mindre virksomheder rykker online

Populært it-sikkerhedskursus for mindre virksomheder rykker online

3. november 2020

IT-Universitetets gratis it-sikkerhedskurser til små og mellemstore virksomheder går nu i luften på nettet og bliver dermed tilgængelige for virksomheder over hele Danmark.

Nyt center på IT-Universitetet skal give flere unge nøglen til digitale fagområder

Nyt center på IT-Universitetet skal give flere unge nøglen til digitale fagområder

27. oktober 2020

Mange mennesker bliver skræmte bare ved tanken om at lære om it, fx et programmeringssprog. Men sådan behøver det faktisk ikke at være. Deltag i åbningen af IT-Universitetets nye Center for Computing Education Research torsdag 5. november og få mere at vide om, hvordan vi sikrer, at dørene til it-fagene bliver åbnet for flere.

ITU skal uddanne eftertragtede Data Science-kandidater

ITU skal uddanne eftertragtede Data Science-kandidater

21. oktober 2020

Fra næste sommer bliver det muligt at tage en to-årig cand.scient. i Data Science på IT-Universitetet. De kommende kandidater bliver stærkt eftertragtede i erhvervslivet, som skriger på specialister, der kan trække værdifuld viden ud af store datamængder.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53

Denne side er udskrevet fra http://212.97.130.100/