Institutleder: ”Forskere skal være med til at påvirke den digitale udvikling”

Som ny leder af Institut for Business IT på IT-Universitetet står Lene Pries-Heje i front for 40 forskere, der arbejder i krydsfeltet mellem digitale teknologier, forretninger og organisationer, og mennesker. Hun mener, at udviklingen inden for blandt andet kunstig intelligens rejser vigtige spørgsmål, som kræver at forskere bidrager endnu mere direkte til udviklingen.

Institut for Business ITForskningUddannelseLene Pries-Heje

Skrevet 21. marts 2019 09:03 af Vibeke Arildsen

Kunstig intelligens, blockchain og Internet of Things er teknologier, der i et hastigt tempo er i gang med at forandre vores samfund – med konsekvenser, det kan være vanskeligt at overskue på forhånd.

Bør vi lade it-systemer træffe beslutninger om, hvordan jobcenteret skal hjælpe en ledig? Hvad betyder den konstante indsamling af personlige data for os som borgere i et demokratisk samfund? Og hvordan kan en virksomhed inddrage sine interessenter i den digitale udvikling?

ITU’s Institut for Business IT tæller godt 40 forskere, der beskæftiger sig med den type spørgsmål. Og det er vigtige spørgsmål, for forandringerne, der følger med den digitale udvikling har grundlæggende betydning for vores samfund, mener institutleder Lene Pries-Heje.

»

Der er en risiko for, at teknologien løber foran og kommer til at styre ting, vi ikke havde forestillet os, før vi når at opdage det.

«

”Over hele verden er man udfordret af de nye teknologier, men særligt i demokratiske samfund som vores. Der er en risiko for, at teknologien løber foran og kommer til at styre ting, vi ikke havde forestillet os, før vi når at opdage det. Derfor skal vi som institut være med til at få Danmark på niveau med udviklingen og være med til at finde ud af, hvad vi egentlig vil som samfund,” siger hun.

Forretning og privatliv smelter sammen

En del af instituttets forskere fokuserer på, hvordan teknologien kan understøtte virksomheder og organisationer, men interesserer sig også for, hvordan den kan skabe helt nye forretningsmodeller og produkter. Andre undersøger de samfundsmæssige konsekvenser af teknologien – for eksempel spørgsmålet om etik i forhold til design af IoT-produkter.

Ifølge Lene Pries-Heje vil de to perspektiver dog i stigende grad smelte sammen, i takt med at it sniger ind i alle dele af vores professionelle og private liv.

»

Når man skal hjælpe en virksomhed, er der altså også nogle borgere på den anden side, hvis privatliv, der skal tages hensyn til.

«

”Går man lidt tilbage i tiden, tænkte man på it-systemer som noget, man havde på arbejdspladsen, men i dag smelter forretning og vores privatliv mere og mere sammen. For eksempel når virksomheder vil lave automatiske indkøbslister ved at kigge på, hvad der er i vores køleskabe. Der har vi forretningsperspektivet på den ene side og privatlivet på den anden side. Når man skal hjælpe en virksomhed, er der altså også nogle borgere på den anden side, hvis privatliv, der skal tages hensyn til,” siger hun.  

Teknologien kan altså ikke ses som isoleret, men må nødvendigvis forstås i dens samspil med individet og samfundet – herunder også den offentlige sektor.

”Hvis vi skal forske i at forstå, hvordan vi indfører ny teknologi i virksomheder og i samfundet, er der også brug for at forstå lovgivningen og governance-strukturerne omkring det digitale. Fordi vi træder meget nyt territorium i øjeblikket kan det være, at vi ikke engang ved, hvordan vi skal regulere for at opnå gode samfundsmæssige forhold af de nye digitale produkter,” siger Lene Pries-Heje.

Forskere skal påvirke udviklingen

Usikkerheden om konsekvenserne af den nye teknologi kalder på, at forskere i endnu højere grad engagerer sig i – og måske endda forsøger at påvirke – udviklingen, mener Lene Pries-Heje.

»

Digitaliseringen bringer en masse nye muligheder og udfordringer, og vi ved endnu ikke, hvordan vi sikrer en hensigtsmæssig udvikling. Der skal vi forskere bidrage.

«

”Digitaliseringen bringer en masse nye muligheder og udfordringer, og vi ved endnu ikke, hvordan vi sikrer en hensigtsmæssig udvikling. Der skal vi forskere bidrage,” siger hun.

Forskere kan eksempelvis gøre deres indflydelse gældende gennem forskningssamarbejder med forskellige aktører.

”Det kunne være forskningssamarbejder med offentlige myndigheder i forhold til at se på effekten af digitalisering og eventuelt anbefale ændringer – selvfølgelig uden at være dem, der træffer beslutningerne. Men alene det at være i interaktion med myndigheden vil jo betyde, at vi får en mere direkte indflydelse,” siger hun.

Institutlederen erkender, at en mere aktivt deltagende rolle kan udfordre idealet om den neutrale, observerende forsker.

»

Den store udfordring er, hvordan vi kan engagere os uden at opgive idealet med at være uafhængige forskere. Men tiden kræver, at vi overvejer, hvor meget vi kan gøre.

«

”Den store udfordring er, hvordan vi kan engagere os uden at opgive idealet med at være uafhængige forskere. Men tiden kræver, at vi overvejer, hvor meget vi kan gøre. Det er noget af det, vi vil fokusere på på instituttet fremover,” siger hun.

Lene Pries-Heje peger dog på, at instituttets forskere allerede nu har gang i projekter med en god balance.

”Vi har for eksempel forskere i European Blockchain Center, der lige nu udforsker, hvad blockchain-teknogierne kan, og hvilke muligheder og udfordringer, de giver det danske samfund. Teknologier kan jo være til nytte og give værdi, men de kan også være det modsatte,” siger hun.

Derudover bidrager instituttet til den offentlige debat og til udviklingen af nye digitaliseringsstrategier, blandt andet via professor Brit Ross Winthereiks rolle som digital vismand, fortæller hun.

Endelig har forskerne indflydelse på den kommende generation af it-specialister.

”Vores uddannelser klæder dem godt på til at stå i spidsen for digital transformation. Samtidig er forståelse for etik og moral, og i det hele taget for konsekvenserne af digitale løsninger, et centralt element. Vi giver de studerende forståelse for det ansvar, man har, når man er med til at frembringe nye digitale løsninger. Det er også en vigtig måde at engagere sig i samfundet på,” siger Lene Pries-Heje.

Teknologien er ikke en ’black box’

Lene Pries-Heje mener, at en af instituttets største styrker er placeringen på IT-Universitetet – tæt på digitale designere og dataloger, som kender teknologierne indefra.

»

Teknologien er ikke en ’black box’ for os. Langt de fleste forskere her på instituttet forstår de bagvedliggende teknologier. Men samtidig har vi forståelse for de samfundsmæssige og organisatoriske konsekvenser af teknologien.

«

”Teknologien er ikke en ’black box’ for os. Langt de fleste forskere her på instituttet forstår de bagvedliggende teknologier. Men samtidig har vi forståelse for de samfundsmæssige og organisatoriske konsekvenser af teknologien,” siger hun. 

Samtidig mener hun, at instituttets alsidige sammensætning af forskerprofiler er en fordel.

”Vi har meget kompetente forskere med meget forskellige profiler – antropologer, økonomer, dataloger – så selv inden for instituttet er der stor tværfaglighed. Det tror jeg er en styrke, også forskningsmæssigt. De forandringer, samfundet gennemgår, betyder jo netop, at vi skal arbejde sammen på tværs,” siger hun. 

Mere information

Lene Pries-Heje, institutleder, email lpries@itu.dk

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk