Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Åbent Hus 2022
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Hvordan er det at være studerende på ITU?
    • Kvinder i tech
    • Labs for studerende
    • Spørg en studerende
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Studie- og karrierevejledning
    • #lifeatITU
    • Besøg ITU
    • Studerende for en dag
    • Coding Café for kvindelige gymnasieelever
    • IT-Camp for kvindelige gymnasieelever
    • Gymnasiebesøg
    • Studiepraktik i uge 43
    • Åbent Hus
    • Få besøg af ITU
    • Digital Dannelse
    • Coding Classes
  • Efteruddannelser
    • Master i it
    • Master i it-ledelse
    • Studiestart
    • Nyhedsbrev
    • Talks om it-ledelse: ITU ESPRESSO
    • Besøg IT-Universitetet
    • Kontakt
    • Enkeltfagskurser
    • Se alle kurser
    • Kontakt
    • ITU Professional Courses
    • Om ITU Professional Courses
    • Kommende kurser
    • Tidligere kurser og forløb
    • Skræddersyede kurser for virksomheder
    • Mød vores undervisere
    • Finansiering
    • Kontakt
  • Forskning
    • Institutter
    • Institut for Business IT
    • Institut for Datalogi
    • Institut for Digital Design
    • Forskningsgrupper og labs
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningscentre
    • Center for Computer Games Research
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • European Blockchain Centre
    • Forskningscenter for offentlig it
    • Centre for Information Security and Trust
    • Research Institutes
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Udvalgte forskningstemaer
    • Big data
    • Blockchain
    • Computerspil
    • Klima IT
    • It-sikkerhed
    • Kunstig intelligens
    • Digitalisering
    • Find en forsker
    • Faculty Search
    • Ph.d.-skole
    • Ledige ph.d.-stillinger
    • Om ph.d.-uddannelsen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Kandidatportrætter
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Samarbejde om forskning
    • Licenser teknologi
    • Samarbejde om forskning
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en ErhvervsPhD
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU Startup programme
    • Startup historier
  • Om ITU
    • Stillinger
    • Presse
    • ITU Alumni
    • Nyheder
    • Events
    • Kontakt
    • Om ITU
  • ENG
ITU-forsker: Sådan får vi bedre digital sammenhæng
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  ITU-forsker: Sådan får vi bedre digital sammenhæng

ITU-forsker: Sådan får vi bedre digital sammenhæng

Regeringens ambitioner om at skabe bedre digital sammenhæng kræver analogt samarbejde på tværs af myndighederne – blandt andet om harmonisering af data og fordeling af opgaver, skriver adjunkt Christian Østergaard Madsen. Debatindlægget er bragt på Altinget.dk den 20. november.

Institut for DatalogiForskningdigitaliseringoffentlig it

Skrevet 20. november 2018 09:47 af Christian Østergaard Madsen

I oktober præsenterede regeringen reformsporet ”Digital service i verdensklasse” som en del af Sammenhængsreformen. Målsætningen for reformen er at skabe bedre og mere sammenhængende digitale services for borgere og virksomheder. Det er en interessant og ambitiøs reform, og mange af initiativerne kan – hvis de føres ud i livet som præsenteret – øge borgerens tilfredshed og måske også medføre besparelser på visse områder.

Digital sammenhæng har været på den politiske dagsorden i årtier. Eksempelvis optræder ordet ”sammenhæng”, eller variationer deraf, 72 gange i ”Info-samfundet år 2000” (Dybkjær-rapporten fra 1994), og til sammen mere end 50 gange i digitaliseringsstrategierne fra 2002-2016.

Eftersom skiftende regeringer igennem årtier har præsenteret initiativer til at skabe sammenhæng, vil det dog være naturligt at antage, at de tidligere strategier ikke er lykkedes. Her vil jeg tage fat i tre spørgsmål, som er nødvendige at besvare, hvis det denne gang skal lykkes at skabe bedre digital sammenhæng for borgerne.

1. Hvordan vil regeringen sikre, at myndighedernes data reelt kan deles?

I dag deler offentlige myndigheder allerede data inden for en række områder. Af initiativet fremgår, at der skal skabes et overblik over, hvilke data det offentlige har om borgerne. Borgerne skal have adgang til egne data og kun indberette data, som myndighederne ikke har i forvejen. Samtidig vil regeringen nedsætte et Dataetisk Råd og sikre, at det offentlige behandler de pågældende data forsvarligt.

»

[E]n ideel datadeling forudsætter, at de pågældende data er harmoniserede, og de respektive myndigheder er enige om, hvad kategorierne indeholder. Det er ikke altid tilfældet i dag.

«
Men en ideel datadeling forudsætter, at de pågældende data er harmoniserede, og de respektive myndigheder er enige om, hvad kategorierne indeholder. Det er ikke altid tilfældet i dag.

I januar afholdt ITU et arrangement om netop digital sammenhæng. Her fortalte Camilla Dupont, jurist hos ATP, at begreber som ”samliv”, ”indkomst” og ”formue” forstås forskelligt hos forskellige myndigheder. Således kan myndighederne vanskeligt have fordel af at dele data om f.eks. enlige forsørgere, hvis de er uenige om kriterierne for at være enlig.

Kan myndighederne så ikke bare harmonisere disse begreber, så vi kan få en mere effektiv offentlig sektor og bedre sammenhæng for borgerne? Muligvis, men der kan jo være mange gode grunde til at begreberne, og den bagvedliggende lovgivning er, som den er. Så hvilke myndigheder skal der rettes ind efter, og hvem skal rette ind?

2. Vil regeringen følge løftet om at opfylde borgernes behov helt til dørs?

Under overskriften ”Sammenhængende digitale brugerrejser” præsenterer reformudspillet ti livssituationer, som borgere kan befinde sig i, hvor det kan være svært at finde et overblik over ens pligter og rettigheder. Det konstateres, at mange service- og ydelsesområder fungerer fint isoleret, men at overgangen på tværs er vanskelig. Samtidig nævnes det kort, at det manglende overblik kan resultere i, at borgere måske glemmer at søge en ydelse.

Et bedre overblik er det absolut væsentligste behov som f.eks. ny-skilte / ny-enlige har, ifølge et forskningsprojekt som jeg og en kollega foretog i 2015 og 2016. Vore deltagere måtte enten selv skabe dette overblik, eller de måtte søge efter information via internettet. Disse informationer kan være forældede eller decideret forkerte. Det skabte stor frustration, ikke mindst fordi visse af ydelserne blev udbetalt kvartalsvist, og der var en intern afhængighed mellem f.eks. SU som enlig forsørger og ens status som enlig forsørger hos Udbetaling Danmark. Hvis man overså en ydelse eller deadline kunne det dreje sig om rigtig mange penge for den enlige.

»

Hvis Danmark skal have ”digital service i verdensklasse” kan det være værd at kigge mod udlandet efter inspiration. I Australien har Centrelink f.eks. længe haft en flot tjeneste, som netop tager udgangspunkt i ansøgeren og diverse livssituationer.

«
Hvis Danmark skal have ”digital service i verdensklasse” kan det være værd at kigge mod udlandet efter inspiration. I Australien har Centrelink f.eks. længe haft en flot tjeneste, som netop tager udgangspunkt i ansøgeren og diverse livssituationer. Tjenesten præsenterer– med forbehold – hvilke ydelser, man er berettiget til, og hvor mange penge man kan få.

En tilsvarende tjeneste i Danmark ville muligvis bidrage til at reducere udgifterne forbundet med administrationen af offentlige ydelser, men ville også tvinge politikerne til at tage stilling til en række svære spørgsmål. I 2017 udbetalte Udbetaling Danmark 217 mia. kroner. Hvad nu hvis dette beløb steg til 230 mia. kroner, fordi flere blev opmærksomme på, hvilke ydelser de var berettigede til? Hvordan skal dette dækkes? Og hvem bestemmer, hvilke områder og livssituationer, der er omfattet af det fulde ydelsesoverblik, og hvilke der ikke er?

3. Hvordan vil regeringen sikre samarbejde mellem myndigheder?

En tredje udfordring omhandler samarbejdet mellem myndigheder og det, der foregår mellem ”siloerne”. Hvordan skal tværorganisatoriske opgaver fordeles, og hvem er ansvarlige?

»

Det er vanskeligt at kortlægge og håndtere processer, der foregår imellem myndighederne. Det kræver forudgående viden og samarbejde mellem aktører som ikke nødvendigvis har kendskab til hinandens områder.

«
I nogle tilfælde skal en myndighed udføre visse aktiviteter for at andre kan opnå økonomiske gevinster eller politisk synlighed. Tilsvarende er medarbejdere i en organisation ansvarlige over for deres egne kollegaer og ledere, men ikke for medarbejdere eller ledere i andre organisationer.

Der kan også være store kulturelle forskelle, ligesom lovgivningen kan variere mellem myndighederne. Igen – hvem skal rette ind, og hvem skal betale? Og skal der være en overmyndighed som bestemmer over begge, f.eks. en dansk udgave af The Ministry of Administrative Affairs, som i Javel Hr. Minister?

Det er vanskeligt at kortlægge og håndtere processer, der foregår imellem myndighederne. Det kræver forudgående viden og samarbejde mellem aktører som ikke nødvendigvis har kendskab til hinandens områder. Ressortområder omlægges ofte, især i valgår. Et aktuelt eksempel er regeringens forslag om et nyt system omkring skilsmisser og omlægningen af Statsforvaltningen til Familieretshuset. Hvem er ansvarlige for at holde processerne opdaterede, og hvem er i stand til det?

Vi er godt rustet til digitaliseringen

Afslutningsvis vil jeg gentage, at der er mange gode takter i regeringens udspil. Digitaliseringen rummer mange muligheder, og Danmark er godt rustet til at gribe disse, ikke mindst på grund af årtiers politiske initiativer, samarbejde på tværs af det offentlige og private, og relevant forskning på området. Det bliver spændende at følge regeringens implementering af initiativet.

Lykkes denne gang, eller står vi igen om nogle år med en ny vision der lover digital sammenhæng, bedre service for borgerne og en mere effektiv offentlig sektor?

Christian Østergaard Madsen

Christian Østergaard Madsen er adjunkt på IT-Universitetet og har siden 2012 forsket i borgeres kommunikation med offentlige myndigheder, bl.a. som ErhvervsPhD og Postdoc hos IT Universitetet i København (ITU) og ATP.

Han er i dag tilknyttet Forskningscenter for Offentlig IT, der er blevet til i samarbejde mellem ITU og Digitaliseringsstyrelsen. Han forsker i borgeres kommunikation med offentlige myndigheder og offentlige it-projekter.

Mere information

Christian Østergaard Madsen, adjunkt, email chrm@itu.dk

Nyheder

Digital genskabelse af lydbilledet fra 1600-tallets Helsingør

Digital genskabelse af lydbilledet fra 1600-tallets Helsingør

24. maj 2022

Forskere fra IT-Universitetet har været med til at udvikle tre digitale installationer, som forbinder fortid og nutid i Helsingør by. Formålet er at undersøge nye og mere kropslige former for historiefortælling, fortæller lektor Jonas Fristch.

Konference: Hvordan sikrer vi etisk forsvarlig kunstig intelligens?

Konference: Hvordan sikrer vi etisk forsvarlig kunstig intelligens?

10. maj 2022

D. 20. maj inviterer ITU og Nationalt Center for Etik til konferencen "Etik som vejviser i AI-landskabet", hvor der stilles skarpt på etisk anvendelse af kunstig intelligens. Professor på IT-Universitetet, Brit Ross Winthereik forklarer, hvorfor det er nødvendigt at tale om etik og kunstig intelligens ved konferencen, hvor også EU-Kommissær Margrethe Vestager præsenterer et oplæg.

Rasmus Ejlers Møgelberg og Jonas Fritsch modtager bevillinger fra DFF

Rasmus Ejlers Møgelberg og Jonas Fritsch modtager bevillinger fra DFF

10. maj 2022

De to forskere fra hhv. Datalogi og Digital Design på IT-Universitetet, har hver sikret en bevilling på godt 2,8 millioner kroner til deres respektive forskningsprojekter.

Margrethe Vestager vil tale om etik og kunstig intelligens ved konference på ITU

Margrethe Vestager vil tale om etik og kunstig intelligens ved konference på ITU

4. maj 2022

Den 20. maj løber konferencen "Etik som vejviser i AI-landskabet" af stablen på IT-Universitetet i København. Den teknologiske udvikling udfordrer samfundet. Hvordan løses nye problemstillinger på etisk vis? Oplev bl.a. EU-Kommissær Margrethe Vestager give sit perspektiv på kunstig intelligens i fremtidens Europa.

European Blockchain Center annoncerer nyt partnerskab

European Blockchain Center annoncerer nyt partnerskab

28. april 2022

IT-Universitetet i Københavns European Blockchain Center starter nyt partnerskab med SupraOracles. Ambitionen er at udforske samarbejdets muligheder for at skabe værdi for blockchain-industrien på verdensplan.

Nyt samarbejde gør det lettere at finde efteruddannelsestilbud

Nyt samarbejde gør det lettere at finde efteruddannelsestilbud

22. april 2022

Danske virksomheder har et stort behov for efteruddannelse af akademisk uddannede medarbejdere inden for it og digitalisering. Nu skal et nyt samarbejde mellem Dansk Industri og en række danske universiteter – herunder IT-Universitetet – gøre det lettere for virksomheder at finde det rette efteruddannelsestilbud.

Professor Sebastian Risi modtager bevilling til at udvikle neurale netværk

Professor Sebastian Risi modtager bevilling til at udvikle neurale netværk

20. april 2022

Professor i Digital Design på IT-Universitet Sebastian Risi har modtaget en bevilling på ca. 550.000 kroner fra GoodAI Grants Program til at udvikle komplekse neurale netværk.

Studiestart: ”Man skal ikke være bange for at disrupte hyggen”

Studiestart: ”Man skal ikke være bange for at disrupte hyggen”

19. april 2022

Hvordan skaber man en inkluderende studiestart på et universitet? IT-Universitetets tutorgruppe deltager i et workshopforløb, der skal hjælpe dem med at skabe gode rammer omkring opstart for nye bachelorstuderende.

IT-Universitetet lancerer gratis onlinekursus i it-sikkerhed for små og mellemstore virksomheder

IT-Universitetet lancerer gratis onlinekursus i it-sikkerhed for små og mellemstore virksomheder

19. april 2022

Uanset om du er selvstændig frisør eller maler, eller arbejder med it til dagligt i en mellemstor virksomhed, er det vigtigt at overveje, hvilken værdifuld data din virksomhed lagrer, og hvordan du beskytter det mod hackerangreb. IT-Universitetet lancerer nu et gratis læringsforløb om it-sikkerhed, der hjælper dig i gang med at ruste din virksomhed mod angreb.

Kan robotter forebygge angstanfald hos børn?

Kan robotter forebygge angstanfald hos børn?

6. april 2022

Morten Roed Frederiksen fra Computer Science på IT-Universitetet har modtaget 1,6 millioner kroner fra DFF til et forskningsprojekt, der skal gøre robotter i stand til at aflæse menneskers følelser. Målet er at skabe teknologi, der kan hjælpe bl.a. børn med angst.

Nye forskningsresultater kan bruges til at forbedre Københavns cykelinfrastruktur

Nye forskningsresultater kan bruges til at forbedre Københavns cykelinfrastruktur

28. marts 2022

En netop offentliggjort forskningsartikel viser, hvordan analyser af netværk kan bruges som et billigt og effektivt værktøj til at gøre byer mere cykelvenlige. Forskningen tager udgangspunkt i København, som bl.a. er blevet analyseret med data fra OpenStreetMap.

Professor: ”Velfærd skal ikke være betinget af, at man har en lang uddannelse”

Professor: ”Velfærd skal ikke være betinget af, at man har en lang uddannelse”

21. marts 2022

Danmark har den mest digitaliserede offentlige sektor i verden, men selvom der er fokus på digital inklusion, har mange borgere svært ved at navigere i den digitale verden. I en ny podcast taler leder af Center for Digital Velfærd på IT-Universitetet Brit Ross Winthereik om løsninger på problemet.

Professor Steffen Dalsgaard vinder stort legat til forskningsprojekt om grøn it

Professor Steffen Dalsgaard vinder stort legat til forskningsprojekt om grøn it

17. marts 2022

Professor ved Business IT på IT-Universitetet i København Steffen Dalsgaard har netop modtaget det Europæiske Forskningsråds Consolidator Grant på næsten 15 millioner kroner til et femårigt, globalt forskningsprojekt, der går kritisk til grønne it-løsninger.

Professor efterlyser mod til at skabe et bølgeeventyr: ”Det her virker tosset, men vi går all in!”

Professor efterlyser mod til at skabe et bølgeeventyr: ”Det her virker tosset, men vi går all in!”

3. marts 2022

Der mangler hverken bølger eller pionerer indenfor bølgeenergi i Danmark. Professor ved IT-Universitetet, Brit Ross Winthereik, stod i spidsen for en undersøgelse af bølgeenergikulturen og giver sit bud på, hvorfor vi stadig venter på det store bølgeeventyr.

IT-Universitetet indstiller samarbejde med Rusland og Belarus

IT-Universitetet indstiller samarbejde med Rusland og Belarus

2. marts 2022

Sammen med landets øvrige universiteter indstiller ITU fremadrettet bilaterale, institutionelle samarbejder med statslige aktører i Rusland og Belarus. Nuværende udvekslingsstuderende og -forskere påvirkes ikke af beslutningen.

Ny blockchain governance-standard skaber tillid og troværdighed i markedet

Ny blockchain governance-standard skaber tillid og troværdighed i markedet

1. marts 2022

Den nye standard, der er udviklet af professor ved IT-Universitetet Roman Beck og Dansk Standard, sætter internationalt anerkendte retningslinjer for bl.a. ansvarlig og transparent anvendelse af blockchain og DLT-systemer. Roman Beck har for nyligt modtaget AIS’s Impact Award for sit arbejde på området.

Kan Minecraft bruges til klimaundervisning i folkeskolen?

Kan Minecraft bruges til klimaundervisning i folkeskolen?

8. februar 2022

I mange af de populære computerspil færdes de unge spillere i en virtuel verden, hvor den fysiske verdens problemer, fx klimaforandringerne, hverken spiller en stor eller realistisk rolle. Man kan imidlertid også bruge nogle af de mere populære spil til at undervise om klimaproblemerne, mener lektor ved IT-Universitetet, Hans-Joachim Backe, som er i gang med at udvikle nogle værktøjer til folkeskolelærere, som bruges til klimadiskussioner i klassen på baggrund af fx Minecraft.

Digitaliseringen i Amazonas: Hvordan kan vi bruge regnskoven uden at ødelægge den?

Digitaliseringen i Amazonas: Hvordan kan vi bruge regnskoven uden at ødelægge den?

8. februar 2022

Der er håb om, at Den fjerde industrielle revolutions digitale, fysiske og biologiske opfindelser vil kunne bruges til at skabe en bæredygtig bioøkonomi i Amazonas. Forskere fra IT-Universitetet skal undersøge effekten af Amazônia 4.0.

Kan man sikre kritisk nødvendig teknologi ved at sende den i kredsløb om jorden?

Kan man sikre kritisk nødvendig teknologi ved at sende den i kredsløb om jorden?

20. januar 2022

På IT-Universitetet i København arbejder lektor Bernardo David på et projekt, der ved hjælp af satellitter i kredsløb om jorden skal sikre kryptografi- og blockchain-baserede teknologier mod hackerangreb.

Dansk forsker skal undersøge amerikanernes tillid til beskyttelsen af deres sundhedsdata

Dansk forsker skal undersøge amerikanernes tillid til beskyttelsen af deres sundhedsdata

14. januar 2022

Professor på IT-Universitetet, Louise Barkhuus, skal sammen med en forsker på Columbia University undersøge dårligt stillede amerikaneres tillid til beskyttelsen af deres sundhedsdata. Forskningsprojektet er netop blevet tildelt støtte af Danmarks Frie Forskningsfond.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53

Denne side er udskrevet fra https://en.itu.dk/research/portalplaceholder?layoutfraction=top&langRef=https://pure.itu.dk/portal/da/clippings/nu-faar-danmark-ny-digital-post-800000-privatansatte-faar-loenseddel-et-nyt-sted(43731c68-eb5c-4d81-be58-0876ac4c734f).html