Digital teknologiforståelse i gymnasieskolen (2024)

Dette kursus henvender sig til gymnasielærere, der ønsker at styrke deres digitale kompetencer i samspil med deres kernefaglighed og/eller læser på informatiklæreruddannelsen.


Er du gymnasielærer, og vil du højne dine digitale kompetencer og indsigter inden for it, informatik og digitale teknologier?

På dette kursus introduceres gymnasielærerne til digital teknologiforståelse med henblik på at kunne tænke det ind i deres egne gymnasiefag og kernefaglighed.

Deltagerne vil opnå viden om fire kompetenceområder, der er særligt centrale for teknologiforståelse: 1) digital design og designprocesser, 2) computationel thinking, 3) teknologisk handleevne og 4) digital myndiggørelse.

Desuden vil deltagerne få viden om og kendskab til basale begreber inden for det digitale fagområde, metoder, principper og teknikker for at kunne undervise i og benytte det digitale fagområde i samspillet med deres egen faglighed. 

På kurset arbejdes der opgavebaseret og med udgangspunkt i egne fagligheder.

Viden og kompetencer

Deltagerne opnår viden om og kompetencer inden for de fire kompetenceområder, som de igennem kurset vil relatere til deres egen faglighed:

1. Digital design og designprocesser

  • Planlæg og gennemfør designprocesser
  • Brugerinddragelse, test og prototyper
  • Konstruktion og evaluering af basalt it-system

2. Computational thinking

  • Indsigt i hvad Computationel Thinking er
  • Repræsentation af informationer fra virkeligheden som data i den digitale verden
  • Modellering af data, dataanalyse og visualisering

3. Teknologisk handleevne

  • Introduktion til objekt-orienteret programmering som modellerer den virkelige verden
  • Modellering og konstruktion af basalt it-system (specielt web-teknologi)
  • Brug af digitale værktøjer til at understøtte problemstillinger fra andre fagligheder

4. Digital myndiggørelse

  • Mennesker og digitale systemers påvirkning og sammenhængskraft
  • Transparent, etisk og socialt ansvarlig brug af digitale teknologier - f.eks. data, kunstig intelligens og machine learning
  • Perspektiver på digitalisering og viden om digital teknologi i egen praksis, i dannelse og erkendelsesprocesser


Modellen nedenfor viser, hvordan de fire kompetenceområder hænger sammen og påvirker hinanden:

Læringsmål

Efter kurset har deltagerne kendskab til fundamentale begreber og teori inden for digital teknologi.

Dette kan efterfølgende bruges til at understøtte og gennemføre gymnasiale undervisningsforløb i faget Informatik og til at bringe værktøjer og begreber i samspil med andre fagligheder.

Efter kurset vil deltagerne kunne:

  • redegøre for digitale teknologiers muligheder og konsekvenser inden for deres eksisterende faglighed
  • beskrive og redegøre for grundlæggende begreber og teorier indenfor den digitale faglighed, herunder digital design, computationel tænkning, digital myndiggørelse og konstruktion af digitale systemer
  • løse grundlæggende problemstillinger i samspillet mellem IT-system og menneske ved at udnytte centrale teorier, teknikker og processer
  • redegøre for strukturer i programmeringssprog samt anvende programmeringsteknologier til udvikling af basale it-systemer
  • planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der indeholder digitale emner og værktøjer i samspil med andre fagligheder.

Eksamen

Mundtlig eksamen med ekstern censur. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Der vil være et antal obligatoriske opgaver som skal være godkendte, for at kunne tilmelde sig eksamen.

Undervisningen vil primært foregå på dansk, men enkelte undervisningsgange vil være på engelsk. Eksamen vil foregå på dansk.

Læs mere om undervisningsforløbet og planlagte aktiviteter i kursusplanen her.

 


 

DIG

Kurset er for dig, der arbejder som gymnasielærer og:

  • ønsker at styrke din digitale indsigt, teknologiforståelse og anvendelsen af digitale metoder i din undervisning

  • ønsker undervisningskompetence i Informatik (kurset har tidligere været udbudt under navnet: 'Fundamentale begreber i Informatikken')

Underviser: Jørgen Staunstrup

CV

  • Adjungeret professor ved IT-Universitetet
  • Professor ved DTU (Danmarks Tekniske Universitet)
  • Lektor og undervisningsassistent ved Aarhus Universitetet

Kontakt Jørgen Staunstrup på jst@itu.dk.

Jørgen Staunstrup er adjungeret professor på IT-Universitetet, hvor han bl.a. underviser i Android udvikling. Han har mere end 40 års erfaring med at undervise i kodning/programmering på en række universiteter i både Danmark og USA. Desuden har han i flere perioder arbejdet med it-udvikling i forskellige virksomheder.

Kom godt igang: vejledning til ansøgning

  • Bacheloruddannelse eller tilsvarende mellemlang videregående uddannelse samt engelsk og matematik på minimum B-niveau og dansk på A-niveau
  • Grundlæggende IT-forståelse og selvstændig bruger af computer

  • 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse

Ansøgning
Du søger ind på kurset via vores online ansøgningsportal i faktaboksen længere oppe på siden.

Det er godt at have al dokumentation klar, før du begynder ansøgningen.

Det er dog også muligt at gemme ansøgningen som en kladde og vende tilbage til den senere.

Login
Når du møder systemet første gang, kan du logge ind på tre forskellige måder. Du finder hjælp til login i loginvejledningen.

Ansøgningen
Hvis du har brug for hjælp til at udfylde felterne og forstå processen på ansøgningsportalen, kan du læse denne ansøgningsvejledning, som gennemgår hele ansøgningsprocessen. Når du har udfyldt og afsendt din ansøgning, modtager du en bekræftelse på den e-mail, som du er oprettet med på ansøgningsportalen.

Dokumentationskrav

Når du søger om optagelse i ansøgningsportalen, skal du uploade følgende dokumentation i PDF-format:

  • Kopi af eksamensbevis for din adgangsgivende uddannelse
  • Dokumentation for minimum 2 års relevant erhvervserfaring på fuld tid efter din adgangsgivende uddannelse
  • Dokumentation for engelsk og matematik på minimum B-niveau
  • Dokumentation for dansk på A-niveau

Opfylder du ikke adgangskravene?
Læs mere om hvordan du søger om dispensation ved at folde nedenstående afsnit ud.

Dispensation fra adgangskravene

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, har du mulighed for at søge om dispensation fra disse. Det gælder det uddannelsesmæssige adgangskrav, sprogkravene og den relevante erhvervserfaring.

Når du søger ind via ansøgningsportalen, har du mulighed for at vedlægge en dispensationsansøgning. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvad du søger om dispensation fra og med hvilken begrundelse. Hertil skal du vedlægge dokumentation for de forhold, du søger om dispensation fra.

Du kan kun få dispensation, hvis IT-Universitetet ud fra en konkret vurdering skønner, at du har de nødvendige faglige kvalifikationer, som kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling på kurset. Deltagerbetalingen skal være betalt, før du kan starte på kurset og deltage i undervisning og eksamen.

Fristen for rettidig betaling fremgår af fakturaen. Nogle får deres kurser helt eller delvist betalt af deres arbejdsgiver, mens andre betaler selv.

Pris

Pris pr. enkeltfagskursus á 10 ECTS:             14.170 kr.

Hvad dækker betalingen?

Betalingen dækker undervisning på det kursus, du er optaget på, samt to eksamensforsøg – en obligatorisk eksamen og eventuel reeksamen.

Hvis du har brugt begge eksamensforsøg

Hvis du har betalt for et enkeltfag, men ikke bestået det, skal du gentilmelde dig kurset og betale for kurset en gang til. Du kan ikke deltage i undervisningen og gå til eksamen igen uden at betale igen.

Opkræves forud for hvert semester

Deltagerbetalingen bliver opkrævet forud for semesteret og er en forudsætning for, at du kan følge undervisningen og gå til eksamen. Hvis din arbejdsgiver betaler dit kursus, sender vi en faktura med frist for rettidig betaling direkte til din arbejdsgivers E-boks.

Husk at give besked om dette i ansøgningsskemaet ved at oplyse CVR-nummer. Hvis din arbejdsgiver er en offentlig institution, skal du også huske at angive EAN-nummer, hvortil fakturaen vil blive sendt som et e-bilag. Hvis du selv betaler for dit kursus, sender vi fakturaen direkte til din E-boks via dit CPR-nummer.

Hvis du søger om optagelse kort tid inden kursusstart, må du forvente en meget kort betalingsfrist. Den korte frist sikrer også, at du kan gå til første undervisningsgang samt få adgang til de IT-systemer, du skal bruge i forbindelse med dit kursus.

Refundering af deltagerbetaling og afmelding

Afmelding af kursus og refundering af deltagerbetaling inden kursusstart skal altid ske ved at sende en e-mail til ITU Efteruddannelse på efteruddannelse@itu.dk med angivelse af navn, fødselsdato og kursus. Refundering af deltagerbetaling efter kursusstart kan kun ske ved ganske særlige tilfælde såsom sygdom, langvarig sygdom, udstationering og lignende usædvanlige forhold. Henvendelse om refundering af deltagerbetaling efter kursusstart sendes ligeledes til ITU Efteruddannelse vedlagt dokumentation.

SVU - Statens Voksenuddannelsesstøtte

Enkeltfagsstuderende kan i særlige tilfælde få tildelt SVU, dvs. Statens Voksenuddannelsesstøtte. Det er dit eget ansvar at undersøge reglerne og ansøge om SVU. Kontakt www.svu.dk for uddybende information.

IT-Universitetet forbeholder sig ret til at justere eller aflyse planlagte kurser, kvalifikationsforløb eller masteruddannelser, hvis tilslutningen ikke er stor nok eller andre organisatoriske forhold gør sig gældende

Der er gode muligheder for at søge økonomisk støtte til efteruddannelse. Erfaringsmæssigt kan der søges op til 50.000 pr. semester afhængig af fonden. Fondene nævnt nedenfor har meget forskellige rammer, ansøgningsdeadlines, særpuljer og ansøgningsprocedurer. Derfor anbefaler vi, at du kontakter fondene for specifik vejledning og søger viden i din egen organisation i god tid, inden ansøgningsperioderne åbner.

Hos nogle fonde er det i praksis din leder, der indsender din ansøgning i fondenes digitale ansøgningssystem. Vi anbefaler derfor også, at du og din leder forbereder jer i fællesskab, da der er meget stor søgning på fondsmidlerne. Tildeles der efter ”først til mølle” kan selv de største puljer være tildelt allerede en 20-30 minutter efter ansøgningsportalen er åbnet.

Bruttolønsordning
En anden finansieringsmulighed kan være f.eks. bruttolønsordning. En af fordelene ved en bruttolønsordning er, at din skat er med til at finansiere udgiften, så det ikke bliver så dyrt, som hvis du selv skal betale for hele uddannelsen. Undersøg mulighederne i din organisation i god tid.

For offentligt ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

For privat ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

Hent mere inspiration, og find flere relevante informationer om fonde, legater og offentlige puljer på Legathåndbogen.dk.




Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte et efteruddannelsesforløb, der passer til dine særlige ønsker og behov. Du kan også få indblik i de forskellige uddannelsers faglige indhold og regler på området.

ITU Efteruddannelse
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 København S

Tlf: +45 7218 5450

Email: efteruddannelse@itu.dk