Digitalisering i det offentlige

Om kurset

Om kurset

Danmark er en førende nation inden for offentlig digitalisering. Men arbejdet med at digitalisere den offentlige sektor er langt fra afsluttet. Den offentlige sektor udgør en vigtig del af det danske samfund, og digitalisering heraf kan give store gevinster for både borgere samt private- og offentlige virksomheder. Vi skal opbygge og drive en digital offentlig sektor, der kan servicere og bane vej for innovation og vækst i hele samfundet. Dette stiller store krav til vores viden på området.

Dette kursus henvender sig til dig, der ønsker nærmere indsigt i offentlig digitalisering, herunder digitaliseringsstrategier, kanalhåndtering, borgerperspektiver, dataarbejde, lovgivning, skøn og digitalisering med mere.

På kurset vil du arbejde med digitalisering i et teoretisk, strategisk og praktisk perspektiv. Du vil blive indført i politiske, organisatoriske, sociale, juridiske og metodiske aspekter. Du vil identificere problemstillinger og tilgange til digitalisering i forhold til f.eks. borgervendt digitalisering og digitalisering internt i det offentlige. Du vil opnå kendskab til de centrale akademiske debatter på området gennem forskningsbaseret undervisning og gæsteforelæsninger med praktiske eksempler. 

Gennem oplæg og øvelser bliver også du præsenteret for en række teknikker til at undersøge forskellige aspekter ved offentlig digitalisering. Kurset lægger op til at du kan anvende og overføre de præsenterede teorier og teknikker til din egen organisation. Du og dine medstuderende vil løbende arbejde med hinandens cases. Det er dog på ingen måde en forudsætning for at deltage i kurset, ligesom du ikke behøver at arbejde i det offentlige for at deltage. Resultaterne fra disse øvelser kan danne udgangspunkt for den skriftlige eksamensopgave.

Læs mere om kurset, lektionsplan, litteratur m.m. på siden her.

Læringsmål

Ved kursets afslutning, skal den studerende skrive en individuel eksamensopgave, der præsenterer en undersøgelse om digitalisering i en fremstilling som følger akademiske standarder. Her forventes den studerende at kunne anvende relevante teorier og kernebegreber fra forskningslitteraturen om offentlig digitalisering til at:

  • Redegøre for essentielle karakteristika ved offentlig digitalisering generelt og i en dansk kontekst 
  • Beskrive, hvilke udfordringer og muligheder digitalisering medfører for forskellige aktører f.eks. myndigheder, borgere eller virksomheder 
  • Identificere, analysere og diskutere et problem tilknyttet digitalisering på samfundsmæssig-, organisatorisk-, gruppe- eller individuelt niveau
  • Reflektere over og perspektivere undersøgelsens resultater i forhold til centrale forskningsdebatter om offentlig digitalisering 

Undervisningen

Kurset er forskningsbaseret og gennemføres som en seminarrække af fem seminarer. På de første fire seminarer præsenteres forskellige aspekter ved offentlig digitalisering og dennes betydning for en række aktører. Det femte seminar omhandler eksamensopgaven. Her kan de studerende præsentere og diskutere deres ideer med medstuderende og få vejledning og feedback fra underviserne.  

Undervisningen foregår på kandidatniveau og veksler mellem selvstudie, foredrag, litteratur, case-præsentationer, gæsteforelæsninger, gruppediskussioner, øvelser og hjemmeopgaver. Grupperne ved øvelserne er typisk 2-3 personer.

Eksamen

Eksamen er skriftlig og den endelige bedømmelse sker på baggrund af den skriftlige opgave, som er på 15 normalsider pr. studerende. Opgaven skrives individuelt og bedømmes individuelt.

Kurset er et valgfrit kursus på Master i it-ledelse - se flere detaljer om kurset her.

 

DIG

Kurset henvender sig bredt til de der arbejder med digitalisering i det offentlige, både offentlig ansatte samt private leverandører til det offentlige - som fx konsulenter og softwarehuse.

Offentlig digitalisering: hvorfor ringer borgerne stadig?

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

”Samtidigt kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor reelle besparelserne ved digitalisering egentlig er,” siger Christian Østergaard Madsen. ”Og hvem er de digitale processer effektive for? Borgeren eller det offentlige? I Danmark har vi en obligatorisk digitaliseringsstrategi for borgere, men forskningen om hvilke konkrete besparelser digitaliseringen har medført er meget begrænset. Vi ved ikke meget herom”.

I sin forskning arbejder Christian Østergaard Madsen, som selv er tidligere embedsmand, med kanalstrategier – måder at arbejde med kommunikationskanaler og sammensætte kanaler til forbedring og effektivisering af kommunikation mellem borgeren og det offentlige, herunder via digitale tjenester og selvbetjeningsløsninger.

Ifølge ham er det ikke givet, at de digitale værktøjer er lige effektive i alle typer interaktioner med det offentlige. F.eks. er en række digitale tjenester knyttet til særlige livsbegivenheder for borgerne, så som pension, barsel og skilsmisse. Disse livsbegivenheder er alle lavfrekvente og hænder typisk kun én eller få gange for den enkelte borger. Da borgerne dermed er mindre trænede i at benytte de relevante tjenester, bør de så principielt løses digitalt?

Se med, når Christian Østergaard Madsen fra ITU’s Forskningscenter for Offentlig IT og moderator Pernille Enggaard tager en snak om i hvilket omfang tjenester skal digitaliseres – og hvad det betyder set fra et økonomisk perspektiv og et borgerperspektiv.


Guest Speaker: Christian Østergaard Madsen

Christian Østergaard Madsen er ansat som lektor ved IT-Universitetet tilknyttet Forskningscenter for Offentlig IT, hvor han forsker i borgernær digitalisering og offentlige IT-projekter. Christian er tidligere embedsmand fra IT- og Telestyrelsen og Erhvervsstyrelsen, hvor han har produceret statistiske publikationer om borgeres, virksomheders og den offentlige sektors brug af IT.

Udover at undervise  på Master i it-ledelse, har Christian Østergaard Madsen desuden været ErhvervsPhD og Postdoc tilknyttet ATP's Digitaliseringsafdeling, med fokus på borgeres kommunikation med offentlige myndigheder efter indførslen af obligatorisk digital selvbetjening. Christians forskning er bl.a. publiceret i Government Information Quarterly, Public Administration in the Digital Age, Electronic Journal of E-government og til en lang række danske og udenlandske konference.
Mere

Skjul

Underviser: Christian Østergaard Madsen

CV

  • Lektor ved Danish Institute for IT Program Management, IT-Universitetet i København (2021 - )
  • Adjunkt ved IT-Universitetet (2018 - 2021)
  • Postdoc ved IT-Universitetet (2016 - 2018)
  • Erhvervs-ph.d. i samarbejde med ATP (2012 - 2015)
  • Afdelingsleder ved Erhvervsstyrelsen
  • Videnskabelig assistent ved Københavns Universitet (2004 - 2006)

Christian Østergaard Madsen er lektor ved IT-Universitetet tilknyttet Forskningscenter for Offentlig IT, hvor han forsker i borgernær digitalisering og offentlige IT-projekter.

Han er tidligere embedsmand fra IT- og Telestyrelsen og Erhvervsstyrelsen, hvor han har produceret statistiske publikationer om borgeres, virksomheders og den offentlige sektors brug af IT.

Christian Østergaard Madsen har skrevet en erhvervs-ph.d. i samarbejde med ATP's digitaliseringsafdeling, med fokus på borgeres kommunikation med offentlige myndigheder efter indførslen af obligatorisk digital selvbetjening.

Hansforskning er bl.a. publiceret i Government Information Quarterly, Public Administration in the Digital Age, Electronic Journal of E-government og formidlet på en række danske og udenlandske konferencer.

Læs mere om Christian Østergaard Madsens baggrund, forskning og udgivelser her.


Underviser: Søren Skaarup

CV

  • Ekstern lektor ved IT-Universitetet i København (2024 -)
  • Postdoc ved IT-Universitetet (2019 - 2024)
  • Seniorkonsulent ved Ramboll Management Consulting (2015 - 2019)
  • Erhvervs-ph.d.  ved SDU i samarbejde med NNIT (2011 - 2014)
  • Underviser ved COK (2005 - 2012)
  • Chefkonsulent og afdelingsleder ved Albertslund Kommune (2004 - 2010)
  • Leder i Statens Information (1990 - 1994)

Søren Skaarup er ekstern lektor i Center for Offentlig IT ved IT-Universitetet i København.

Han har arbejdet med digitalisering i den offentlige sektor siden midten af 1980'erne og har bl.a. været IT-chef i den forhenværende styrelse Statens Information samt borgerservicechef i Albertslund kommune.

Hans forskningsområde omfatter særligt borgernes møde med det digitaliserede offentlige samt nye perspektiver på digital inklusion, digitaliseringens betydning for arbejdslivet, gevinstrealisering og digitaliseringsstrategier.

Søren Skaarup skrev i 2014 en erhvervs-ph.d. i samarbejde med NNIT og har efterfølgende bl.a. fungeret som chefkonsulent i Rambøll fra 2015 - 2019.

Læs mere om Søren Skaarups baggrund, forskning og udgivelser her.


Kom godt igang: vejledning til ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på et enkeltfagskursus på masterniveau skal du minimum have gennemført og bestået en mellemlang videregående uddannelse som fx én af følgende:

  • Bacheloruddannelse
  • Professionsbacheloruddannelse
  • Diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb
  • HD-uddannelse
  • Udenlandsk uddannelse på samme niveau. Du har mulighed for at søge om dispensation fra det uddannelsesmæssige adgangskrav, hvis du kan dokumentere, at du har erhvervet et tilsvarende uddannelsesniveau.

2 års relevant erhvervserfaring
Efter din adgangsgivende uddannelse skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring på fuld tid (svarende til minimum 30 timer pr. uge). Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have erfaring med it-faglige og/eller organisatoriske problemstillinger. IT-Universitetet kan ikke dispensere fra dette krav.

Den relevante erhvervserfaring kan dokumenteres på flere måder:

  • Udtalelse/erklæring fra arbejdsgiver(e) på virksomhedens officielle papir med underskrift og med angivelse af varigheden for samt en beskrivelse af den relevante beskæftigelse.
  • Alternativt kan lønsedler, der indeholder start- og slutdato, anvendes, inklusiv en kort beskrivelse af den relevante beskæftigelse.
  • Selvstændige bedes kort beskrive deres virksomhed samt dokumentere, at der de sidste to år har været aktivitet i virksomheden af en vis volumen. Dokumentationen kan eksempelvis være i form af en kopi af underskrevne kundekontrakter (med varighed), underskrevne referencer fra kunder eller kopi af årsopgørelse fra SKAT, der viser årsindkomst. Al dokumentationsmateriale behandles naturligvis fortroligt.

Sprogkrav: Dansk på A-niveau

For at blive optaget på et enkeltfagskursus under en masteruddannelse, skal du på ansøgningstidspunktet dokumentere danskkundskaber svarende til dansk gymnasialt A-niveau på én af følgende måder:

  • Du har bestået dansk på A-niveau i løbet af gymnasial eksamen fra Danmark (eller gennem supplering).
  • Du har bestået Studieprøven i dansk som andetsprog. Læs mere om Studieprøven - fx her hos UCplus.
  • Du er nordisk statsborger og har bestået en gymnasial eksamen eller en adgangsgivende uddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.
  • Du har et andet statsborgerskab end nordisk og har bestået en adgangsgivende uddannelse eller en forudgående gymnasial uddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.

Sprogkrav: Engelsk på B-niveau

For at blive optaget på et enkeltfagskursus under en masteruddannelse, skal du på ansøgningstidspunktet dokumentere engelskkundskaber svarende til minimum dansk gymnasialt B-niveau på én af følgende måder:

  • Du har bestået engelsk på B-niveau i løbet af gymnasial eksamen fra Danmark (eller gennem supplering).
  • Du har taget en gymnasial eksamen, en professionsbacheloruddannelse eller en bacheloruddannelse gennemført på engelsk i Danmark, et andet EU-land, Storbritannien, Norge, Island, Schweiz, USA, Canada, Sydafrika, Australien eller New Zealand.
  • Du har en adgangsgivende bacheloruddannelse fra Danmark gennemført på dansk (gælder dog ikke dansksprogede professionsbacheloruddannelser).
  • Du har taget en relevant engelsktest med en vis score. Testresultatet må højst være 2 år gammelt. Denne tidsgrænse gælder dog ikke for CPE og CAE.

Krav til engelsktest:

  • TOEFL IBT testresultat: mindst 83
  • IELTS (academic) testresultat: mindst 6.5
  • Cambridge Certificate of Proficiency in English (CPE): bestået
  • Cambridge Certificate of Advanced English (CAE): bestået

IT-Universitetets TOEFL-kode er 9015. Du skal bruge denne kode, når du tilmelder dig en TOEFL-test. Der er ingen kode for IELTS eller Cambridge.

Du opfylder også engelskkravet, hvis du har bestået engelsk på dansk gymnasialt A-niveau.

Har du en gymnasial uddannelse fra før A-, B- og C-niveau blev indført, vil IT-Universitetet beregne dit niveau ud fra bilag til Meritbekendtgørelsen.

Ansøgning
Du søger ind på masteruddannelsen via vores online ansøgningsportal.

Det er godt at have al dokumentation klar, før du begynder ansøgningen.

Det er dog også muligt at gemme ansøgningen som en kladde og vende tilbage til den senere.

Login
Når du møder systemet første gang, kan du logge ind på tre forskellige måder. Du finder hjælp til login i loginvejledningen.

Ansøgningen
Hvis du har brug for hjælp til at udfylde felterne og forstå processen på ansøgningsportalen, kan du læse denne ansøgningsvejledning, som gennemgår hele ansøgningsprocessen. Når du har udfyldt og afsendt din ansøgning, modtager du en bekræftelse på den e-mail, som du er oprettet med på ansøgningsportalen.

Dokumentationskrav

Når du søger om optagelse i ansøgningsportalen, skal du uploade følgende dokumentation i PDF-format:

  • Kopi af eksamensbevis for din adgangsgivende uddannelse
  • Dokumentation for minimum 2 års relevant erhvervserfaring på fuld tid efter din adgangsgivende uddannelse
  • Dokumentation for engelsk på minimum B-niveau
  • Dokumentation for dansk på A-niveau

Opfylder du ikke adgangskravene?
Læs mere om hvordan du søger om dispensation ved at folde nedenstående afsnit ud.

Dispensation fra adgangskravene

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, har du mulighed for at søge om dispensation fra disse. Det gælder det uddannelsesmæssige adgangskrav, sprogkravene og den relevante erhvervserfaring.

Når du søger ind via ansøgningsportalen, har du mulighed for at vedlægge en dispensationsansøgning. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvad du søger om dispensation fra og med hvilken begrundelse. Hertil skal du vedlægge dokumentation for de forhold, du søger om dispensation fra.

Du kan kun få dispensation, hvis IT-Universitetet ud fra en konkret vurdering skønner, at du har de nødvendige faglige kvalifikationer, som kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling på alle enkeltfagskurser. Deltagerbetalingen skal være betalt, før du kan starte på kurset og deltage i undervisning og eksamen.

Fristen for rettidig betaling fremgår af fakturaen. Nogle får deres kurser helt eller delvist betalt af deres arbejdsgiver, mens andre betaler selv.

Pris

Pris pr. enkeltfagskursus á 7,5 ECTS (masterkursus m. forplejning)             12.300 kr.

Ovenstående pris er for studerende fra EU/EØS-lande. Der gælder andre priser for studerende fra lande uden for EU/EØS. Se priserne her.

Hvad dækker betalingen?

Betalingen dækker undervisning på det kursus, du er optaget på, samt to eksamensforsøg – en obligatorisk eksamen og eventuel reeksamen.

Hvis du har brugt begge eksamensforsøg

Hvis du har betalt for et enkeltfag, men ikke bestået det, skal du gentilmelde dig kurset og betale for kurset en gang til. Du kan ikke deltage i undervisningen og gå til eksamen igen uden at betale igen.

Opkræves forud for hvert semester

Deltagerbetalingen bliver opkrævet forud for semesteret og er en forudsætning for, at du kan følge undervisningen og gå til eksamen. Hvis din arbejdsgiver betaler dit kursus, sender vi en faktura med frist for rettidig betaling direkte til din arbejdsgivers E-boks.

Husk at give besked om dette i ansøgningsskemaet ved at oplyse CVR-nummer. Hvis din arbejdsgiver er en offentlig institution, skal du også huske at angive EAN-nummer, hvortil fakturaen vil blive sendt som et e-bilag. Hvis du selv betaler for dit kursus, sender vi fakturaen direkte til din E-boks via dit CPR-nummer.

Hvis du søger om optagelse kort tid inden kursusstart, må du forvente en meget kort betalingsfrist. Den korte frist sikrer også, at du kan gå til første undervisningsgang samt få adgang til de IT-systemer, du skal bruge i forbindelse med dit kursus.

Refundering af deltagerbetaling og afmelding

Afmelding af kursus og refundering af deltagerbetaling inden kursusstart skal altid ske ved at sende en e-mail til ITU Efteruddannelse på efteruddannelse@itu.dk med angivelse af navn, fødselsdato og kursus. Refundering af deltagerbetaling efter kursusstart kan kun ske ved ganske særlige tilfælde såsom sygdom, langvarig sygdom, udstationering og lignende usædvanlige forhold. Henvendelse om refundering af deltagerbetaling efter kursusstart sendes ligeledes til ITU Efteruddannelse vedlagt dokumentation.

SVU - Statens Voksenuddannelsesstøtte

Enkeltfagsstuderende kan i særlige tilfælde få tildelt SVU, dvs. Statens Voksenuddannelsesstøtte. Det er dit eget ansvar at undersøge reglerne og ansøge om SVU. Kontakt www.svu.dk for uddybende information.

IT-Universitetet forbeholder sig ret til at justere eller aflyse planlagte kurser, kvalifikationsforløb eller masteruddannelser, hvis tilslutningen ikke er stor nok eller andre organisatoriske forhold gør sig gældende.

Der er gode muligheder for at søge økonomisk støtte til efteruddannelse. Erfaringsmæssigt kan der søges op til 50.000 pr. semester afhængig af fonden. Fondene nævnt nedenfor har meget forskellige rammer, ansøgningsdeadlines, særpuljer og ansøgningsprocedurer. Derfor anbefaler vi, at du kontakter fondene for specifik vejledning og søger viden i din egen organisation i god tid, inden ansøgningsperioderne åbner.

Hos nogle fonde er det i praksis din leder, der indsender din ansøgning i fondenes digitale ansøgningssystem. Vi anbefaler derfor også, at du og din leder forbereder jer i fællesskab, da der er meget stor søgning på fondsmidlerne. Tildeles der efter ”først til mølle” kan selv de største puljer være tildelt allerede en 20-30 minutter efter ansøgningsportalen er åbnet.

Bruttolønsordning
En anden finansieringsmulighed kan være f.eks. bruttolønsordning. En af fordelene ved en bruttolønsordning er, at din skat er med til at finansiere udgiften, så det ikke bliver så dyrt, som hvis du selv skal betale for hele uddannelsen. Undersøg mulighederne i din organisation i god tid.

For offentligt ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

For privat ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

Hent mere inspiration, og find flere relevante informationer om fonde, legater og offentlige puljer på Legathåndbogen.dk.




KONTAKT ITU EFTERUDDANNELSE

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte et efteruddannelsesforløb, der passer til dine særlige ønsker og behov. Du kan også få indblik i de forskellige uddannelsers faglige indhold og regler på området.

ITU Efteruddannelse
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 København S

Tlf: +45 7218 5450

Email: efteruddannelse@itu.dk

Åbningstider m.m.