Group picture at a graduation ceremony

ITU Alumni

Om ITU Alumni

Vi vil meget gerne bevare kontakten, selv om du ikke længere læser på ITU. Vi tilbyder nemlig både events, viden, netværk og efteruddannelse, som kan være relevante for dig gennem hele din karriere.

Som dimittend fra ITU kan du blive en del af ITU Alumni, som giver dig mulighed for at holde forbindelsen til ITU.

Hold dig opdateret
Hvis du gerne vil holde dig opdateret med, hvad der sker på ITU, kan du samtidig tilmelde dig ITU Inspire.

ITU Inspire er ITU's ugentlige nyhedsbrev til alumner og alle andre med interesse for IT-Universitetet. Vi sender dig ugentligt en blanding af forskningshistorier, invitationer til events og information om kurser og efteruddannelse.

Tilmeld dig via formularen nedenfor.

 

Har du en idé til et arrangement?
Alumnenetværket drives af initiativer fra dig og dine medstuderende.

Vi vil gerne høre dine forslag, så vær ikke bange for at tage kontakt.

Hvis du ønsker at holde et event for din studieretning, er I meget velkomne til at mødes på ITU. Så stiller vi faciliteter til rådighed og sørger for forplejning til jer.

Kontakt
Har du spørgsmål eller idéer til et arrangement? Kontakt os på studentadvisors@itu.dk
Vi gør os umage for at vende tilbage hurtigst muligt.

 

 

Vigtig information til alumner

Når du dimitterer fra ITU, skal du være opmærksom på at din ITU-mail bliver lukket og at du ikke kan få erstattet dit eksamensbevis, hvis det bortkommer.

Det kan du læse mere om her: 

Dit eksamensbevis bliver sendt til din e-boks i løbet af to måneder efter din afsluttende eksamen. Juli tæller ikke med i beregning af to-måneders grænsen. Hvis du ikke har et cpr-nummer eller er undtaget fra reglerne om at have en e-boks, vil dit diplom blive sendt til din hjemmeadresse.


Hvis du mister dit eksamensbevis, har ITU ikke mulighed for at give dig en kopi.  Hvis du på sigt kan miste adgangen til din e-boks, anbefaler vi at du downloader dit diplom og gemmer det et andet, sikkert sted.

Hvis du skulle miste dit eksamensbevis, kan du henvende dig til Student Affairs and Programmes (sap@itu.dk) og bede om et udskrift af dine karakterer. 

Efter du afslutter din uddannelse på ITU, vil din itu-mail blive annulleret. Du er garanteret 30 dages adgang efter sidste eksamensdato. IT melder ud på din ITU-mail, hvornår lukning af dine adgange helt specifikt sker.

Når dine adgange er blevet lukket betyder det at du ikke længere har adgang til din mail og andre tjenester som LearnIT m.m. Derfor er det vigtigt, at du husker at eksportere dine mails, hvis du vil beholde dem, efter du afslutter studiet. 

Du er velkommen til at kontakte alumni@itu.dk, hvis du har nogle spørgsmål om lukningen af din mail. 

Del dine idéer med os

Har du en god idé, der kan gøre ITU Alumni-fællesskabet bedre? Så vil vi gerne høre fra dig!

ITU Alumni er en forening for og af ITU's alumner. Det er derfor vigtigt, at I selv byder ind med forslag, så vi kan skabe et stærkt fællesskab for livet efter ITU og så alumner imellem kan dele erfaringer og viden fra arbejdsmarkedet. 

Så har du en god idé til et event? Drømmer du om en helt særlig form for arrangement, der kan styrke dit netværk med andre alumner? Eller har du bare nogle tanker, du vil dele med os? Så er du meget velkommen til at kontakte os på studievejledningen@itu.dk med dine forslag. 



Kontakt

Har du spørgsmål om ITU Alumni eller forslag til, hvordan vi kan gøre netværket bedre? Så er du meget velkommen til at kontakte os.

Skriv til Studie- og karrierevejledningen på studievejledningen@itu.dk.

Læs mere om, hvordan IT Universitetet håndterer dine personoplysninger her (på engelsk).