Offentlig digitalisering handler også om værdier
It-systemer er ikke neutrale værktøjer, men rummer indbyggede værdier og handlingsanvisninger med konsekvenser for borgerne. Derfor er der behov for en diskussion om, hvilke værdier, vi ønsker, sagde professor Brit Ross Winthereik i ITU’s debat om det digitale velfærdssamfund på Folkemødet.
EventsInstitut for Business ITForskningdigitaliseringoffentlig it
Skrevet 21. juni 2019 10:47 af Vibeke Arildsen
Velfærden i Danmark er i høj grad allerede digitaliseret: Vi kan følge med i vores sygehusjournal på nettet, vi holder snor i børnenes skolegang via Forældreintra og udfylder selvangivelsen på SKAT’s hjemmeside.
Som borgere i Danmark leverer vi altså store mængder data til offentlige it-systemer– men hvad får vi igen, og hvilke konsekvenser har digitaliseringen for borgernes tillid til det offentlige? Det diskuterede et panel af fire eksperter i ITU’s debat på Folkemødet torsdag d. 13. juni.
SE HELE DEBATTEN I VIDEOEN NEDENFOR
ITU-professor Brit Ross Winthereik lagde ud med at beskrive det, hun ser som den centrale problemstilling i forhold til offentlig digitalisering.
Der er rigtig mange værdier bygget ind i it, så hver eneste gang vi sætter en digital løsning ind, følger der værdier med. Og vi har ikke haft en diskussion om, om det er de rigtige værdier, der er bygget ind i digitaliseringen.
Brit Ross Winthereik, professor, ITU
”Vi har en opfattelse af, at it er et neutralt redskab, som man kan benytte til, hvad man nu ønsker, men det er faktisk mere end det. Der er rigtig mange værdier bygget ind i it, så hver eneste gang vi sætter en digital løsning ind, følger der værdier med. Og vi har ikke haft en diskussion om, om det er de rigtige værdier, der er bygget ind i digitaliseringen,” sagde hun.
Eksempelvis kræver sundhedssystemer, at lægen bruger meget tid på at registrere under konsultationen, hvilket kan gå ud over nærværet og kontakten mellem patient og læge. Har vi dermed givet køb på de værdier, vi egentlig ønskede os?, spurgte professoren.
Borgere kan ikke skæres over én kam
Mette Harbo, digitaliseringschef i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, erklærede sig enig i, at det er nødvendigt med en værdidiskussion i forhold til digitalisering. Hun pointerede dog, at borgerne forholder sig meget forskelligt til de digitale løsninger.
”Vi skal passe på med at prædefinere danskernes værdier i forhold til velfærdsteknologi. Erfaringen fra vores store drift er, at det hverken er alder eller køn, der afgør, om man oplever det som et gode eller et onde at få en ny digital løsning,” sagde hun.
Derfor skal vi digitalisere der, hvor det giver mening for borgeren – og ikke tvangsdigitalisere hos borgere, der ikke ønsker det, mener hun. For eksempel værdsætter nogle ældre den respekt for privatlivet, de får med digital kontakt, mens andre foretrækker fysiske besøg.
Værdisæt kan ændre sig
Mette Harbo pointerede desuden, at borgernes værdier kan flytte sig.
Som borger kan ens værdier ændre sig meget hurtigt i takt med, at ens livsituation ændrer sig. Der er ikke nogen, der skal kigge på mine eller min families data – lige indtil min mand har falder om med et hjerteanfald.
Mette Harbo, digitaliseringschef, Københavns Kommune
”Som borger kan ens værdier ændre sig meget hurtigt i takt med, at ens livsituation ændrer sig. Der er ikke nogen, der skal kigge på mine eller min families data – lige indtil min mand har falder om med et hjerteanfald. Så vil jeg have, at ambulancechaufføren har fuldstændig overblik over hans medicin allerede på fortovskanten. Der skifter mit værdisæt,” sagde hun.
Deri ligger en stor udfordring – ikke mindst for politikere og lovgivere, som skal definere, hvordan offentlige institutioner må håndtere data om borgere.
Ifølge Mette Harbo er linjen ikke tilstrækkeligt klar i dag, og det er derfor op til myndighederne og it-leverandørerne at designe løsninger, som er smidige nok til at kunne rumme hurtige værdiskift.
Politisk underskud
Netop politisk stillingtagen til digitalisering efterlyste Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning på Københavns Universitet, i debatten.
”Jeg vil rigtig gerne have, at det er vores demokratisk legitimerede folkestyre, der går ind og tager stilling. Her ser jeg et kæmpe underskud i relation til digitalisering,” sagde hun.
Hendes bekymring går blandt andet på, at lovgivningen tilpasses it-systemer, der allerede er udviklet.
”Jeg sidder og ser sporene i lovgivningen, når vores folkevalgte får vredet armen rundt, fordi vi har brugt milliarder og atter milliarder på it-systemer, der ikke lever op til den gældende lovgivning. Og så er de nødt til at ændre lovgivningen, for at vi ikke skal miste alle de milliarder. Det er ikke den måde, det skal foregå på. Det skal foregå omvendt,” sagde hun.
Ud af comfortzonen
Det er ikke nok, at forskere og jurister holder øje med, at it-systemerne overholder lovgivningen, mener Hanne Marie Motzfeldt. Hun foreslår, at alle kommuner opretter et udvalg, som beskæftiger sig med digitalisering. Dermed kan de folkevalgte komme helt tæt på digitaliseringsprocesserne.
En god idé, mener Brit Ross Winthereik, som tilføjede, at politikere ofte er bange for dem, der ved noget om teknologi.
Mange politikere føler, at det er meget uden for deres comfortzone, men det skal de holde op med, for de skal ind i kampen.
Brit Ross Winthereik, professor, ITU
”Mange politikere føler, at det er meget uden for deres comfortzone, men det skal de holde op med, for de skal ind i kampen,” sagde hun og fortsatte:
”Alle er nybegyndere. Derfor kan jeg godt lide tanken om, at vi starter igen. Vi kan rigtig meget med digitale løsninger, men vi kan ikke så meget i forhold til at diskutere værdierne, og hvad der skal gøres i samarbejde med de forskellige interessenter for at tingene kommer til at fungere på en måde, der lever op til danske værdier,” sagde hun.
Brit Ross Winthereik, professor, telefon +45 7218 5326, email brwi@itu.dk
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk