Historien om IT-Universitetet

En ”virkelig dårlig idé”

På det tidspunkt var 39-årige Mads Tofte glad og tilfreds i sit job på Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Hans kollegaer havde netop overtalt ham til at søge en stilling som institutleder.

I oktober 1998 tog han med til Forskningsministeriets møde på Københavns Universitet om den nye IT-højskole. ”Hvis jeg skal være institutleder, bliver jeg vel nødt til at interessere mig for den sag,” tænkte han.

Mads Tofte var bestemt ikke overbevist om, at idéen om en IT-højskole var god, og mødet gjorde ham ikke mindre skeptisk.

”Jeg var temmelig forfærdet over, hvad jeg hørte. Jeg syntes, det lød som en virkelig dårlig idé med den dér IT-højskole,” husker han.

Særligt håbløs fandt han idéen om lægge toårige it-kandidatuddannelser oven på hvilken som helst bachelorgrad. Hvordan skulle de kandidater overhovedet kunne bruges til noget, når andre bruger mange år på at specialisere sig i it?

Men jo mere han tænkte over det, jo mere lun på idéen blev han. Og i sidste ende blev han overbevist om at søge stillingen som direktør.

”Her er vores visitkort. Ring, hvis der er nogen problemer”

Som nyudnævnt direktør for IT-Højskolen mødte Mads Tofte ind på sin første arbejdsdag den 1. april 1999 med en monumental opgave foran sig: at gøre universitetet klar til at modtage de første 150 studerende i slutningen af august samme år.

”Vi har sikret dig pengene og den politiske opbakning. Vi har måske en bygning – den skal lige renoveres. Her er vores visitkort. Ring, hvis der er nogen problemer,” lød beskeden fra Forskningsministeriets direktør Ove Poulsen.

På fem måneder skulle det på en eller anden måde lykkes at skaffe lokaler, udvikle fire helt nye uddannelser, ansætte personale og tiltrække ansøgere til uddannelserne.

Hvad mener vi med ’it’?

Men først skulle Mads Tofte lige definere, hvad IT-Højskolen egentlig forstod ved ’it’ – det var nemlig ikke nærmere udspecificeret i de officielle papirer. I april 1999 satte han sig derfor ned for at formulere det faglige fundament for IT-Højskolen – det, der senere blev kendt som ”ITU-trekanten”.

Grundtanken var – og er stadig i dag – at it bør betragtes fra både en naturvidenskabelig, forretningsmæssig og designmæssig vinkel. Ofte er alle tre perspektiver i spil samtidig. Derfor skulle alle studerende specialisere sig i ét af perspektiverne, men også have indsigt i de øvrige to.

”Jeg havde bemærket, at tit når man skaber værdi med it, så er de tre perspektiver i spil,” siger Mads Tofte. Han giver et eksempel.

”Lad os nu sige, at man skulle lave digitalisering i sygehusvæsenet. Så er der noget teknologi, der skal bygges eller tilpasses. Det er ovre i teknikhjørnet. Der er forretningsgange i det at behandle patienter, det er ovre i business-delen af trekanten. Og det tredje er den enkelte medarbejders eller patients perspektiv – hvad betyder systemet for dem i hverdagen?”

Med rod i disse overvejelser begyndte konturerne af fire kandidatuddannelser at tegne sig i løbet af forsommeren.

Velkommen til IT-højskolen

Første hjemmeside

Den første hjemmeside åbnede Mads Tofte selv fra en server hjemme i soveværelset.

”Grundlæggende stod der, ’Velkommen til IT-Højskolen i København, vi er ikke helt sikre på, hvad det kommer til at handle om, men hvis du er interesseret, så efterlad dit navn og din mailadresse, så skriver vi, når vi har fundet ud af det,’” husker han. IT-højskolens første hjemmeside, som gik i luften den 1. april 1999. 

Interessen for de nye uddannelser var stor, ikke mindst takket være omfattende presseomtale. Hver gang IT-Højskolen blev nævnt i radioen, strømmede trafikken ind på den interimistiske hjemmeside.

Som at bygge en raket, der er fyret af

Det første år blev uddannelserne mere eller mindre designet fra uge til uge.  

”Rigtig meget af tiden gik med at finde ud af, hvordan pokker vi skulle organisere os. Plus at der jo altså var en drift i fuld gang med indskrevne studerende, som skulle have en ordentlig uddannelse. Det var som at bygge en raket, der allerede var fyret af,” fortæller Mads Tofte.

”Vi gjorde bare tingene uden rigtig at vide, om vi måtte – fordi vi syntes, at det var det rigtige at gøre.”

På ansøgningsblanketten skulle kommende studerende eksempelvis skrive under på, at de agtede at studere 40 timer om ugen. Det var der dog ikke hjemmel til i lovgivningen, viste det sig.

Et selvstændigt universitet

Gennem de næste par år begyndte en mere struktureret organisation at tage form. Uddannelserne fik studieordninger. Den første cand.it. fik sit eksamensbevis i 2001.

Formelt havde IT-Højskolen siden begyndelsen været en del af CBS, men med egen bestyrelse og egen post på finansloven. En konstruktion, som holdt frem til 2003, hvor en international evaluering anbefalede en løsrivelse. Den 1. juli 2003 blev IT-Universitetet et selvstændigt universitet og direktøren blev til rektor.

Flere universiteter har i årenes løb henvendt sig med tilbud om at fusionere, men alle er blevet afvist. Ifølge Mads Tofte kræver store samfundsmæssige forandringer som digitaliseringen en separat institution, som koncentrerer sig udelukkende om det.

Ikonisk bygning i Ørestad

Regeringen havde fra starten besluttet, at ITU’s permanente bygning skulle ligge i den spirende Ørestad.

”En af mine idéer var, at når man er på IT-Højskolen, skal man være i én af to tilstande: Enten sidder man et sted, hvor man koncentrerer sig uforstyrret, eller også får man resten af organisationen smæk i ansigtet,” siger han.

En anden idé var, at der skulle være studerende fra gulv til loft. Ikke noget med at lade de ansatte sidde på lange, fængselsagtige gange på de øvre etager.

Løsningen blev et atrium i midten af bygningen, som med lidt spidsfindighed røg igennem lokalplanudvalget.

Grundprincipperne lever videre

Udviklingen af IT-Universitetet tog fart – processerne kom på plads, flere uddannelser kom til. I 2007 blev Softwareudvikling lanceret som den første bacheloruddannelse, efterfulgt af tre yderligere. I dag optager ITU omkring 900 studerende om året på sine bachelor-, kandidat- og efteruddannelser.

Ifølge den første rektor er mange af de oprindelige grundprincipper stadig til stede i forskningen og uddannelserne, om end tingene bliver gjort noget anderledes i dag end i 1999.

”Man kan ikke påstå, at vi var tyngede af store kvalitetsovervejelser, da vi skulle i gang – vi skulle bare i gang! Og det var med de forhåndenværende søm. Gradvis er alting blevet udviklet, og bedre og bedre. ITU er et helt andet sted i dag end i 1999 med hensyn til graden af professionalisme, der præger alt, der foregår her på stedet,” siger Mads Tofte, som ved årsskiftet 2019 overlod roret til sin efterfølger, Martin Zachariasen.

Den første rektors håb for ITU’s fremtid er, at universitetet husker, hvorfor det i sin tid blev skabt – fordi samfundet havde brug for, at der skulle ske noget nyt.

”Jeg vil håbe for IT-Universitetet, at det virkelig er sig sit samfundsansvar bevidst, for det er et kæmpe ansvar, der hviler på universitetets skuldre. Men samtidig er det også det, der gør det sjovt at være her, og som gør, at det er værd at være her. Man kan faktisk gøre en forskel i det danske samfund, hvis man gør det godt på IT-Universitetet,” siger Mads Tofte.