Skip to main content ITU
ITU
  • Eng
  • Stillinger
  • Presse
  • ITU Alumni
  • Nyheder
  • Events
  • Kontakt
  • Om ITU
  • English
  • Om ITU
x
  • Uddannelser
    • Bachelor
      • BSc i Global Business Informatics
      • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
      • BSc i Softwareudvikling
      • BSc i Data Science
      • Sådan søger du ind
      • Gæstestuderende på bachelorniveau
      • ITU Summer University på bachelorniveau
      Kandidat
      • MSc i Data Science
      • MSc i Digital Innovation & Management
      • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
      • MSc i Datalogi
      • MSc i Softwaredesign
      • MSc i Spil
      • Sådan søger du ind
      • Gæstestuderende på kandidatniveau
      • ITU Summer University på kandidatniveau
      Studieliv
      • Hvordan er det at være studerende på ITU?
      • Kvinder i tech
      • Labs for studerende
      • Spørg en studerende
      • Studenterorganisationer
      • Studiestart
      • Studie- og karrierevejledning
      • #lifeatITU
      Besøg ITU
      • Studerende for en dag
      • Coding Café for kvindelige gymnasieelever
      • IT-Camp for kvindelige gymnasieelever
      • Gymnasiebesøg
      • Studiepraktik i uge 43
      • Åbent Hus
      • Få besøg af ITU
        • Digital Dannelse
        • Coding Classes
  • Efteruddannelser
    • Master i it
      • Master i it-ledelse
      • Studiestart
      • Nyhedsbrev
      • Talks om it-ledelse: ITU ESPRESSO
      • Besøg IT-Universitetet
      • Kontakt
      Enkeltfagskurser
      • Se alle kurser
      • Kontakt
      ITU Professional Courses
      • Om ITU Professional Courses
      • Alle kurser
      • Skræddersyede kurser
      • Kontakt
  • Forskning
    • Institutter
      • Institut for Business IT
      • Institut for Datalogi
      • Institut for Digital Design
      • Forskningsgrupper og labs
        • Forskningsgrupper
        • Labs
      Forskningscentre
      • Center for Computer Games Research
      • Center for Computing Education Research
      • Center for Digital Velfærd
      • European Blockchain Centre
      • Forskningscenter for offentlig it
      • Centre for Information Security and Trust
      • Forskningsetik og -integritet
        • God forskningspraksis
      Udvalgte forskningstemaer
      • Big data
      • Blockchain
      • Computerspil
      • It-sikkerhed
      • Kunstig intelligens
      • Digitalisering
      • Find en forsker
        • Faculty Search
      Ph.d.-skole
      • Ledige ph.d.-stillinger
      • Om ph.d.-uddannelsen
      • Ph.d.-kurser
      • Ph.d.-forsvar
      • Tekniske rapporter
        • Tekniske rapporter
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
      • Projektsamarbejde
      • Projektmarked
      • Studiejob
      • Projektopslag
      • Job- og projektbank
      • Kandidatportrætter
      Employer Branding
      • IT Match Making
      • Sådan ansætter du en ITU'er
      • Lav opslag i Jobbanken
      Samarbejde om forskning
      • Licenser teknologi
      • Samarbejde om forskning
      • ErhvervsPhD
        • Ansæt en ErhvervsPhD
      Innovation og iværksætteri
      • ITU Business Development
      • ITU Startup programme
      • Startup historier
      • CSSME
  • Uddannelser
    • Forside: Uddannelser
    • Bacheloruddannelser
    • Kandidatuddannelser
    • Besøg ITU
    • Studieliv
  • Efteruddannelser
    • Forside: Efteruddannelser
    • Master i it-ledelse (opstart 2021)
    • Master i it-ledelse (sidste optag 2020)
    • Studiestart
    • Nyhedsbrev
    • Talks om it-ledelse: ITU ESPRESSO
    • Besøg ITU
    • Kontakt
    • Master i it
    • Enkeltfagskurser
    • ITU Professional Courses
  • Forskning
    • Forside: Forskning
    • Institutter
    • Forskningsgrupper og centre
    • Labs
    • Forskningsetik og -integritet
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skolen
  • Erhvervssamarbejde
    • Forside: Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med studerende
    • Employer Branding
    • Samarbejde om forskning
    • Erhvervs-ph.d.
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Develpment
    • CSSME
  • Genveje
    • Stillinger
    • Presse
    • ITU Alumni
    • Nyheder
    • Events
    • Kontakt
    • Om ITU
  • English
Kan kunstig intelligens være kreativ?
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Kan kunstig intelligens være kreativ?

Kan kunstig intelligens være kreativ?

Computere kan slå mennesket i brætspil, men er knapt så gode til at skrive digte og male billeder. Kreativitet og samarbejdsevner er de næste store udfordringer for kunstig intelligens.

Forskningkunstig intelligensSebastian Risi

Skrevet 2. maj 2016 13:30 af Vibeke Arildsen

Af Joel Lehman, adjunkt, og Sebastian Risi, lektor, IT-Universitetet i København. Artiklen er også bragt på videnskab.dk.

Tænk, hvis computere var lige så kreative og samarbejdsorienterede som mennesker. Ved at arbejde sammen med en kreativ computerintelligens ville man for eksempel kunne skabe et smukt kunstværk på kun få timer. Men selvom kunstig intelligens hele tiden forbedres, er denne drøm stadig langt fra at blive en realitet. Det har nemlig vist sig langt nemmere at lære computerprogrammer at spille skak end at få dem til hjælpe os med at komponere symfonier. 

Kunstig intelligens i dag

Kunstig intelligens befinder sig midt i et boom. Virksomheder som Google og Facebook opkøber AI-startups i stor stil i håbet om at bruge dem til at sælge flere annoncer og forbedre søgninger. Google købte en startup ved navn ”Deep Mind” for en halv milliard dollars, mens Uber for nylig hyrede 40 forskere fra det amerikanske eliteuniversitet Carnegie Mellon og lagde afdelingen for kunstig intelligens i ruiner.

En af hovedårsagerne til den store interesse er en ny teknik kaldet ’deep learning’ (se faktaboks). Princippet bag denne form for kunstig intelligens er lære kunstige hjerner at løse opgaver ved hjælp af eksempler på korrekt adfærd. Deep learning fungerer bedst, når man viser de kunstige hjerner en enorm mængde eksempler, og fordi vi lever i big data-alderen er det som regel ingen hindring. Men selvom deep learning er supereffektivt til mange typer opgaver (som ansigtsgenkendelse på billeder eller talegenkendelse i lydoptagelser), er kreativitet og samarbejde en helt anden sag. Der findes ingen big data inden for kreativitet, fordi det at være kreativ indebærer at skabe noget nyt. Det er en unik udfordring for kunstig intelligens.

Kan maskiner være kreative?

Computerprogrammer, eller rettere de underliggende algoritmer i dem, er lister af instruktioner, præcis som madopskrifter. Man kan derfor betvivle, at kreative maskiner overhovedet kan eksistere. En opskrift på kreativitet lyder som en umulighed, for hvordan skulle en opskrift kunne give et nyt resultat, hver gang den gentages? Det har dog vist sig, at der findes en fantastisk opskrift på kreativitet lige for næsen af os. Tager vi et hurtigt kig ud af vinduet, kan vi se træer, planter og fugle. Alt, der er i live, er et produkt af evolutionen, som i sin kerne er en simpel, kreativ opskrift.

Figur 1: Et produkt af ‘novelty search’-algoritmen (fra Lehman and Stanley 2012) © 2012 Mit Press
I evolutionen prøver naturen forskellige varianter af levende væsener af, hvoraf kun nogle overlever. Dette princip kalder vi naturlig selektion. Henover mange generationer fører naturlig selektion til besynderlige og forunderlige løsninger på livets udfordringer. Tag bare bombardierbillen, som afskrækker fjender ved at sprøjte med skoldhed gift, eller mikroberne, der formår at overleve i vulkaner og under den arktiske is. Reproduktion og naturlig selektion er de bærende elementer i den evolutionære opskrift. Og der er ingen grund til, at disse ingredienser ikke kan programmeres ind i en computer.

Med denne inspiration in mente designerede forskere i kunstig intelligens de evolutionære algoritmer, programmer der kan opfinde nye løsninger ved at simulere evolution (se faktaboks). Og det er bare toppen af isbjerget – siden har man opfundet mange andre kreative algoritmer, nogle inspireret af menneskelig indlæring, nogle af bestemte kunstneres arbejdsmetoder, og mange algoritmer venter stadig på at blive opfundet. For nylig opfandt Kenneth Stanley og Joel Lehman ’novelty search’-algoritmen, som simpelthen leder efter ting, der er forskellige fra det, den tidligere har fundet, som en slags automatisk brainstorming-maskine. Når den bruges til søge efter måder, hvorpå man kan få robotter til at bevæge sig, vil den søge efter nye robotbevægelser (hvoraf nogle vil være særdeles nyttige). Når den bliver sat til at finde nye billeder, skaber den interessante illustrationer, som vi ser i figur 1.

En mere kreativ kunstig intelligens

Figur 2: I spillet Petalz kan man dyrke et uendeligt antal blomstervarianter og printe dem ud i den virkelige verden med en 3D-printer. © IEEE
Efterhånden som kunstig intelligens bliver bedre til at bearbejde store datamængder, bliver mulighederne for computerbaseret kreativitet også mere interessante. I disse år vælter det ind med indlæg til den internationale konference for computerkreativitet (ICCC), og moderne computerspil bruger i stigende grad kreative algoritmer til at udvikle nye levels, figurer eller endda kunstige blomster (se figur 2). De nye teknikker er efterhånden blevet et konkurrenceparameter for kommercielle spil. For eksempel venter mange i spænding på spillet No Man’s Sky, der udkommer i juni, hvori man kan udforske et enormt computergenereret univers fyldt med planeter, der bebos af unikke væsener.

Udvikling af automatisk generet indhold i spil, på fagsprog Procedural Content Generation, er et felt, hvor dansk forskning rykker. Forskere fra IT-Universitetet, Aalborg Universitet og New York University har sammen skrevet den første undervisningsbog inden for forskningsfeltet, og danske forskere udvikler hele tiden nye tilgange, blandt andet spil, der er fuldstændig computerskabte og spil, der bruger data fra Wikipedia og andre store, offentlige databaser.

Figur 3: Satellitantennen fra NASA ST5 (billedet er i det offentlige domæne)
Hvis vi kaster et blik uden for spilverdenen, er computere nu i stand til at komponere musik på egen hånd og kreere spændende malerier. Eksempelvis har forskere fra Google udviklet Deep Dream, som får en kunstig hjerne til at hallucinere og skabe surrealistiske, psykedeliske motiver. Andre har udviklet programmer, der kan male hvilket som helst billede i en bestemt kunstners stilart, så man let kan forvandle sin selfie til et Van Gogh-lignende motiv. De kreative algoritmer har endda indtaget verdensrummet – på en af sine satellitter anvender NASA en radioantenne udviklet af en evolutionær algoritme, simpelthen fordi den fungerer bedre end menneskeskabte antenner (figur 3).

En interessant bonus ved forskningen i kreative maskiner er, at vi kan få ny indsigt i den menneskelige kreativitet og innovation, som ellers ofte er omhyllet af ærbødighed og mystik. For eksempel blev den tyske datalog Jürgen Schmidthuber inspireret til at udvikle en ny teori om kreativitet og sjov gennem sit arbejde med at designe opfindsomme robotter. Den populærvidenskabelige bog Why Greatness Cannot be Planned  er ligeledes inspireret af forskning i kreative algoritmer.

Kan fremme menneskelig kreativitet

Nogle forskere arbejder med at designe maskiner, der kan hjælpe os til at blive mere kreative. Selv hvis man ikke er god til at tegne, kan man udpege billeder, man synes er flotte og spændende. Ved på den måde at sætte mennesker i centrum for en evolutionær algoritme, kan vi fremavle kunst eller objekter, der bliver stadigt bedre, akkurat som vi avler hunde og heste. Andre algoritmer kan hjælpe spildesignere med at fylde nye levels med detaljer samt gøre dem spilbare og tilstrækkeligt udfordrende. Computere kan altså både hjælpe os med at løfte opgaver, vi ellers ikke kunne udføre, og med finde at på ideer, der kan skubbe kreativiteten i en ny retning.

En lysere fremtid

Terminator-filmen viste os en misforstået fremtidsvision, hvor en amok-løben kunstig intelligens forsøger at udslette menneskeheden. Men en kreativ og samarbejdsvillig kunstig intelligens kan vise vejen til en noget lysere fremtid. Ved at samarbejde kan mennesker og kreative maskiner opnå meget mere, end nogen af dem kunne gøre selv. Den fintfølende menneskelige intuition komplementerer computernes tunge regnekraft, og samarbejdet kan frigøre tid til, at vi mennesker kan gøre det, vi er bedst til. Håbet er naturligvis, at en stærk kunstig intelligens ikke fører til en science fiction-dystopi, men derimod til et lykkeligt og produktivt samarbejde mellem menneske og maskine.

Den Lille Havfue.
Google har udviklet Deep Dream, som får en kunstig hjerne til at hallucinere og skabe surrealistiske, psykedeliske motiver. (Foto: Dion Hinchcliffe).

FAKTA: Deep learning
Deep learning er en teknik, der anvender kunstig intelligens til at træne simulerede hjerner, der kaldes ’neurale netværk’. Selvom lignende algoritmer har eksisteret længe, er det først for nylig blevet muligt at træne netværk med mange lag af simulerede neuroner, de såkaldte dybe netværk. Hurtigere computere og big data er to faktorer, der har muliggjort deep learning.

Den mest populære metode til at træne dybe netværk er superviseret læring, hvor man anvender en stor samling eksempler på korrekt adfærd. Hvis man for eksempel vil træne dybe netværk til at genkende genstande på billeder, må man finde millioner af billeder af genstandene, og mærke hvert billede efter hvad det forestiller.

En træningsalgoritme fodrer derefter det dybe netværk med eksempler, et efter et, og netværket mærker billederne efter hvad det tror, de forestiller. Hvis netværket tager fejl og sætter et forkert mærke på et billede, vil træningsalgoritmen puffe det i den rigtige retning ved at lave små ændringer i forbindelserne mellem neuronerne.

Deep learning har sat mange rekorder i problemløsningsforsøg og vakt stor interesse hos virksomheder, men er ikke let at benytte til kreative opgaver. 

FAKTA: Evolutionære algoritmer 
Evolutionære algoritmer er computerprogrammer, der simulerer evolution i en computer. De kan blandt andet bruges til at udvikle computerskabt kunst som fx billeder eller musik.

Præcis som den biologiske evolution bruger DNA som en slags opskrift på organismer, benytter evolutionære algoritmer kunstig DNA i form af en række bits (1’er og 0’er) til at repræsentere, hvordan man skaber et produkt, fx et billede eller en sang. Man sætter algoritmen i gang med en tilfældig samling kunstig DNA.

Derefter tester man kvaliteten af det, den enkelte kunstige DNA producerer. For eksempel kan et menneske bedømme en sang på, hvor godt hun synes om den, eller en computer kan bedømme hvilke billeder, der er mest forskellige fra billeder, den før har skabt

Endelig kopierer man de bedste eksemplarer, hvilket svarer til evolutionens princip om, at den stærkeste overlever. Men i stedet for at producere nøjagtige kopier, ændrer man med vilje et par tilfældige bits (for eksempel bytter et 0 ud med et 1), som en biologisk mutation. Ideen med det er, at nogle af disse ’fejl’ faktisk vil vise sig at forbedre originalen.

Ved at skabe varianter af den bedste kunstige DNA gentagne gange kan algoritmen automatisk lære og skabe nye ting, sommetider i samarbejde med mennesker. 

Mere information

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk

Sebastian Risi, professor, email sebr@itu.dk

Joel Lehman, adjunkt, email jleh@itu.dk

Nyheder

Ny podcastserie sætter den digitale velfærd til debat

Ny podcastserie sætter den digitale velfærd til debat

14. april 2021

I podcast-serien ’Digital Velfærd – Hvad er det?’ stiller Center for Digital Velfærd skarpt på, hvordan digitaliseringen har ændret præmisserne for vores velfærd. Seriens syv episoder er lavet i samarbejde med journalisten Anders Kjærulff.

D-Pop 2021 skal udbrede interessen for programmering i Danmark

D-Pop 2021 skal udbrede interessen for programmering i Danmark

14. april 2021

Den 23. april kan man prøve sine programmeringsevner af til D-Pop 2021, et online-arrangement, der skal fremme interessen for programmering og problemløsning ved hjælp af en række udfordringer skræddersyet til formålet. D-Pop er ifølge idémand og hovedansvarlig, professor Thore Husfeldt fra ITU, ikke en konkurrence. Tværtimod handler det om at løse opgaver og lære programmering i fællesskab.

IT-Universitetet bliver en del af nyt pionercenter

IT-Universitetet bliver en del af nyt pionercenter

7. april 2021

Sammen med fire andre danske universiteter skal IT-Universitetet være med til at opbygge pionercenter for forskning i kunstig intelligens. Med en bevilling på 350 millioner kroner i ryggen, skal centret bedrive verdensklasse forskning med fokus på samfundsudfordringer, mennesker, design og etik.

Portræt af professor, Dag Svanæs: "Vi er teknologiske af natur "

Portræt af professor, Dag Svanæs: "Vi er teknologiske af natur "

17. marts 2021

I hjemlandet Norge er professor på Institut for Digital Design, Dag Svanæs, bl.a. kendt for at gå med hale. Torsdag d. 25. marts holder han tiltrædelsesforelæsning om sammensmeltningen mellem menneske og teknologi.

Christina Hvid bliver medlem af ITU's bestyrelse

Christina Hvid bliver medlem af ITU's bestyrelse

15. marts 2021

IT-Universitetets udpegningsorgan har udpeget Christina Hvid, CEO i Molio, til nyt eksternt medlem af universitetets bestyrelse.

Offentlig digitalisering: Behovet for it-hjælp skal undersøges i nyt projekt

Offentlig digitalisering: Behovet for it-hjælp skal undersøges i nyt projekt

8. marts 2021

Digitaliseringen har medført, at vi selv skal varetage flere opgaver i kontakten med offentlige institutioner og myndigheder. Det er ikke lige let for alle, og mange har brug for hjælp. Men hvor får de den fra? Et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetets Center for Digital Velfærd, skal kortlægge en uformelle hjælpekultur.

Portræt af nyudnævnt professor: Brobygger i klimaets tjeneste

Portræt af nyudnævnt professor: Brobygger i klimaets tjeneste

3. marts 2021

Steffen Dalsgaard er tiltrådt som professor på Institut for Business IT på IT-Universitetet. En af hans ambitioner er at skabe og udbrede viden om, hvordan teknologiske klimatiltag virker.

Fremtidens digitale udvikling stiller krav til ledere

Fremtidens digitale udvikling stiller krav til ledere

26. februar 2021

Den teknologiske udvikling skaber massive ændringer på arbejdsmarkedet. Derfor er det ikke længere muligt at lede en virksomhed – offentlig eller privat – uden af vide noget om it. Erik Møberg, som er senior direktør i Rambøll, fortæller her om de kompetencer, han mener er vigtige for fremtidens ledere.

IT-Universitetet i spidsen for forskningsprojekt om politiets brug af digitale teknologier

IT-Universitetet i spidsen for forskningsprojekt om politiets brug af digitale teknologier

9. februar 2021

Politiets brug af big data, ansigtsgenkendelse, overvågning og andre datadrevne værktøjer skal undersøges i det nye tre-årige forskningsprojekt, CUPP. Projektet er et samarbejde med fire europæiske universiteter, et forskningscenter og de it-professionelles fagforening, PROSA.

ITU-forsker vil udvikle metode til at sikre, at vores private data ikke bliver misbrugt

ITU-forsker vil udvikle metode til at sikre, at vores private data ikke bliver misbrugt

5. februar 2021

Hvis private oplysninger virkelig er private, kan det være en udfordring at opdage misbrug, datalæk og kriminelle aktiviteter. Danmarks Frie Forskningsfond har tildelt lektor ved IT-Universitetet, Bernardo David, en Sapere Aude-bevilling, så han kan finde ud af, hvordan man sikrer, at vores følsomme oplysninger ikke bliver misbrugt.

Datatilsynet: ITU har ageret korrekt ved brug af ProctorExam

Datatilsynet: ITU har ageret korrekt ved brug af ProctorExam

4. februar 2021

ITU brugte programmet ProctorExam, som er et monitoreringsværktøj, for at føre tilsyn ved skriftlig hjemmeeksamen i foråret 2020. Datatilsynet besluttede i den forbindelse at undersøge, om ITU havde efterlevet databeskyttelsesforordningens regler ved brug af ProctorExam.. Datatilsynet har nu afgjort sagen, og konkluderer, at ITU’s behandling af personoplysninger samt brugen af ProctorExam er sket indenfor rammerne af de databeskyttelsesretlige regler.

IT-Universitetet er medarrangør på de danske og europæiske cybermesterskaber

IT-Universitetet er medarrangør på de danske og europæiske cybermesterskaber

1. februar 2021

Sammen med Industriens Fond, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og tre andre universiteter, afholder IT-Universitetet for første gang de danske cybermesterskaber. Målgruppen er de 15-25 årige, og formålet er at sikre, at danske virksomheder og myndigheder i fremtiden har medarbejdere med gode digitale kompetencer.

IT-Universitetet henter to internationale forskerprofiler med startpakke fra Novo Nordisk Fonden

IT-Universitetet henter to internationale forskerprofiler med startpakke fra Novo Nordisk Fonden

27. januar 2021

To internationale og særdeles kompetente forskere har valgt at rykke teltpælene op for at forske på IT-Universitetet. Det sker ved hjælp af Novo Nordisk Fonden nye Start Package-program.

Roberta Sinatra bliver tildelt Villum-bevilling til kampen mod diskriminerende algoritmer

Roberta Sinatra bliver tildelt Villum-bevilling til kampen mod diskriminerende algoritmer

25. januar 2021

De algoritmer, som bruges til rangordne forskere på baggrund af deres videnskabelige udgivelser og citeringer, er langt fra retvisende. Villum Fonden har tildelt lektor på IT-Universitetet, Roberta Sinatra, en Young Investigators-bevilling, som hun skal bruge til skabe grundlag for en mere fair rangering.

ITU-forsker får to bevillinger til at udvikle bæredygtig software

ITU-forsker får to bevillinger til at udvikle bæredygtig software

18. januar 2021

Lektor ved IT-Universitetet i København, Pinar Tözün, er blevet tildelt to bevillinger, som hun skal bruge til forske i bæredygtig, teknologisk vækst.

Ny rapport: Cybersikkerhed er underprioriteret i danske virksomheder

Ny rapport: Cybersikkerhed er underprioriteret i danske virksomheder

12. januar 2021

Danske virksomheder ser cybersikkerhed som vigtigt, men prioriterer området lavt, viser en ny rapport udarbejdet af forskere fra IT-Universitetet og Syddansk Universitet. En del af forklaringen er, at topledere har for lidt viden om cybertruslen, mener forskerne bag rapporten.

IT-Universitetets blockchain-professor får topplaceringer på to internationale ranglister

IT-Universitetets blockchain-professor får topplaceringer på to internationale ranglister

22. december 2020

Ifølge to internationale ranglister er professor på IT-Universitetet, Roman Beck, blandt de mest betydningsfulde akademikere inden for sit felt.

”Hvis man vil lykkes med digitale løsninger, er det afgørende at tage kundens perspektiv.”

”Hvis man vil lykkes med digitale løsninger, er det afgørende at tage kundens perspektiv.”

18. december 2020

Digitalisering bliver ofte set som løsningen, hvis man både vil effektivisere og samtidig yde digital service for sine kunder. Men at lykkes med digitalisering kræver, at de digitale løsninger giver værdi for kunden. Ellers ringer kunder i stedet til kundeservice.

Meddelelse om sikkerhedsbrud

Meddelelse om sikkerhedsbrud

16. december 2020

En fil indeholdende personlige oplysninger om censorer og en række ansatte har ligget tilgængelig på et af ITU’s interne netværksdrev. Sikkerhedsbruddet er anmeldt til Datatilsynet, og de berørte personer er blevet underrettet.

It-studerende lærer unge at programmere på YouTube

It-studerende lærer unge at programmere på YouTube

11. december 2020

IT-Universitetet går i luften med en ny YouTube-kanal, hvor it-studerende inspirerer andre unge til at lære at programmere og se muligheder i teknologien. ’Tænk i Tech’-projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og omfatter desuden undervisning på blandt andet ungdomsskoler.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53

Denne side er udskrevet fra https://en.itu.dk/research/portalplaceholder?layoutfraction=top&langRef=https://pure.itu.dk/portal/da/publications/special-topic-interoperability-and-ehr-combining-openehr-snomed-ihe-and-continua-as-approaches-to-interoperability-on-national-ehealth(e681882f-9a43-4b48-a997-3f93a59f7937).html