Hvilke jobs kan overtages af kunstig intelligens?
Computere er gode til at træffe beslutninger på grundlag af klart definerede regler, men kommer stadig til kort når det gælder almenmenneskelig "common sense". Derfor bør erhvervsledere tænke sig grundigt om, inden de erstatter menneskelig arbejdskraft med bots. Kronik af lektor Rune Møller Jensen bragt i Børsen den 30. november 2017.
Institut for DatalogiForskningkunstig intelligensledelseRune Møller Jensen
Skrevet 1. december 2017 09:33
Mange danske virksomheder undersøger for tiden, om de kan optimere forretningen ved hjælp af kunstig intelligens (AI). Senest har Nordea meddelt, at man over de næste tre-fire år vil afskedige 6.000 medarbejdere og lade chatbots – digitale assistenter baseret på kunstig intelligens – overtage dele af deres arbejdsopgaver.
Rundt om i landet sidder mange erhvervsledere sandsynligvis og spekulerer på, om de bør følge trop. Er AI-teknologien nu endelig kommet så langt, at det en skudsikker plan at erstatte mennesker af kød og blod med bots? Svaret er måske ja, men for at forstå både muligheder og begrænsninger ved moderne AI-teknologi, er det vigtigt at kende til den problemstilling, AI-forskere kalder ’the common sense knowledge problem’.
Common sense er vores sunde fornuft – den baggrundsviden, vi mennesker lige fra fødslen har eller opbygger om blandt andet fysiske, historiske, kausale og sociale forhold i verden. Vi ved for eksempel, at en stol er noget, man sidder på. At man ikke snyder foran i kantinekøen, hvis man ønsker at være populær blandt kollegaerne. At hvis en person er syg, bør man lukke vinduet, så det ikke trækker. At Eiffeltårnet ikke kan bygges på en tændstik.
»Common sense er viden, der kun i ringe grad er nedskrevet, da det jo netop er common sense. Bot’en har derfor vanskeligt ved finde data om forhold, der er almen viden for os mennesker.
«
En bot kan sagtens gå på nettet og indsamle viden. I 2011 besejrede IBM’s kunstige intelligens Watson to amerikanske mestre i quizprogrammet
Jeopardy ved i lyntempo at finde svar på alverdens spørgsmål i 200 millioner siders tekst. Men
common sense er viden, der kun i ringe grad er nedskrevet, da det jo netop er
common sense. Bot’en har derfor vanskeligt ved finde data om forhold, der er almen viden for os mennesker.
I AI-teknologiens barndom i 1970’erne og 80’erne forsøgte forskere at løse dette problem ved at nedskrive alle tænkelige regler om, hvordan verden fungerer. Uanset hvor meget, de skrev ned, forblev det dog en dråbe i havet. Senere etablerede forskere machine learning-feltet, hvor computere lærer af sig selv på baggrund af eksempler, i et forsøg på automatisere denne proces. Gennembruddet er dog langt fra i sigte. Videnskaben har simpelthen ikke fundet en smart metode til at proppe al den viden, et menneske har, ind i en maskine.
Derfor findes der stadig et væld af beslutningsproblemer, som en computer har vanskeligt ved at håndtere lige så godt som et menneske.
En computer er for eksempel ikke i stand til at udarbejde en holdbar strategi for at indtage et nyt marked. Det kræver bred viden om den pågældende branches historie, indsigt i den menneskelige psykologi og en fornemmelse for fysiske og geografiske forhold at analysere sig frem til, hvor konkurrenternes svage punkter er.
En forhandlingssituation er ligeså håbløs for en computer. Hvordan gør man sin modpart medgørlig? Er det klogt at bluffe, eller skal man lægge kortene på bordet? Kan en vittig bemærkning bløde stemningen op, eller er det upassende i netop denne situation? Det har computeren ingen fornemmelse af.
»De imponerende nye landvindinger inden for kunstig intelligens, vi hører om igennem medierne, har den konsekvens, at vi nemt kommer til at overvurdere, hvad teknologien kan.
«
De imponerende nye landvindinger inden for kunstig intelligens, vi hører om igennem medierne, har den konsekvens, at vi nemt kommer til at overvurdere, hvad teknologien kan. Computere kan i dag slå mennesket i det komplicerede brætspil
Go, genkende ansigter og oversætte kinesiske lovtekster til forståeligt dansk på en brøkdel af et sekund. Men disse er blot eksempler på, at computere er fremragende til at genkende mønstre i store datamængder og til at træffe gode beslutninger på grundlag af klart definerede regler og statistiske relationer. Ingen af disse teknologiske bedrifter kræver kunstig intelligens med
common sense.
En erhvervsleder, som gerne vil effektivisere sin virksomhed med AI, behøver ikke en ph.d. i kunstig intelligens for at tage bestik af mulighederne. Han eller hun skal blot finde tættekammen frem, gennemgå de arbejdsfunktioner, teknologien skal overtage, og stille sig selv spørgsmålet: kræver det common sense-viden at løse disse opgaver? Er svaret nej, er der muligvis god grund til automatisere. Er svaret ja, er det en god idé at tage de teknologikritiske briller på og undgå et AI-eventyr, der med stor sandsynlighed fører til bristede forventninger såvel som tab af penge og prestige.
Rune Møller Jensen, lektor, telefon +45 7218 5048, email rmj@itu.dk
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk