Data er ikke (kun) sandhed

Forventningerne til, hvad man kan med big data, machine learning, automatisering og algoritmer, er meget høje for tiden. Men ifølge forsker, Brit Ross Winthereik, skal vi forholde os mere nysgerrigt, skeptisk og undersøgende til de nye teknologier og deres effekter. Vi er nødt til at forstå, hvad data er, og hvilke verdener data repræsenterer, hvis mennesker og it skal spille godt sammen.

Brit Ross WinthereikForskningInstitut for Business ITbig dataledelse

Skrevet 26. februar 2018 09:52 af Ninna Gandrup

Vi bliver alle berørt af digitalisering og automatisering, og derfor er det nødvendigt at forstå mere om, hvad data egentlig er, hvis vi skal tage stilling til brugen af data og de verdener, der bliver skabt af data.

- Vi tror, at vi ved, hvad data er. Vi ved, hvad data fortæller os, og hvordan vi skal forholde os til det. Men det er blandt andet spørgsmålet om, hvad data egentlig er, min forskning undersøger. Jeg udforsker, hvad data er i forskellige organisatoriske og infrastrukturelle kontekster og forsøger at forstå, hvilke verdener, der bliver skabt med data, siger Brit Ross Winthereik, der blandt andet forsker i offentlig digitalisering på IT-Universitetet.

Data er ikke sandhed, men en deltager i sociale verdener
Mange, der arbejder med store datamængder til daglig har et perspektiv på data, der handler om at finde sandheden gennem data. Der er således stort fokus på at blive ’data-dreven’ og fremskaffe de bedste data og anvende data mest effektivt i beslutningsprocesser og til udvikling af markedsstrategier.

»

- Hvis man tænker data som sandhed, har man en tendens til at overse mange andre aspekter af data og af det data måler på. For eksempel spørgsmålet om, hvornår et datasæt udtrykker en kendsgerning om noget, og hvornår det er mere relevant at spørge ind til den sammenhæng data er blevet til i for at opnå et bredere perspektiv.

Brit Ross Winthereik, professor på IT-Universitetet

«

- Hvis man tænker data som sandhed, har man en tendens til at overse mange andre aspekter af data og af det data måler på. For eksempel spørgsmålet om, hvornår et datasæt udtrykker en kendsgerning om noget, og hvornår det er mere relevant at spørge ind til den sammenhæng data er blevet til i for at opnå et bredere perspektiv. Som en, der er trænet i antropologi og optaget af analyse af kvalitative data, vil jeg mene, der kan være en fordel i at kombinere ’tynde’ og ’rige’ data, siger Brit Ross Winthereik.

Forventningerne til datas forudsigelseskraft er meget høje, og netop derfor kan det være brugbart at se på, hvordan data ikke bare repræsenterer verden, men også kan forme vores blik på verden. I disse tilfælde er data ikke blot en neutral aktør.

- Få har fokus på det store rensnings- og fortolkningsarbejde, der også skal finde sted, før data kan blive til indsigt. Data er en ressource, men det koster også ressourcer at bruge data godt og forsvarligt i beslutningsprocesser. For eksempel ser vi nu, hvordan muligheden for at indsamle aggregerede data om trivslen hos små og store børn har ændret spørgsmålet om, hvad det vil siges at ’trives’ fra at være noget, der angik barnet selv, barnets lærere og dets forældre, til at være et kommunalt og i sidste ende ministerielt anliggende, fortæller Brit Ross Winthereik og uddyber:

»

- Hvordan data bliver brugt, og hvad data gør, som aktør i sociale verdner, er forskelligt fra kontekst til kontekst, og der kan ligge et stort potentiale i at gøre data tilgængelige for flere, hvis man så også bringer det fortolkende aspekt ind og ikke tænker, at nu har vi sandheden foran os.

Brit Ross Winthereik, professor på IT-Universitetet

«

- Når man håber at kunne forudsige noget om børns trivsel og udvikling gennem data, indsamler vi bestemte typer af data om barnet. Det er der ikke i sig selv noget forkert i, men de data, vi indsamler, former efterfølgende vores syn på barnet. Som en klog person har formuleret det: Den bedste måde at skabe fremtiden på, er at forudsige den. Men vi skal være opmærksomme på, hvad vi forudsiger, for det er den fremtid vi får.

Data skal demokratiseres
For tiden har dem, der besidder og kan anvende store datamængder en betydelig magt og kan få indsigt i mangt og meget. En af de store udfordringer i forhold til at bringe data i spil er, at datatilgængelighed mange steder forudsætter en kulturændring.

- Nu snakker jeg om offentlige institutioner, jeg har kendskab til. Fx er økonomiforvaltningen i en kommune vant til at definere, hvad der er god data og levere data til andre, men hvem kan ellers bringe viden i spil via data og om andet end økonomi? siger Brit Ross Winthereik.

Fx kan sagsbehandleren måske ønske at blande økonomiske tal med ledighedstal eller trivselstal fra egen faglighed. Derved kan data blive til inspiration, der kan generere idéer og skabe andre indsigter end dem økonomerne kommer frem med.

- Data betyder noget forskelligt alt afhængig af, om du er leder, sagsbehandler eller medarbejder på gulvet. Hvordan data bliver brugt, og hvad data gør, som aktør i sociale verdner, er forskelligt fra kontekst til kontekst, og der kan ligge et stort potentiale i at gøre data tilgængelige for flere, hvis man så også bringer det fortolkende aspekt ind og ikke tænker, at nu har vi sandheden foran os, siger Brit Ross Winthereik og fortsætter:

- Jeg har kendskab til store offentlige organisationer i Danmark, som drømmer om i højere grad at kunne demokratisere data, så medarbejdere kan få idéer gennem adgang til data, der måske normalt er forbeholdt afdelinger for datamining og business analyse. De siger, at det ville være værdifuldt, hvis data var en ressource, som ikke-tekniske medarbejdere ikke ville være bange for at tilgå og lege med. Jeg kan godt være enig i den idé, hvis der også er lydhørhed i forhold til de idéer, der fremkommer. Og jeg ser data som noget levende og formbart, der kræver rensning, analyse og tolkning.