Datamængder efterlader os med en masse ubesvarede spørgsmål

Data fra fx en trivselsundersøgelse i folkeskolen skal sættes i sammenhæng, før det kan bruges til noget meningsfuldt. Lektor Christopher Gad undersøger, hvordan landets offentlige institutioner indsamler, bruger og fortolker vores data.

Christopher GadForskningInstitut for Business ITbig datadigitaliseringoffentlig it

Hvad forsker du i lige nu?
Jeg arbejder med brugen af data i offentlig regi. Altså, hvordan data indgår i styringen af offentlige institutioner. Fx studerer jeg brugen af data i SKAT, og hvordan man bruger data i undervisningssektoren; i ministeret, i kommunerne og i den enkelte skole. I sidste tilfælde kan det være data om trivsel eller karakterer, som er knyttet til nationale tests og nationale mål for, hvordan skolerne skal performe.

Hvad har du fundet ud af indtil videre?
Det, vi kan se, er, at data ofte efterlader nogle ”gaps”, en slags videnshuller. Data nødvendiggør en masse arbejde for alle involverede parter, fordi de skal forstå, hvad det egentlig er, data fortæller, og hvad de kan bruge det til. Hvis man fx tager en tilsynsførende fra en kommune, som kan se, at der er en skole som performer lavt i forhold til de nationale mål, så kan vedkommende have udviklet sit eget sæt af kvalitative metoder for at finde ud af, hvorfor det er sådan lokalt. Det kan være at vedkommende tager ud i klasselokalerne for at se, hvordan undervisningen forløber, laver interviews og lignende. Styring via mål og data, bliver ofte set som en ’hård’ form for styring, men vi ser således også, hvordan data indgår i mere ’bløde’ styringsformer, som påvirker relationen mellem offentlige organisationer - og også elever og borgere.

Hvad er det mest spændende ved dit felt?
Det er de mange forskellige måder, som data aktuelt anvendes på i organisationer. Ofte er de eksperimentelle og undersøgende, fordi systematisk anvendelse af data stadig er ret nyt mange steder. Det vil sige, at forestillingen om det datadrevne samfund bliver udfordret. Data bliver ofte beskrevet som den digitale tidsalders olie, altså som noget essentielt, som en slags brændstof eller drivkraft. Men det ser altså ud som om, at data aldrig kan stå alene, og det er der jo ikke meget ”datadrevent samfund” over. Den menneskelige fortolkning og selve anvendelsen af data er helt central. Alle, som bruger de data – fra embedsfolk, skoleledere til journalister – må arbejde på at forstå, hvad data betyder og sætte dem i sammenhæng. Hvordan er indikatorerne i en trivselsundersøgelse fx lavet, og hvordan ser de lokale omstændigheder ud på en given skole? Det spændende er at følge de mange forskellige metoder, som de involverede parter bruger til at skabe, forstå og anvende data. For det er de metoder, som gør data troværdig og betydningsfuld.

 

Mere information

Jari Kickbusch, Forskningskommunikatør, telefon 7218 5304, email jark@itu.dk