Det kræver et digital fundament at få fremtidens ideer

Som journalist befinder Lasse Funder Andersen sig midt i mediehusenes kamp om at knække den digitale kode. For ham er kurserne på IT-Universitetet en måde at kombinere hans egne evner inden for journalistikken med det digitale, så nye stærke digitale koncepter og forretningsmodeller kan opstå.

Efteruddannelsedigitaliseringkarrieremedier

Skrevet 14. november 2018 16:32 af Ninna Gandrup

- Hvis vi skal udvikle det digitale i mediebranchen, skal vi kunne kombinere vores evner inden for journalistik med de tekniske perspektiver. Jeg vil gerne være med til at udvikle journalistikken og opfinde nye platforme og nye koncepter. Men det kræver, at jeg har et digitalt fundament, så jeg kan få de rigtige ideer, forklarer Lasse Funder Andersen på spørgsmålet om, hvorfor han har valgt at læse enkeltfag på IT-Universitetet.

Lasse Funder Andersen har altid haft interesse for det digitale. I starten af tyverne programmerede han på drengeværelset, men har siden lagt teknikken på hylden til fordel for journalistikken. I seks år har han arbejdet som redaktør hos DR og leder af dagens 21:30-udsendelse. Men Lasse Funder Andersen er overbevist om, at fremtiden kommer fra det digitale og ønsker derfor at styrke sin tekniske profil.

Efteruddannelse er en slags forsikring
Udover de konkrete nye kompetencer, så ser Lasse Funder Andersen også efteruddannelse som en forsikring, der skal sikrer, at hans arbejdsliv forbliver sjovt og interessant – også i fremtiden.

- Jeg har et spændende og udfordrende job som redaktør på TV AVISEN, som jeg er rigtig glad for, men det skal også være sjovt og interessant om 10-15 år. Her tror jeg, at det bliver på det digitale område, udviklingen sker. Og hvis man vil være med der, så kræver det et digitalt fundament i form af viden, der kan kombinere mit journalistiske håndværk med teknologien, siger Lasse Funder Andersen, som set ikke er færdig med at tage efteruddannelse. I virkeligheden planlægger han at tage en hel kandidatuddannelse:

- Jeg er ikke der, hvor jeg kan være fuldtidsstuderende, hverken økonomisk eller jobmæssigt. Jeg ønsker ikke forlade journalistikken, men jeg har brug for ny viden. Jeg ved ikke, om man kan kalde det en 40-årskrise, men jeg havde brug for, at der skete et eller andet. For mig gav det mest mening at lære noget nyt.

Lasse Funder Andersen har også tilmeldt sig to kurser mere i efteråret, men om kurserne kan blive til en samlet kandidatgrad er uvist. Som han siger, er der ingen, der kan tage det fra ham, som han har lært. Derfor ser Lasse Funder Andersen det også som et privilegie at være tilbage på skolebænken, hvor han føler, at han er gået fra nul til noget, der kan bruges til noget på ret kort tid.

- Jeg har tidligere taget massere af dags- og ugekurser, men det kommer jeg nok ikke til igen. Jeg får væsentligt mere ud af at tage enkeltfag. Det er en stejl læringskurve, og jeg har siddet både aftner og nætter for at blive færdige med opgaver, men jeg har også fået det, jeg havde brug for.

Hvis man skal have de rigtige idéer…
Indtil videre har Lasse Funder Andersen taget fire kurser. Nogle mere tekniske om frameworks, databasedesign og avanceret matematik, og desuden et kursus i kommunikationsdesign.

- Jeg tror aldrig, jeg har lært så meget, som jeg gjorde på kurset om frameworks. Det var ret intensivt. Men selvom jeg ikke har brugt en til en, hvad jeg har lært, og jeg ikke sigter på at kunne udvikle en bestemt dims, så har jeg nok nu til, at jeg kan udforske yderligere på egen hånd og kombinere strategi med praktiske kompetencer.

Lasse Funder Andersen ser således ikke sig selv som programmør eller softwareudvikler, men har derimod lært noget mere fundamentalt om teknologi og udvikling.

- Jeg har også lært meget om kommunikationsdesign og designtænkning, hvor jeg kan starte og lande en designproces, når vi skal udvikle nye formater og metoder. Derfor ser jeg også mig selv komme ind i sammenhænge, hvor min nye viden bliver relevant i fremtiden, siger Lasse Funder Andersen og slutter:

- Jeg føler mig lidt som en tegneseriefigur, hvor pæren blinker over mit hoved, fordi mine neuroner bliver forbundet på andre måder, der slet ikke eksisterede og var mulige før.