Digitale betalinger skaber nye muligheder for bankløse indonesere

I Indonesien har størstedelen af befolkningen hverken bankkonto eller kreditkort. Til gengæld er landet langt fremme med digitale betalingsmetoder. I sit ph.d.-projekt undersøger Sunniva Sandbukt, hvordan en digital økonomi med blandt andet blockchain-baserede valutaer kan komme almindelige borgere til gode.

Institut for Business ITForskningblockchainfintech

Mens det i den vestlige verden er umuligt at leve et almindeligt liv uden en bankkonto, ser det ganske anderledes ud i Sydøstasien.

Her er store dele af befolkningen i gang med at tage et tigerspring fra en kontantbaseret til en digital økonomi – helt udenom traditionelle banker.

”Verdensbanken anslår, at to tredjedele af indoneserne ikke har en bankkonto. Til gengæld anslås det at over 95 procent af befolkningen har adgang til en mobiltelefon. Derfor er der opstået forskellige former for digitale værktøjer, som kan opfylde behovet for at lave finansielle transaktioner udenom bankerne. Man kan sige, at centrale samfundsøkonomiske funktioner er blevet ’app-ficerede’,” fortæller Sunniva Sandbukt, ph.d.-studerende på IT-Universitetet i København.

De digitale finansielle tjenester i Indonesien spænder over alt fra MobilePay-lignende apps til digitale låneklubber og apps, hvor man kan bestille og betale for rengøring eller indkøb.

Sårbare grupper risikerer at blive hægtet af

Selvom digitale tjenester kan give fattige mennesker adgang til finansielle ydelser, de ellers ikke ville kunne tilgå, er den frembrusende digitale økonomi også et særdeles komplekst og risikofyldt farvand med mange interessenter, fortæller Sunniva Sandbukt.

”Det er rigtig vigtigt, at man implementerer nye finansielle systemer i samfundet under hensyntagen til den kulturelle, politiske, sociale og økonomiske kontekst. De tech-virksomheder, som leverer systemerne, har ikke nødvendigvis en indsigt i samspillet mellem de eksisterende samfundsstrukturer og den nye digitale økonomi,” siger hun.

Hun påpeger, at de digitale betalingssystemers hastige udbredelse kan risikere at forværre allerede sårbare menneskers situation.

»

Man ser en tendens til, at mennesker, der i forvejen har ressourcer, også er dem, der hurtigst til at udnytte nye muligheder, hvorimod de dårligst stillede sakker endnu længere bagud.

Sunniva Sandbukt, ph.d.-studerende
«
”I Danmark ser vi allerede nu, at folk undlader at give penge til hjemløse, fordi de ikke har kontanter på sig. Tilsvarende kan man forestille sig, at en indonesisk kioskejer, som ikke har mulighed for at tilbyde digitale betalinger, hurtigt kan blive udkonkurreret af butikker, som giver kunderne den mulighed. Man ser en tendens til, at mennesker, der i forvejen har ressourcer, også er dem, der hurtigst til at udnytte nye muligheder, hvorimod de dårligst stillede sakker endnu længere bagud,” siger hun.

Blockchain-systemer har potentiale

På samfundsniveau er en række andre potentielle risici forbundet med den digitale økonomi. Blandt andet i forhold til skatteforhold og databeskyttelse.

”Indonesien har i øjeblikket ikke nogen form for databeskyttelseslovgivning. Det betyder, at de transaktioner, der sker gennem de digitale tjenester, foretages af private selskaber, som ikke er underlagt nogen retningslinjer. Man har altså bare tillid til, at de opfører sig ordentligt og beskytter folks data,” siger Sunniva Sandbukt.

Hun mener, at blockchain-baserede transaktionstjenester har potentiale til at skubbe den digitale økonomi i en retning, der er mere gunstig for almindelige borgere.

»

Blockchain giver mulighed for at lave betalingssystemer, som ikke er centraliseret i specifikke firmaer. Det betyder, at der ikke er en virksomhed som bestemmer, om du har ret til at lave en transaktion, og at der ikke er nogen central enhed, der kapitaliserer på den.

Sunniva Sandbukt, ph.d.-studerende
«
”Blockchain giver mulighed for at lave betalingssystemer, som ikke er centraliseret i specifikke firmaer. Det betyder, at der ikke er en virksomhed som bestemmer, om du har ret til at lave en transaktion, og at der ikke er nogen central enhed, der kapitaliserer på den. Det kan gøre transaktionerne billigere og dermed tilgængelige for folk, som i dag ikke har råd til traditionelle bankservices. Jeg tror ikke, at adgang til finansielle ydelser i sig selv giver økonomisk lighed, men jeg håber, at de nye betalingssystemer kan være med til at skabe mere finansiel autonomi,” siger hun.

Mere information

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk