Når digital dannelse er en rejse til Silicon Valley

Debatten om, hvordan folkeskolen bedst klæder eleverne på til en digital fremtid har rullet frem og tilbage lige siden de første computere gjorde indtog i undervisningen i starten af 1970’erne. I sit ph.d.-projekt undersøger Sofie Stenbøg, hvordan politikere, forskere, brancheorganisationer og andre aktører kæmper om retten til at sætte dagsordenen for den digitale undervisning.

ForskningInstitut for Business ITbørn og ungedigitalisering

Hvad forsker du i lige nu?

Mit ph.d.-projekt handler om at undersøge debatten om it i folkeskolen som en politisk praksis. Jeg ser på, hvilke værdier, som præger debatten og de offentlige strategier og initiativer for digital undervisning. Der er mange aktører, der har stærke interesser i at påvirke undervisningen – blandt andre politikere, virksomheder, offentlige debattører, forskere og ikke mindst brancheorganisationer, som jo er interesserede i at få uddannet folk med de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Jeg forsøger at tegne et billede af disse politiske strømninger og undersøger også etnografisk, hvordan lærere og skoleledere omsætter de nationale og kommunale strategier til praksis ude i undervisningslokalerne.

Hvad har du fundet ud af indtil videre?

Tilbage i 1970’erne og 80’erne handlede it-undervisning mest om at udstyre eleverne med konkrete færdigheder, der kunne gøre dem til demokratiske deltagere i det digitale samfund. I dag er der meget fokus på, at eleverne skal lære at være innovative og kunne skabe med it. Samtidig er digitaliseringen blevet et centralt element i diskussionen om dannelse – man taler om ’digital dannelse’. Der foregår en masse diskussioner om, hvilke egenskaber, man søger at fremme hos eleverne. Det er interessant at analysere kampene om, hvad et begreb som ’dannelse’ skal dække over i en digital kontekst.

For eksempel har Rødovre Kommune i øjeblikket planer om at sende alle 8.klasseselever på ”dannelsesrejse” til Silicon Valley for at lære om teknologiudvikling og innovation. Hvad er det for nogle forestillinger om IT og innovation, der giver grobund for sådan en idé om dannelse? Det er et af de spørgsmål, jeg arbejder med i øjeblikket. 

Det er ofte nogle ret voldsomme metaforer, der bliver brugt i debatten om it i folkeskolen– man taler om en ’teknologisk revolution’, som vi er nødt til at ruste os til, og om digitaliseringen som en ’lavine’, der ruller ind over os. Man får det indtryk, at vi bare skal skynde os rigtig meget, fordi digitaliseringen kommer rullende, og vi allerede er bagud i forhold til den globale konkurrence. Der er mange aktører, der har en interesse i at få den fortælling frem, så den kan påvirke de politiske strategier i forhold til digitalisering.   

Hvad er det mest spændende ved dit felt?

Diskussionen om, hvem fremtidens borgere skal være, og hvordan vi skal uddanne dem, er også en diskussion om, hvilket digitalt samfund, vi ønsker. Fremtiden og ”fremtidens behov” bliver tit brugt til at begrunde forskellige initiativer i folkeskolen. Men vi glemmer, at fremtiden også er en politisk konstruktion og ikke en størrelse som ligger klar derude og bare venter på at blive realiseret – vi kan i høj grad selv bestemme, hvad der skal ske i fremtiden.

Det er vigtigt at vi træffer nogle velovervejede og velinformerede beslutninger på dette område, fremfor at gøre alt muligt forhastet på grund af skrækscenarier om teknologi og samfund, såsom at ’robotterne kommer’.

Mere information

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk