Ung ITU-forsker får EliteForsk rejsestipendie for at lære computere at tænke strategisk

Niels Justesen bliver tildelt et rejsestipendie på 200.000 kroner, og planlægger rejser til både New York og Frankrig, for at samarbejde med ledende forskere i computerspil og robotter.

ForskningInstitut for Digital Designcomputerspilkunstig intelligenspriser

Torsdag d. 1. marts modtager Niels Justesen, ph.d.-studerende fra IT-Universitetet, et rejsestipendie på 200.000 kroner fra EliteForsk ved en prisuddeling i Operaen, København. Hans projekt handler om, hvordan man kan udvikle selvlærende algoritmer, som kan lære at spille komplicerede strategiske computerspil som StarCraft.

»

Jeg er selvfølgelig utrolig glad for at få tildelt et EliteForsk rejsestipendie. Det er både et klap på skulderen for det arbejde, jeg allerede har udført, men det giver også en ekstra motivation fremadrettet.

«
”Jeg er selvfølgelig utrolig glad for at få tildelt et EliteForsk rejsestipendie. Det er både et klap på skulderen for det arbejde, jeg allerede har udført, men det giver også en ekstra motivation fremadrettet,” siger Niels Justesen.

Evolutionære algoritmer tilpasser sig menneskelige handlinger
Ud over at sikre deltagelse i en række internationale konferencer om kunstig intelligens, skal rejsestipendiet også finansiere to specifikke udlandsrejser: et ophold i New York i marts, hvor Niels Justesen skal samarbejde med et Game Innovation Lab, og en tur til Frankrig i efteråret, hvor han skal undersøge, hvordan robotter, der kan tilpasse sig nye miljøer, kan kombineres med metoderne i hans projekt.

Der findes allerede algoritmer, som kan lære at mestre arkadespil ved, at computeren sættes til at spille mod sig selv. En del af selvlæringen består i, at computeren kan tilpasse sine handlinger ud fra, om tidligere handlinger har givet gode eller dårlige resultater i spillet. Men i komplicerede spil som StarCraft, skal der nogle gange en kombination af adskillige handlinger til, før effekten kan måles – en udfordring, der måske kan løses ved at gøre algoritmerne mindre målrettede, og mere nysgerrige på at udforske spillet. F.eks. har Niels Justesen udviklet evolutionære algoritmer, som kan planlægge kombinationer af træk i spillet, og samtidig løbende tilpasse deres strategi ud fra modstanderens træk.

Netop de mange muligheder, og usikkerheden omkring modstanderens træk, gør det svært for en algoritme at lære et spil som StarCraft fra ende til anden, ved f.eks. at lade computeren spille mod sig selv. En af fremgangsmåderne i Niels Justesens projekt har i stedet været at få computeren til at imitere rigtige spilleres handlinger ud fra et datasæt, der viser, hvordan andre spillere har ageret i næsten 800.000 forskellige spilsituationer. Herefter kan computeren gengive overordnede strategier i spillet.

Betydning ud over spilverdenen
Umiddelbart kan et ph.d.-projekt om et specifikt computerspil virke meget specialiseret, og uden større betydning eller interesse for andre end dem, der spiller spillet. Men det er før set, at algoritmer, som oprindeligt var udviklede til at spille i spil, er blevet brugt til noget helt andet – som at sænke strømforbruget i Googles datacentre. Og både Facebook og den Google-ejede virksomhed DeepMind er da også interesserede i de udfordringer StarCraft præsenterer. For eksempel har Facebook lige vundet en stor konkurrence i kunstig intelligens, hvor computerprogrammer spiller mod hinanden i StarCraft.

Det er under alle omstændigheder tydeligt, at en fremtidig løsning af StarCraft-problematikken vil have en betydning ud over spilverdenen, og det vil højst sandsynligt være et resultat af et samarbejde der kan kombinere de forskellige aspekter, som forskerne og de store virksomheder hver især har kigget på.

”At løse StarCraft ville være en milepæl lidt ligesom månelandingen. Man får måske ikke så meget ud af at komme til månen, men teknologien man har fundet frem undervejs, kan bruges på alle mulige andre områder, ” siger Niels Justesen.