ITU på Techfestival

Mød IT-Universitetets forskere til fire forskellige events på Techfestival i København, som foregår fra den 5.-7. september 2019.

Eventsprivacyetik

ITU er til stede med fire arrangementer til Techfestival, som foregår i København torsdag til lørdag i denne uge.

Bemærk: Adgang til arrangementerne kræver, at man har løst armbånd til Techfestivalen. Det kan købes her.

Lav dit eget GDPR-digt

Skab kunst med tørre lovtekster – og nye refleksioner om privatliv og datadeling – når ITU’s ETHOS Lab holder poesiworkshop med udgangspunkt i EU’s persondataforordning fra 2018. Læs i øvrigt mere om, hvad meningen med GDPR-digte er i artiklen her.

Tid og sted: Torsdag d. 5. September kl. 10-12, 5E, Slagtehusgade 5C, 1715 København

Læs mere og tilmeld dig. 

Tag dine data tilbage!

Data er det nye olie, data er infrastruktur, data skaber værdi… Men i virkeligheden er vi i gang med at miste ikke bare kontrollen med, men også forståelsen for vores egne data. ITU’s PITLab inviterer til en workshop om, hvordan du kan genvinde kontrollen.

Tid og sted: Torsdag d. 5. september kl. 17.30-19.30, KBH Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København

Læs mere og tilmeld dig.

Etiske dilemmaer og nye teknologier

Hvorfor er det relevant at tale om etik i relation til nye teknologier? Hvordan kan teknologi være etisk eller uetisk? Hvad mener vi overhovedet med etik? Det får du mulighed for at reflektere over på en helt ny måde i denne interaktive workshop arrangeret af forskningsprojektet VIRT-EU.

Tid og sted: Lørdag d. 7. september kl. 13-15, H15, Halmtorvet 15, 1700 København

Læs mere og tilmeld dig.

Fremtiden for forskning i sociale medier

​Data fra sociale medier er blevet en vigtig kilde til indsigt for forskere, som vil undersøge individuelle og samfundsmæssige problemstillinger. Men hvordan sikrer man, at forskere fortsat har adgang til disse data i en tid med datalæk og skandaler som Cambridge Analytica? Oplæg ved ITU-lektor Luca Rossi.

Tid og sted: Lørdag d. 7. september kl. 13-15, Rysensteen, Flæsketorvet 60, 1711 København

Læs mere og tilmeld dig.


Mere information

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk