Hvordan føles wi-fi på kroppen?

Tre forskere fra IT-Universitetet har udviklet og studeret FeltRadio, et apparat, der oversætter radiobølger fra wi-fi og Bluetooth til elektriske impulser, der kan mærkes på kroppen. Projektet blev i starten af juni hædret med en ’Honourable Mention Award’ ved DIS-konferencen i Brisbane.

Anna VallgårdaErik GrönvallJonas FritschForskningdesign

Skrevet 27. juni 2016 09:21 af Vibeke Arildsen

Der er noget i luften. Overalt omkring os suser radiobølger fra wi-fi og Bluetooth gennem luften, helt uden at vi bemærker det. Men hvordan ville vi have det med den usynlige trådløse trafik, hvis vi kunne sanse den fysisk?

Det spørgsmål inspirerede Erik Grönvall, lektor i interaktionsdesign på ITU, til at udvikle FeltRadio, et bærbart apparat, der opfanger radiobølger fra 2,4 GHz-båndet, som benyttes til Wi-Fi og Bluetooth, og omsætter dem til elektriske impulser, der stimulerer kroppens muskler. Jo større aktivitet i omgivelserne, jo stærkere bliver de små stød fra elektroderne, som for eksempel kan sættes på armen. Apparatet giver således brugeren en særdeles håndgribelig oplevelse af de usynlige signaler.

Erik Grönvalls arbejde med FeltRadio udviklede sig til et forskningsprojekt med kollegaerne Anna Vallgårda og Jonas Fritsch, også lektorer på ITU. I starten af juni modtog projektet en international blåstempling i form af en ’Honourable Mention Award’ til et paper om FeltRadio på den prestigefulde konference DIS 2016 i Australien. 

Sætter gang i refleksioner
Virkningen af signalerne fra mobiltelefoner og Wi-Fi bliver hyppigt debatteret, men FeltRadio er ikke designet til at fremkalde en bestemt reaktion hos brugeren. Snarere er den et stykke kritisk design, der skal sætte gang i refleksioner om betydningen af den usynlige aktivitet i vores omgivelser.

- Med FeltRadio kan man gå rundt i landskabet og sanse wi-fi-trafikken. Vi er interesserede i at studere, hvordan den oplevelse kan ændre folks opfattelse af, hvad wi-fi er, og hvordan bevidstheden om trafikken måske kan ændre folks opfattelser af omgivelserne, fortæller Anna Vallgårda. 

Erik Grönvall fortsætter:

- FeltRadio giver et ekstra lag af information om omgivelserne, og giver folk en mulighed for selv at tage en beslutning om, hvordan de vil fortolke denne information. På den måde indbyder den til diskussion, men vi er ikke ude på at fortælle folk, om signalerne repræsenterer noget positivt eller negativt, siger Erik Grönvall.

Hør forskerne fortælle om tankerne bag FeltRadio: 

Kan ændre synet på omgivelserne
De tre forskere har testet FeltRadio på omkring 100 forsøgspersoner, og det har vist sig, at folk reagerer meget forskelligt på at blive bevidste om radiobølgernes styrke. Mens nogle værdsætter den ekstra information om miljøet, oplever andre det som frustrerende at blive bevidste om noget, de ikke kan ændre på. 

- For nogle forandrede oplevelsen fuldstændig deres forestilling om omgivelserne. Den smukke park, hvor de gik tur med hunden, var pludselig fuld af aktivitet, mens en kedelig byggeplads blev opfattet som et velkomment område, fordi der var ro. Nogle blev nysgerrige på, hvad der foregik i husene omkring dem, og andre syntes, det var fedt, at kunne finde ud af, hvor Wi-Fi signalet var bedst, fortæller Anna Vallgårda.

Se en forsøgsperson teste FeltRadio: 

Forskerne planlægger nu række eksperimenter, hvor testpersoner skal bære FeltRadio i tyve minutter om dagen henover en længere periode for at undersøge, om langtidspåvirkning har indflydelse på folks refleksioner. 

- Vores indsamlede viden om, hvad det at kunne sanse wi-fi gør ved folks forståelser og hvilke diskussioner, det sætter i gang, åbner op for en række forskningsmæssige spørgsmål, der har vist sig at have almen international interesse. Det handler for eksempel om brugen af Electrical Muscle Stimulation og huden som interaktionsoverflade, Sensorial Augmentation – altså det at forstørre vores sanseapparat ved hjælp af teknologi – og den sociale dimension i, at vi bliver påvirket af andre folks aktiviteter, afslutter Jonas Fritsch.

Mere information

Erik Grönvall, lektor, email erig@itu.dk

Jonas Fritsch, lektor, email frit@itu.dk

Anna Vallgårda, lektor, email akav@itu.dk

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk