Styr på pengene

Hvis alle danske pensioner og forsikringer blev hævet på en dag, skulle selskaberne have 1473 milliarder kroner op af lommerne. Nye og skrappere regler til deres solvens har banet vejen for Actulus, en beregningsplatform udviklet i samarbejde mellem firmaet Edlund, Københavns Universitet og IT-Universitetet, som skal sikre, at firmaerne nu også har pengene.

Det er kun døden og skatter, der er faste størrelser i et menneskes liv, og det er få brancher, der ved det bedre end forsikrings- og pensionsbranchen. Her er stort set alle livets variabler i spil, og det giver store udfordringer i beregningen af selskabernes solvens, altså om de har penge til at dække deres forpligtelser overfor kunderne både her og nu og om 80 år. Og det er ikke småpenge, det drejer sig om. Danskerne har tegnet forsikringer og pensioner for 1473 milliarder kroner, og det er et tal, der stiger med 106 milliarder om året.

I 2009 vedtog EU Solvens II-direktivet, der er den største ændring på forsikringsområdet i mere end 20 år med nye krav til polstringen af forsikringsselskabernes pengetanke, og som medfører, at der nu skal laves andre typer beregninger, end branchen har været vant til. Tidligere har solvensberegningen for eksempel ikke taget højde for medicinske fremskridt, der kunne føre folk ud af et liv som invalid og tilbage på arbejdsmarkedet, hvilket alt andet lige kan have markant effekt på kassebeholdningen.

»

Jeg tror, at mange virksomheder, inklusiv os selv, kan lære af universiteternes måde at arbejde med og løse problemer på.

Mads Lauridsen, kundedirektør i Edlund
«
Og det er her beregningsplatformen Actulus, der overordnet består af en universel beregningskerne og modelleringssproget AML (Actulus Modeling Language), der er et formelt sprog designet specielt til aktuarer, kommer ind i billedet.

“Med Solvens II bliver der indført nogle strammere regler i 2016, og det har fra begyndelsen stået klart, at de regler vil medføre krav om væsentligt mere avancerede beregninger, end der hidtil har været brugt i branchen, og det er en udfordring, Actulus er med til at løse,” siger Mads Lauridsen, kundedirektør i Edlund, der udvikler software til pensions- og forsikringsbranchen, og som har udviklet Actulus med professor i livsforsikringsmatematik Mogens Steffensen fra Københavns Universitet og professor i softwareudvikling Peter Sestoft fra IT-Universitetet.

Løftede ambitioner

Samarbejdet er støttet med 11 millioner kroner af Innovationsfonden, hvilket udgør en væsentlig del af budgettet på 23 millioner, og Mads Lauridsen erkender, at uden den støtte og samarbejdet med universiteterne havde Edlund formentlig ikke lavet Actulus. I hvert fald ikke i den ambitiøse udgave, det er endt med.

“Der er ingen tvivl om, at Actulus ville have været et andet projekt uden universiteterne. De bidrager med en dyb indsigt inden for deres områder, en viden som ofte har været en forudsætning for at kunne løse udfordringerne i Actulus og som har været med til at hæve ambitionerne i projektet og dermed også risikoen. Uden dem og støtten fra Innovationsfonden ville vi formentlig ikke være gået i gang med et så omfattende projekt,” fortæller han.

Og ambitionerne har været store fra starten med salg til både ind- og udland for øje. De første danske kunder har taget Actulus i brug, og promovering på blandt andet International Congress of Actuaries 2014 i Washington har genereret interesse fra udlandet. Det er naturligvis positivt, men det er også her en af de største udfordringer i samarbejdet mellem forretning og forskning ligger. Peter Sestoft siger:

“I erhvervslivet er der en klarere bevidsthed om, at indtægter ikke kommer af sig selv, så hvis der er en nært forestående leverance af software til en betalende kunde, så må andre og muligvis mere spændende langsigtede opgaver lægges til side. Når det gentager sig, risikerer noget af det, der virkelig kan gøre en forskel, at blive udskudt i meget lang tid.”

Fortsættelse vil følge

Når det så er sagt, er begge enige om, at fordelene langt opvejer ulemperne. Ikke mindst fordi det ifølge Mads Lauridsen er lykkedes at håndtere sammenstødet mellem de to forskellige kulturer med gensidig anerkendelse og en åben dialog, og der er fra alle parters side ønske om at fortsætte samarbejdet, når den oprindelige projektperiode slutter i 2015.

“Jeg tror, at mange virksomheder, inklusiv os selv, kan lære af universiteternes måde at arbejde med og løse problemer på. Når de går i gang, er svaret på en problemstilling i sagens natur ukendt, og deres metoder til at håndtere denne usikkerhed har givet inspiration til vores egen måde at arbejde på,” fortæller han, mens Peter Sestoft blandt andet lister større netværk med folk fra andre fagområder og mulighed for at eksperimentere i mere virkelige scenarier som gevinster ved samarbejdet.

»

Det giver troværdighed både overfor kolleger fra andre universiteter, der arbejder med noget lignende, og troværdighed i undervisningen på ITU.

Professor Peter Sestoft
«
“Derudover er jeg forskningsmæssigt blevet mere opmærksom på, hvilke udfordringer erhvervslivet har, hvilke metoder de bruger, og så videre. Det giver troværdighed både overfor kolleger fra andre universiteter, der arbejder med noget lignende, og troværdighed i undervisningen på ITU,” fortæller han og anbefaler andre at kaste sig ud i et erhvervssamarbejde. Det samme gør Mads Lauridsen.

“Der er ingen tvivl om, at hvis forskere og virksomheder kan finde et fælles mål for begge parter, er det noget, som vi fra Edlunds side vil anbefale andre at gøre. Modellen gør, at begge parter får mulighed for at trække på nogle ressourcer og noget viden fra andre organisationer, som de i dag ikke har mulighed for at trække på. Og samarbejdet giver begge parter mulighed for at opnå ny viden og nye måder at arbejde på som virksomhed.”