Online Åbent Hus 2021 - bacheloruddannelser
Til Online Åbent Hus har du mulighed for at høre mere om uddannelser og studieliv på IT-Universitetet i København.
Du kan snakke med studerende og studievejledere, som er klar til at svare på dine spørgsmål, og du kan høre oplæg, som vil give dig et dybere indblik i de enkelte uddannelser, deres fagligheder og karrieremuligheder.
Du kan lære mere om vores bacheloruddannelser til åbent hus tirsdag den 23. februar 2021.
Program for oplæg om uddannelser og studieprojekter kommer her snarest.
Det vil også komme et link til eventen, når dage nærmer sig.
Oplæg om kvote 2 regler og om motiveret ansøgning
Hvis du overvejer at søge ind via kvote 2 eller skal søge dispensation fra f.eks. optagelsesreglerne, men er i tvivl om, hvordan du gør det, hvad ITU lægger vægt på i en kvote 2 ansøgning og hvordan du skriver en god motiveret ansøgning, så kan du høre oplæg om netop dette. Her introducerer vi dig til de vigtigste regler og giver dig input til, hvordan du kommer i gang med den motiverede ansøgning. Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Program for kvorte 2 oplæg og motiveret ansøgning kommer snarest.
Når du deltager i Åbent Hus, får du et indtryk af, hvordan det er at studere på IT-Universitetet, og hvor mange forskellige typer af studerende, der er på universitetet. Vi glæder os til at se dig!