Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Hvordan er det at være studerende på ITU?
    • Kvinder i tech
    • Labs for studerende
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Studie- og karrierevejledning
    • #lifeatITU
    • Mød ITU
    • Spørg en studerende
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for kvindelige gymnasieelever
    • IT-Camp for kvindelige gymnasieelever
    • Åbent hus
    • For gymnasielærere
    • Gymnasiebesøg
    • Digital Dannelse
    • Coding Classes
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Master i it
    • Master i it-ledelse
    • Studiestart
    • Nyhedsbrev
    • Talks om it-ledelse: ITU ESPRESSO
    • Besøg og arrangementer
    • Kontakt
    • Enkeltfagskurser
    • Om enkeltfag
    • Enkeltfagskurser på masterniveau
    • Se alle enkeltfagskurser
    • Summer University
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser
    • Kurser
    • Om ITU Professional Courses
    • Skræddersyede kurser for virksomheder
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Online kurser
    • Kurser i cybersikkerhed (gratis)
  • Forskning
    • Institutter
    • Institut for Business IT
    • Institut for Datalogi
    • Institut for Digital Design
    • Forskningsgrupper og labs
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • European Blockchain Centre
    • Centre for Information Security and Trust
    • Danish Institute for IT Program Management
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om ph.d.-uddannelsen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Samarbejde om forskning
    • Licenser teknologi
    • Samarbejde om forskning
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en ErhvervsPhD
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU Startup
    • CSSME
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Offentlige it-skandaler kan forhindres
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Offentlige it-skandaler kan forhindres

Offentlige it-skandaler kan forhindres

I et udkast til en ny rapport gennemgår ITU-professor Søren Lauesen årsagerne til, at fem store offentlige it-projekter slog helt eller delvist fejl. Han mener, at vi bør tage ved lære af fortidens fejl for at forhindre dyre it-skandaler som EFI i fremtiden.

ForskningEventsInstitut for Datalogioffentlig itSøren Lauesendigitalisering

Skrevet 15. maj 2017 07:34 af Vibeke Arildsen

Når et fly styrter ned eller kommer ud for en farefuld situation, træder en havarikommission øjeblikkeligt ind og undersøger årsagen til katastrofen, og hvad man kan gøre for at undgå, at noget lignende sker igen. Samme procedure bør indføres for at undgå, at omkostningsfulde fejl i offentlige it-projekter gentager sig igen og igen.

Det mener professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet, som i over 20 år har undersøgt problemfyldte offentlige it-projekter og blandt andet har hjulpet Rigsrevisionen med at undersøge, hvorfor en række store it-projekter slog helt eller delvist fejl.

”Vi skal finde ud af, hvad der går galt i it-projekterne, og hvad man kan gøre ved det. Og så skal vi sørge for, at det, man kan gøre ved det, faktisk også bliver gjort, når det bliver nødvendigt,” siger han.   

I et nyt rapportudkast gennemgår Søren Lauesen årsagerne til, at fem af de seneste års større offentlige it-projekter blev lagt i graven, eller medførte betydelige økonomiske tab, eller forårsagede serviceforringelser for borgere eller offentligt ansatte. Det drejer sig om Den Digitale Tinglysning, Rejsekortet, Politiets nu henlagte sagsbehandlingssystem PolSag, SKAT’s gældsinddrivelsessystem EFI, og Sundhedsplatformen EPIC, som i øjeblikket er ved at blive rullet ud på københavnske og sjællandske hospitaler.

Hvorfor går it-projekter galt?

I sin rapport opridser Søren Lauesen på baggrund af sin undersøgelse af fem fejlfyldte it-projekter 36 årsager til, at offentlige it-projekter slår fejl. Her er 5 af de hyppigste årsager, inklusive Søren Lauesens forslag til en ’kur’:

  • Identificerer ikke brugernes behov og win-win.
    Kur: Undersøg hvad virkelige brugere gør og kig på alle typer brugere. Drejer det sig fx om et sundhedssystem, skal man sætte sig ind i alle de forskellige grupper af lægers, sygeplejerskers, og patienters behov.

  • Beskriver ikke krav, der dækker kundens behov.
    Kur: Undgå at stille for detaljerede kravsspecifikationer. Beskriv i stedet hvilke opgaver, systemet skal hjælpe brugerne med at løse. I sit tilbud skal leverandøren specificere, hvordan systemet hjælper brugeren med at løse opgaverne. Find Søren Lauesens bud på, hvordan det kan gøres her.

  • Vil opnå alt på én gang, fx dække hele landet (som med Den Digitale Tinglysning) eller alle typer gæld (som med EFI).
    Kur: To muligheder. 1) Start med at sætte systemet i gang for et begrænset antal brugere eller kør en pilottest. Det gør det nemmere at hjælpe brugerne og forbedre processerne. 2) Start med at sætte dele af systemet i drift, fx en del der giver en synlig og øjeblikkelig effekt. Når alt kører som det skal, kan andre dele af systemet gå i luften.

  • Designer brugergrænseflader for sent.
    Kur: Lav prototyper/mockups af brugergrænsefladerne tidligt i forløbet, lav brugertests af dem, og forbedr dem indtil resultaterne er tilfredsstillende. Når meget af systemet er programmeret, er det svært og dyrt at ændre brugergrænsefladerne.

  • Oplever overraskelser, når forskellige systemer skal integreres.
    Kur: Lav et proof-of-concept lige efter kontrakten er underskrevet. Dette indebærer udveksling af data til eksterne systemer. Sommetider kan det tage flere måneder at få tilladelse til at få de nødvendige tilladelser til at forbinde til det eksterne system. Senere i forløbet kan eventuelle fejl fanges ved at teste systemet.

Problemerne går igen
I rapporten identificerer Søren Lauesen 36 ’diagnoser’, som har skabt problemer for de fem it-projekter. For de fleste opstiller han desuden et forslag til en ’kur’, der kunne have forhindret problemet.

Ifølge Søren Lauesen bør man kigge mere detaljeret på de kendte risici, når man igangsætter nye, store it-projekter.
Ifølge Søren Lauesen er det ofte de samme ting, der går galt i forskellige projekter.  

”Det gælder for alle projekterne, jeg har undersøgt, at man ikke vidste, hvordan man skulle stille krav til systemet. Det man gør galt er, at kunden med en lang liste beskriver, hvad man synes, systemet skal gøre. Derved giver man ikke leverandøren nogen frihed. Den løsning man får, kan gøre alle de ting, kunden har bedt om, men giver ikke en smidig arbejdsgang,” siger han.

”I stedet bør man beskrive, hvad systemet skal bruges til, fx den situation en sagsbehandler sidder i. Man beskriver de opgaver, man skal udføre med hjælp fra systemet. Og så kan leverandøren byde ind med, hvordan han vil hjælpe dem med det.”

Systemer kommer for hurtigt i drift
Et andet hyppigt problem i store offentlige it-projekter er ifølge rapporten, at organisationerne vil have det hele på én gang, og derfor sætter systemerne i gang før de er helt køreklare. Det gælder blandt andet Sundhedsplatformen, som blev sat i drift med en pilottest på to forskellige hospitaler med i alt 8.000 klinikere. Her er anbefalingen fra Søren Lauesen at lave pilottests med et mindre antal brugere først.

Om Søren Lauesen

Søren Lauesen er professor på IT-Universitetet og har i over 20 år undersøgt problemfyldte offentlige it-projekter. Han er ofte konsulent i store og små it-projekter og har de seneste år hjulpet Rigsrevisionen med at undersøge, hvorfor en række store it-projekter slog helt eller delvist fejl.

”Man skulle have lavet en pilottest med én eller to afdelinger, hvor man kunne have fundet ud af, hvad der var svært, og hvad man skulle gøre ved det, for så kunne man have holdt brugerne i hånden og hjulpet dem igennem. Det kan man ikke med flere tusinde brugere,” siger han.

Da systemet blev sat i drift, viste det sig at være så svært for lægerne at bruge, at deres produktivitet stik imod forventning faldt drastisk med et slag, hvilket resulterede i kaotiske tilstande på hovedstadens hospitaler.

Mangler forebyggende arbejde
Rapportudkastet viser, at den slags problemer gentager sig fra det ene offentlige it-projekt til det andet, men det skyldes ifølge Søren Lauesen ikke manglende vilje fra myndigheder, brugere og leverandører. Han mener derimod, at man bør kigge mere detaljeret på de kendte risici, når man igangsætter nye, store it-projekter.

»

Min anbefaling er, at man tager de 36 risikopunkter, jeg nævner i rapporten, med i risikovurderingen ved nye projekter. Vi skal sørge for at lave et forebyggende arbejde, og det kræver altså, at der kommer nogen og kigger på projekterne udefra.

Søren Lauesen, professor på ITU

«
”Min anbefaling er, at man tager de 36 risikopunkter, jeg nævner i rapporten, med i risikovurderingen ved nye projekter. Vi skal sørge for at lave et forebyggende arbejde, og det kræver altså, at der kommer nogen og kigger på projekterne udefra. Hvis jeg skulle drømme, skulle der være en hjælpsom sparringspartner, der hjælper folk, fremfor en bussemand, der kigger folk i kortene,” siger han.

Sker også i det private
Endelig understreger Søren Lauesen, at problemerne i de offentlige it-projekter ikke er unikke for den offentlige sektor.

“Det her sker også i det private, men der er to store forskelle. I det private er man i stand til at lukke et projekt på et tidligt tidspunkt, fordi man kan se, at det går galt. Det kan man af prestigemæssige grunde ikke gøre i det offentlige. Den anden ting er, at man i det private er i stand til at planlægge om. Det gør man ikke i det offentlige på grund af fx bevillinger, finanslov, eller at man er nødt til at holde en pæn facade. På de punkter kunne det offentlige godt lade sig inspirere,” afslutter han.

Download udkastet til rapporten ’Damage and damage causes in large IT government projects’ via Søren Lauesens hjemmeside.

Debat om problemer i offentlige it-projekter

Onsdag den 17. maj kl. 15-16.30 på IT-Universitetet diskuterer Søren Lauesen de seneste års udfordringer for offentlige it-projekter med CBS-professor Kim Normann Andersen og direktør for Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen.

Tilmelding her. Debatten livestreames her.

Mere information

Søren Lauesen, professor, telefon +45 7218 5153, email slauesen@itu.dk

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk

Nyheder

Analyse: En investering i ITU kommer godt igen

Analyse: En investering i ITU kommer godt igen

25. september 2023

En ny analyse viser, at en kandidatuddannelse på IT-Universitetet i København lønner sig – for den enkelte såvel som samfundet.

Hvor gode er vi til at navigere i den digitale informations- og medievirkelighed?

Hvor gode er vi til at navigere i den digitale informations- og medievirkelighed?

20. september 2023

Et nyt projekt skal afdække niveauet af medie- og informationsdannelse i Norden. En af eksperterne, der skal være med til at kvalificere undersøgelsen, er lektor ved Digital Design på IT-Universitetet, Gitte Stald.

Tech og videnskab: Hvordan fanger man de unges interesse?

Tech og videnskab: Hvordan fanger man de unges interesse?

12. september 2023

IT-Universitetet inviterer til inspirationsmøde om formidling af teknologi og videnskab til unge d. 12. oktober kl. 9. Mød ITU’s eget Tænk i Tech-hold, Videnskabsklubben, Villum Fondens Science i Fritiden samt Youtuberen Maria Jaris og få inspiration til, hvordan man engagerer unge i tech og videnskab, skaber diversitet, rollemodeller og gode oplevelser.

Her er IT-Universitetets to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer

Her er IT-Universitetets to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer

30. august 2023

Tech entreprenør, Hanne Breddam og professor, David Sands, er blevet udpeget som eksterne medlemmer af bestyrelsen på IT-Universitetet i København.

Nyt forskningsprojekt: Kortlægning af Ghanas digitale nødberedskab

Nyt forskningsprojekt: Kortlægning af Ghanas digitale nødberedskab

22. august 2023

Alena Thiel har modtaget Horizon Europes Marie Skłodowska-Curie Actions Postdoctoral fellowship til hendes projekt, MUNDI. I løbet af de næste to år vil hun undersøge de ghanesiske myndigheders brug af digitale værktøjer, som kan forudsige og lave real-time analyser af naturkatastrofer og andre humanitære kriser.

Kvinderne stormer ind på IT-Universitetets bacheloruddannelser

Kvinderne stormer ind på IT-Universitetets bacheloruddannelser

28. juli 2023

I dag har IT-Universitetet i København sendt pladstilbud ud til 455 unge fra årets rekordstore ansøgerpuljer, og i 2023 vil 4 ud af 10 af universitetets nye studerende være kvinder.

Kvinderne stempler i stor stil ind på IT-Universitetet

Kvinderne stempler i stor stil ind på IT-Universitetet

5. juli 2023

Interessen for at tage en bacheloruddannelse på IT-Universitetet (ITU) slår alle rekorder. Det er især de kvindelige ansøgere, der driver væksten i antallet af ansøgere, og der er flere kvindelige ansøgere end nogensinde før.

Anders er lige blevet kandidat i Data Science, men han har allerede sat sit præg på forskning i kunstig intelligens

Anders er lige blevet kandidat i Data Science, men han har allerede sat sit præg på forskning i kunstig intelligens

30. juni 2023

I fredags dimitterede den første årgang fra IT-Universitetets kandidat i Data Science, og med den rivende udvikling inden for kunstig intelligens er der stor efterspørgsel på kandidaternes dataanalytiske kompetencer. En af dimittenderne er Anders Giovanni Møller, der midt i specialeskrivningen sadlede om, så han kunne være blandt de første til at udgive forskning om ChatGPT.

Bevilling fra Velux Fonden skal give indblik i digitalisering af omsorgspraksisser

Bevilling fra Velux Fonden skal give indblik i digitalisering af omsorgspraksisser

28. juni 2023

Fem forskere fra IT-Universitetet i Københavns Institut for Digital Design har modtaget godt 5,7 millioner kroner fra Velux Fonden til at undersøge, hvordan digitale teknologier påvirker forholdet mellem brugere, pårørende og sundhedsvæsnet.

Nyt samarbejde skal styrke bånd mellem ITU og de maritime erhverv

Nyt samarbejde skal styrke bånd mellem ITU og de maritime erhverv

28. juni 2023

The Maritime Hub er en ny dansk organisation, der skal synliggøre Det Blå Danmark overfor studerende og forskere på IT-Universitetet i København. Med støtte fra Den Danske Maritime Fond skal der skabes tværfaglige samarbejder mellem ITUs studerende, forskere og de maritime erhverv til gavn for digitaliseringen af branchen.

ITU-forsker: Kunstig intelligens har brug for et ”reality check”

ITU-forsker: Kunstig intelligens har brug for et ”reality check”

23. juni 2023

Anna Rogers er lektor i datalogi, og hun havde sin første arbejdsdag på ITU den 15. marts. Som forsker inden for Natural Language Processing (NLP) bidrager hun blandt andet til, at vi nemmere kan afgøre om sprogmodeller, som fx bliver anvendt i systemer som ChatGPT, er pålidelige eller ej.

Vil du være nyt medlem af IT-Universitetet i Københavns bestyrelse?

Vil du være nyt medlem af IT-Universitetet i Københavns bestyrelse?

19. juni 2023

IT-Universitetet i København (ITU) skal have to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer fra 1. oktober 2023. Derfor opfordres kandidater, der matcher én af de to profiler, til at søge hvervet.

Hanna Wirman undersøger hvordan spil anvendes på uventede måder

Hanna Wirman undersøger hvordan spil anvendes på uventede måder

19. juni 2023

Spil er over alt – også steder, hvor man ikke regner med det. Lektor ved Digital Design på IT-Universitetet Hanna Wirman undersøger, hvordan spil anvendes til andre formål end underholdning. Fx begynder onlinespil, ifølge Hanna Wirmans forskning, at spille en større rolle ved demonstrationer og internationale konflikter.

Fremtidens computerspilsdesignere skal lære at tænke bæredygtigt

Fremtidens computerspilsdesignere skal lære at tænke bæredygtigt

12. juni 2023

En tværfaglig forskergruppe undersøger, hvordan man får spiludviklere til at inkludere bæredygtighed i deres arbejde. På workshoppen, NASG Un-Jam, som blev afholdt på IT-Universitetet i København, bidrog 23 europæiske studerende til projektet ved at udvikle prototyper af spil.

ETHOS Lab på ITU inviterer flere stemmer ind i it-verdenen

ETHOS Lab på ITU inviterer flere stemmer ind i it-verdenen

8. juni 2023

ETHOS Lab er et forskningsfællesskab på ITU, der bygger på feministiske værdier og sætter fokus på at bringe mangfoldighed, diversitet og inklusion ind i tech-branchen og på ITU. ETHOS Lab har netop afviklet eventet Feminist Futures Copenhagen Hachathon, der søgte at reclaime hackatonformatet gennem feministiske værdier og at invitere nye stemmer ind i samtalen om it og teknologi.

Ieva Daukantas er PhD ved ITU og gæsteforsker ved Stanford University

Ieva Daukantas er PhD ved ITU og gæsteforsker ved Stanford University

8. juni 2023

Ieva Daukantas arbejder på sin Ph.d. i informationssikkerhed ved ITU, og i disse måneder er hun gæsteforsker på Stanford University i USA. Hun undersøger formelle metoder og beviser for sikkerhedsgarantier i maskinlæring, og hun er særligt motiveret af, at hendes forskningsområde imødekommer en stor efterspørgsel fra industrien.

To ITU-forskere er blevet tildelt bevillinger af Danmarks Frie Forskningsfond

To ITU-forskere er blevet tildelt bevillinger af Danmarks Frie Forskningsfond

1. juni 2023

De to lektorer på IT-Universitetet i København, Irina Papazu og Nutan Limaye, har netop fået støtte til deres forskningsprojekter af Danmarks Frie Forskningsfond.

ITU-forsker modtager bevilling fra The Lundbeck Foundation Investigator Network

ITU-forsker modtager bevilling fra The Lundbeck Foundation Investigator Network

1. juni 2023

Lektor i datalogi ved ITU, Stella Grasshof, har sammen med sin forskningspartner i Region Hovedstaden sikret sig en bevilling på 150.000 danske kroner fra The Lundbeck Foundation Investigator Network til deres forskningsprojekt, “Automated Analysis of Mental Disorders”.

Ny direktør i ITU Business Development skal styrke fokus på iværksætteri

Ny direktør i ITU Business Development skal styrke fokus på iværksætteri

30. maj 2023

IT- Universitetet vil i den kommende tid styrke sit fokus på rammerne for kommercialisering af forskning og på at hjælpe studerende, der ønsker at prøve kræfter med iværksætteri. Til at løfte den indsats er Nikolaj Oppermann blevet udpeget som ny direktør for ITU Business Development.

Professorportræt: ”Min legesyge tilgang er kernen i min forskning”

Professorportræt: ”Min legesyge tilgang er kernen i min forskning”

22. maj 2023

Den 26. Maj præsenterer leder af Center for Digital Play, Miguel Sicart, sin tiltrædelsesforelæsning som professor. Miguel Sicart har forsket i digitale spil i over tyve år, og i dag er han en autoritet på området. Tiltrædelsesforelæsningen har titlen ”På dybt vand”, og finder sted kl. 13.00 i Auditorium 2.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53 /
P-nummer 1005162959

Denne side er udskrevet fra https://www.itu.dk/Efteruddannelser