Blockchain kan forebygge fødevarefusk
Flere fødevarekontroller har afsløret, at en stor del af den ekstra jomfruolivenolie, der står på hylderne i de danske supermarkeder, slet ikke indeholder olie af en tilstrækkelig høj kvalitet. I sit speciale fra ITU undersøgte Kristoffer Just derfor, om blockchain-teknologien kan gøre forsyningskæden mere transparent – til glæde for både forbrugere og butikker.
Skrevet 19. oktober 2017 11:32 af Vibeke Arildsen
Hvorfor kastede du dig ud i et speciale om blockchain?
Gennem min studietid har jeg arbejdet med forskellige blockchain-projekter, og privat interesserer jeg mig for fødevarer, og de interesser ville jeg gerne kombinere i mit speciale.
Som forbrugere ved vi forsvindende lidt om, hvor vores fødevarer oprindeligt kommer fra. En flaske olivenolie går for eksempel igennem rigtig mange hænder, før den lander i supermarkedet, og det er ikke nødvendigvis en lineær proces.
I foråret fandt Fødevarestyrelsens rejsehold ud af, at kun 6 ud af 35 flasker ekstra jomfruolivenolie i danske supermarkeder rent faktisk indeholdt olie af en tilstrækkelig høj kvalitet. Det tyder på, at nogen et eller andet sted i forsyningskæden fusker med produktet.
Hvad undersøgte du?
Jeg ville gerne undersøge, hvordan olivenoliens rejse gennem forsyningskæden foregår, og om en blockchain-løsning ville kunne bidrage til at øge sporbarheden af fødevarer, så det bliver mere transparent.
Jeg kiggede på den nuværende forsyningskæde for at give et bud på, hvordan en blockchain-baseret løsning kunne se ud, og derudover undersøgte jeg, hvad blockchain kan gøre for de forskellige parters tillid i et sådant system.
Hvordan kunne en blockchain-leverandørkæde se ud?
I et blockchain-system vil det blive registreret hver gang, der sker en proces med et produkt. For eksempel at olivenolien bliver tappet, certificeret og transporteret. Den information er synlig for alle i forsyningskæden, den er konstant opdateret, og den kan ikke manipuleres.
»I et blockchain-system vil det blive registreret hver gang, der sker en proces med et produkt. For eksempel at olivenolien bliver tappet, certificeret og transporteret. Den information er synlig for alle i forsyningskæden, den er konstant opdateret, og den kan ikke manipuleres.
«
På den måde vil alle med adgang til blockchainen kunne se præcis, hvilke hænder produktet har været igennem hele vejen fra olivenfarmeren til hylden i supermarkedet.
Hvilket potentiale har blockchain i fødevarebranchen?
Blockchain er stadig en meget ung og uafprøvet teknologi, og der er stadig tekniske udfordringer. Men teknologien giver store muligheder i forhold til at øge transparens og sporbarhed i leverandørkæden, som kan gavne både forbrugere, forretninger og leverandører.
Mine interviews med både underleverandører og COOP Trading, som jeg samarbejdede med, viste, at de ser et stort potentiale, fordi teknologien øger tilliden mellem de forskellige parter.
»Som forbrugere kunne vi få en forsikring om, at produkterne vi køber rent faktisk indeholder det, der står på etiketten – for eksempel at det rent faktisk er økologisk eller fairtrade.
«
Som forbrugere kunne vi få en forsikring om, at produkterne vi køber rent faktisk indeholder det, der står på etiketten – for eksempel at det rent faktisk er økologisk eller fairtrade. Supermarkederne er i dag nødt til at stole på, at leverandøren leverer det produkt, man har aftalt, men i et blockchain-system ville de have en vished om det. For leverandørerne vil det være en konkurrencefordel at kunne vise gennem en blockchain-certificering, at deres produkter holder det, de lover.
Hvad laver du i dag?
Jeg arbejder for den lille startup BLOC i Copenhagen Fintech Lab, hvor jeg arbejder videre med blockchain inden for fødevarer og andre brancher. Vi har faktisk lige fået funding til at gå videre med at undersøge potentialet for blockchain-baserede forsyningskæder – det er fantastisk at kunne arbejde videre i et spor, som jeg synes er rigtig interessant.
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk